Ja så er der en måned til Emma skal have gipsen af, og jeg glæder mig helt vildt. Hun er så tapper, så hun har aldrig brokket sig over gipsen, men jeg kan dog mærke på hende nu (har mærket det i en måned ca.) at hun er generet af den. Om natten ligger hun helt fordrejet i overkroppen, fordi hun vil ligge på siden, men det kan hun jo ikke med benene. Det gør bare så ondt at se på, for det må osse være hårdt kun at kunne ligge på ryggen hele natten. Øvøv.
Og så prøver hun på at løfte knæene fra gulvet for at kravle, men det er jo en umulig opgave... Men trods det, så bliver hun ved med at prøve. Og hun bliver aldrig sur over det. Hun er bare den mest tålmodige og tapre lille pige.
Men nu er der gået 4 mdr. med gips på og en mdr. tilbage. Jeg glæder mig mere end jeg nogensinde har glædet mig til juleaften, tror jeg. Men samtidig er jeg osse nervøs, da jeg ved fra andre "gipsemødre", at de godt kan have rigtig ondt bagefter, fordi benene har siddet i spænd så længe.
Men det bliver fantastisk at give hende et ordenligt bad, se hende udstrakt i fuld længde, se hende sidde på gulvet, kunne køre en tur med hende i klapvognen og hun kan nyde omgivelserne, lade hende ligge med bar numse så den kan få luft....osv,osv.
Anmeld