"Blee eller ej"
Hej Rikke,
Jeg har en datter på 3 år og 5 mdr. Hun smed bleen i sept. sidste år - hun ville selv have den af og smed på samme tid natbleen. Det gik fint og hun havde ingen problemer hverken om dagen eller om natten. I starten af dette år synes jeg det begyndte at gå lidt ned af bakke, og det er kun blevet værre. Vi har haft en urolig hverdag herhjemme, og jeg har ikke været i så godt humør. Til sidst kræved børnehaven at hun skulle have ble på. Det var 5 dage inden vi gik på sommerferie. Så hun havde ble på i 5 dage - meget mod hendes vilje, og i sommerferien tog vi den fra hende igen. Det gik fint og hun havde stort set ingen uheld. Det er nu blevet hverdag igen og hun bruger fortsat ikke ble i BH. Hun kan have dage hvor hun ingen uheld har overhovedet og så kan der være dage hvor hun stort set ikke benytter toilettet....Vi aner snart ikke vores levende råd - ikke at det er noget vi som sådan er påvirket af, forstået at vi ikke skælder ud eller bliver irriteret på hende, men for hendes egen skyld må det gerne snart gå lidt bedre...Er løsningen at give hende ble på igen?? Hun kan sagtens mærke hvornår hun skal tisse, og hun er blevet undersøgt af lægen (som mener hun bare leger for koncentreret) Jeg trænger til et godt råd! På forhånd tak.
Rikkes svar
Hej
Tak for din henvendelse.
Jeg forstår rigtig godt jeres frustration. Og for mig at hører lyder det som om i gør det der skal til.
Det er min erfaring at jo mere fokus vi voksne lægger i et problem jo større bliver det. Så fortsæt endelig med ikke at skælde ud mv.
Mit råd er at i der hjemme og inst. laver faste rutiner eks. efter hun har spist,, at hun der huskes på, at gå på toiletet. Disse rutiner er der ofte allerede i bh. men tal med pædagogerne om det.
Personligt tror jeg ikke på at man skal give børn ble på igen når de først har været renlige. Jeg tror mere forståelse og overbærenhed.
Kun hvis barnet selv ønsker det kan man gøre det.
håber du kunne bruge mit svar.
Venligst Rikke Rahm
Eksam. Psykoterapeut Rikke Rahm tilbyder individuel-, par- og familieterapi/rådgivning samt Samtalegrupper og workshops for gravide par og samtalegruppe for voksne i sammenbragte familier.
Anmeld