"2 år kan selv , vil selv og hjælp mig"
Hej Lisbeth
Jeg har en sød dreng på 2 år, med masser af krudt i måsen.
Her på det sidste er han blevet noget af en udfordring, han vil ingenting og alting, og ALT hvad man gør for ham er forkert. Jeg ved han er ved at finde ud af hvor grænserne er, og at finde sig selv, men hans temperament er helt ustyrligt i øjeblikket.
De sidste par nætter har han vågnet og grædt, og så plejer vi at tage ham ind i vores seng. Men gør vi det nu, går han FULDSTÆNDIG amok, og man kan ikke snakke ham til ro igen, han siger bare "min seng, min seng", bliver han så lagt i sin egen seng igen, græder han igen. Har du nogle råd til hvordan vi kan tackle det?
Så får han nogle vredesudbrud om dagen. Han skriger og slår og sparker, hvis man kommer til ham, han er umulig at holde og få talt til ro. Men lader vi ham være og "raser ud" går han helt i selvsving og stopper næsten ikke før han er ved at kaste op af raseri. I dag skulle jeg have ham i barnevognen og op i dagplejen, det tog mig 15 minutter at få ham spændt fast i selen, og resulterede i jeg fik flere spark og slag mod hovedet. Jeg er gravid, og skal jo passe på maven også.
Kan du hjælpe mig med nogle råd til hvordan jeg evt kan tackle ham ?
Lisbeths svar
Hej !
beklager det sene svar. min computer har været nede.
Det lyder som om jeres søn lige nu er i periode, hvor han trænger meget til at hans lille trygge cirkel, hvor han helt sikkert ved , far og mor bestemmer og jeg kan være tryg der. Bliver forstærket.
2 år der sker meget i hans verden, han oplever ting i dagplejen, han oplever måske du ikke laver det med ham du tidligere lavede.Når man er højgravid er der jo nogle begrænsninger.
Selvom hans sprog er godt, er der mange ting han endnu ikke kan udtrykke, specielt hvorfor han bliver vred og ked af det H.
an ved det sikkert heller ikke selv, men han mærker følelserne og ubehaget.
Han er måske i en periode,hvor han har ekstra brug for at blive set og leget med. Lad ham få endnu mere kropsligt med lidt svingeture, lidt kravlen på gulvet med far og grineture,hvor han skal have ekstra meget omsorg, og nærvær.
. Når han bliver vred, skal I som forældre gå ind og tolke, ikke de lange spørgsmål, men små korte kærlige beskedern. ..,Han skal mærke I kan rumme hans vrede eller raseri.
Han skal ikke rase så meget at han kaster op. selvom han bliver vred, slår og sparker, skal han holdes om, han skal mærke I er kærlige trygge forældre, der klarer han er vred,
han kan ikke magte så meget vrede uden hjælp. Når I holder om ham, tag hans ben, mellem jeres, slå armene om ham, så vug ham og sig alt er i orden, , sæt lidt brumme lyd på. Skriger han endnu mere, så er I på rette vej, så virker empatien. tilsidst når han har fået nok empati så kommer gråden og forløsningen. Han falder til ro.
Det samme om natten. han vågner sikkert på grund af en drøm, ubehag eller andet, læg ham ned igen, med en kærlig tung hånd på bryst og mave, mor eller far er .er alt er i orden. lad ham græde, men bliv der indtil der igen er ro på.
Jeg bruger en Cd med Lullabye music for babyes and children. den har en enestående beroligende virkning på natlig uro, og god til at falde i søvn på.
Når du sætter ham i vognen og han skal have sele på. Der skal ikke være en mulig diskussion her. Nu skal du sidde her, sele på og så afsted. brokker han så siger du. Du bliver sur og alligvel skal den på. jeg bestemmer, og så lukker du den .,
Når han slår sparker og andet, skal det stoppes med et Nej det vil jeg ikke have, og hold hans arme kærligt og fast, .jeg vil have du sidder her hos mig,og det er ok at være vred,.
han er jo vred og det skal ud. bag hans vrede er der nogen behov som han ikke har fået opfyldt, hvad det er kan du kun gætte om..
på min hjemmeside
www.dit-barn.dk kan du læse nogle artikler som kan inspirere til en kærlig kommunikation med dit barn.
Der findes også flere gode bøger om lige præcis den alder dit barn
har.
Han lyder som en sund dejlig dreng der viser når der er ting der skal justeres.
Ønsker jer held og lykke med ham og og den lille ny der er på v ej. Håber dette kan inspirere, ellers skriv igen.
varme hilsner
Lisbeth Jess
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk