Eksperthjælp: 3,5 måned, har svært ved at løfte sit hoved.

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

730 visninger
0 svar
0 synes godt om
25. august 2014

Lisbeth Jess

"3,5 måned, har svært ved at løfte sit hoved."

3,5 månedHej Lisbeth.
Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn. Han er 3 1/2 måned, og har ret svært ved at løfte og holde sit hoved når han ligger på maven. Han løfter det en smule og kan holde det i maks 5-10 sek. Han løfter det slet ikke så meget at han f.eks. kan ligge og ligge ligefrem, det er kun lige hævet lidt fra underlaget. Få gange har han fået hovedet ret højt op, men det har kun lige blevet løftet og tabt igen efter 1-2 sek.
Jeg kan ikke forstå det for både læge og SP siger at han er en stærk dreng, så for mig virker det underligt at han endnu ikke mestrer at løfte det hoved.
Han ligger VILDT meget på maven, kender ingen babyer der ligger mere på maven end ham. Det kan ikke gøres oftere end det allerede gør. Jeg prøver at motivere ham efter alle kunstens regler, og går også til stimulastik med ham fordi jeg havde en ide om at ergoterapeuten som står for det, kunne hjælpe os. Der er dog ikke sket nogen forbedring alligevel.
Jeg er egentlig ikke helt sikker på hvad jeg vil med dette brev. Har ikke brug for at få af vide at han skal ligges på maven ofte osv osv for det er jeg helt med på, og gør også dette utrolig meget. Har måske mere brug for at høre om det er okay, eller jeg bør være bekymret eller hvordan jeg skal forholde mig. Findes der nogen børn som aldrig lærer det?



Lisbeths svar

hej !
jeg forstår du er bekymret. Du lader din søn ligge rigtig meget på maven, og går til stimulastik med ham. lægen og sundhedsplejersken siger han er en stærk dreng, og alligevel kan han ikke løfte og holde sit hoved så længe.
Du går vel i en mødregruppe, eller møder andre babyer, som ingen problemer har med at løfte og holde hovedet. Klart du bliver bekymret.

Åh jeg ville ønske jeg havde ham i mine hænder så kunne jeg helt sikkert sige til dig. Det kommer.
Virkeligeheden.er en anden. Derfor vil jeg anbefale dig at bede om en snak med ergoterapeuten på stimulastikholdet.

Lad hende undersøge hans muskler og sener i nakken, specielt kraniebunden. Hun har god forstand på det og kan komme med en kompetent udtalelse. Hun ser hvad han kan og kan dermed vurdere om han evt bare har et stort tungt hoved og stramninger i sener der giver smerter, hvorfor han hurtigt giver op. ,Hun kan råde dig til om der er andet der kan hjælpe ham, evt en kiropraktor. de har gode erfaringer med børn der kan være låst i nakken. eller andre steder.

Du kan ringe til din sundhedsplejerske og bede hende om et ekstra besøg. fortæl hende om din bekymring og bed hende forklare og råde dig til hvad du skal gøre. om du skal se tiden an og vente eller om du skal være mere udfarende.

Din bekymring fylder, derfor er det vigtigt at handle på den inden den vokser sig alt for stor.

Held og lykke med ham, håber du kan bruge lidt af dette.

Varme hilsner
Lisbeth jess

Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.

Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.