Min mystiske mor!

Ja... det er hvad hun er for at sige det rent ud - utrolig mystisk og så ulæselig.

Kort fortalt er jeg vokset op under yderst strenge vilkår, som gjorde at jeg nok blev meget tilbageholdende over for hende, da jeg flyttede hjemmefra.
Siden mine forældres skilsmisse for 4 år siden kan det tælles på en hånd, hvor mange gange jeg har besøgt hende - ikke fordi jeg ikke vil men hun har ikke "haft tid"! Endvidere har min aldrig rigtig haft et forhold til os børn - det var som om vi bare har været en klods om benene for hende.

Nå men... i februar fik hun jo nyheden om, at hun skal være mormor. Lige efter jeg havde sagt det får jeg ØJNENE - ja de der øjne en mor nu kan lave - dem der siger: hvor er du dum, I har kun været samme i 1 år, hvad med dit liv, du ødelægger dit liv, du er alt for ung. Ja, kunne blive ved. Det var i hvert fald ikke hvad hun havde tænkt sig med mit liv (skal lige gøre opmærksom på at jeg har en uddannelse, styr på økonomien, fast parforhold mm - har altså helt styr på mit liv).

Nå men til sagens kerne. For 14 dage siden var min mor så på besøg, hvor hun for første gang viste stor interesse for min graviditet. Igen i dag har hun så været her (i hele 5 timer... det er ny rekord), hvor hun siger, at hun fra nu af vil tage sin mobil med ind til sengen om natten så når den lille er kommet til verden skal Peter ringe med det samme - dag eller nat. Endvidere fortæller hun at det vil betyde rigtig meget for hende, hvis hun må komme og besøge os på patienthospitalet. Når vi så er kommet hjem synes hun, det er vigtigt Peter og jeg får de første 14 dage til at komme ind i en ordentlig rytme, så der vil hun give os et pusterum, men den første dag Peter skal starte på arbejde skal jeg reservere til hende. Som hun ordret sagde: Når Peter tager på arbejde kommer jeg og er sammen med dig hele dagen. Jeg kan godt huske hvor nervepirrende den første dag alene kan være, så jeg vil gerne være der og hjælpe.

Undskyld mig men det eneste jeg kan sige er WHAT? Hvad pokker sker der lige. Har ikke haft en mor i 24 år og 11 dage før min termin... vupti.... så står hun der. Er noget forvirret.

Det kan jeg eddermame godt forstå du er!

Er det hendes første barnebarn?

Man kan jo bare håbe på at hun pludselig har "set lyset" og vil være der for jer og jeres barn.

En anden ting er så om du er klar til at lukke hende ind.

kort sagt.... det må være hendes ægte moderfølelser der dukker op nu.... alt den kærlighed du skulle have haft som barn, får du nu fordi hun endelig har fundet et emne i kan dele..... og din datter får alt den opmærksomhed et barn skal have.......

Hvis du har plads i dit hovede til hende, så giv hende lov at være med sådan som hun gerne vil..... men pas på dig selv samtidig, det kan jo være hun synes det er rigtig fantastisk lige nu, men at hun så stille og roligt mister interessen......
det siger jeg ikke for at slå skår i glæden, men fordi jeg selv er blevet skuffet så mange gange......

Min farmor var faktis lidt igesådan.... altså hun er jo stadig ret så gammeldags i sin tankegang, og så er hun en værre rappenskralde, men jeg elsker hende alligevel....

nåh men da jeg var barn, når vi så var hos min farmor, var det kæft trit og retning......... og vi var jo børnebørn, men nu hvor det e roldebørn...... Oh my god, nogen gange må jeg simpelthen gå hjem, fordi hun propper min søn med alle de ting jeg ikke måtte få da jeg var barn hehe..... han æder kiks og chokolade, og drikker mælk med saft og juice blandet sammen, og jeg ved ikke hvad....

så det sker bare nogen gange at de der gamle krager, får et elskeligt hjerte når de får en ny chance....

TbCp skriver:

Det kan jeg eddermame godt forstå du er!

Er det hendes første barnebarn?

Man kan jo bare håbe på at hun pludselig har "set lyset" og vil være der for jer og jeres barn.

En anden ting er så om du er klar til at lukke hende ind.

Det er hendes første barnebarn ja og hun får også kun børnebørn fra mig.

(Min halvstoresøster har min mor intet med at gøre (hun har 3 børn) og min lillebror har en mandlig kæreste (min mor og ham har ikke haft kontakt i 5 år og får det aldrg igen).

Klar og klar er nok så meget sagt... jeg vil ikke udelukke hende fra at se sit barnebarn.

mariamiss6 skriver:

kort sagt.... det må være hendes ægte moderfølelser der dukker op nu.... alt den kærlighed du skulle have haft som barn, får du nu fordi hun endelig har fundet et emne i kan dele..... og din datter får alt den opmærksomhed et barn skal have.......

Hvis du har plads i dit hovede til hende, så giv hende lov at være med sådan som hun gerne vil..... men pas på dig selv samtidig, det kan jo være hun synes det er rigtig fantastisk lige nu, men at hun så stille og roligt mister interessen......
det siger jeg ikke for at slå skår i glæden, men fordi jeg selv er blevet skuffet så mange gange......

Min farmor var faktis lidt igesådan.... altså hun er jo stadig ret så gammeldags i sin tankegang, og så er hun en værre rappenskralde, men jeg elsker hende alligevel....

nåh men da jeg var barn, når vi så var hos min farmor, var det kæft trit og retning......... og vi var jo børnebørn, men nu hvor det e roldebørn...... Oh my god, nogen gange må jeg simpelthen gå hjem, fordi hun propper min søn med alle de ting jeg ikke måtte få da jeg var barn hehe..... han æder kiks og chokolade, og drikker mælk med saft og juice blandet sammen, og jeg ved ikke hvad....

så det sker bare nogen gange at de der gamle krager, får et elskeligt hjerte når de får en ny chance....

Tror du har ret... man bliver bare noget forvirret, når man ikke er vant til den slags opmærksomhed . Skal dog sige at jeg er da glad for hun viser interesse for dette barn. Det betyder så meget for mig at mit barn får en mormor. Så må indrømme at hvordan hun er overfor mig og om det overhovedet vil ændre sig er fuldstændig lige meget - jeg er jo vant til hun ikke er der til hverdag,men at hun er der for mit barn er meget vigtigt for mig.

Og mange tak for dit besyv på mit indlæg

min mor var der heller ikke da jeg var barn. Faktisk er det ret skræmmende at tænke på hvad og hvornår vi måtte klare os selv. Lige fra tøjvask til mad.

Men hun er der for sine børnebørn! Jeg var meget skeptisk i starten men lod hende få glæde af tvivlen og idag har hun et super fantastisk forhold til min den store, som er hos mormor og morfar en dag om ugen efter skole og til næste dag og den lille, som gerne bliver passet, både under sygdom, når jeg og manden skal hygge alene og henter også gerne fra institutionen.

Hele den væremåde hun havde da jeg selv var lille er der ikke overfor børnebørnene. Kun een gang har jeg måtte påpege at den handlemåde ikke var acceptabel overfor mine drenge og hun har ikke gjort det siden.

Så giv hende en chance, det kan være hun bliver en super mormor.

:-) Sisse

Uffe Ellemann Jensen har engang sagt noget i stil med : havde jeg vidst at børnebørn var så sjove havde jeg fået dem først. hihi

Min mor har været en god mor, men som mormor er hun helt fantastisk. Hun siger at det ar være mormor er helt anderledes end at være mor. Man behøver ikke at være opdrageren, man har alt det sjove og kan aflevere barnet når det ikke er sjovt længere. Ifølge min mor har hun også som mormor et andet overskud end som mor, fordi hun ikke skal op om natten, skifte bleerne, gøre karriere osv Hun kan tillade sig at være mere i nuet med børnebørnene fordi hun ikke er den der skal sørge for rammerne, men kan groft sagt bare nøjes med at være der.

Kan det være at din mor ser et barnebarn som en ny chance?

Berith