Min dreng, der er 4 år startede for 3,5 mdr siden i ny børnehave, efter rigtigt dårlige oplevelser i den gamle. Og vi var så heldige at opstarten gik over alt forventning. Min søn er enebarn, og lidt genert og følsom, så jeg var spændt på, hvordan han ville reagere, men han har faktisk været begejstret for sin nye børnehave, og der har kun været 3-4 morgener i alt, hvor han har været ked af det.
Sommerferien har så varet i 4 uger, og nu er det som om, at hans begejstring lidt er dalet, han bliver ikke ked af det eller græder og han siger heller ikke decideret, at han ikke vil i børnehave. Han har bare været lidt betuttet og genert, og så har han spurgt mig, hvorfor man egentlig skal i børnehave. Og jeg har forklaret, at det er fordi mor og far skal arbejde igen. Han siger sådan ind imellem, at han ikke lige vil lege med nogen, men han har haft legeaftaler både i ugen og i ferien og det var han glad for.
Jeg har lidt en mistanke, om at han sådan lidt prøver mine reaktioner, for i den gamle børnehave, var jeg jo temmelig bekymret og ked af, at han ikke trives, men har slet ikke den samme negative følelse om dne nye.
Hvad plejer i at sige, hvis jere børn har perioder hvor de ikke vil i børnehave eller hvis de siger, at de ikke leger med nogen (det sidste har jeg fået afkræftet fra pædagogerne lige inden sommerferien, der siger, at han er meget nysgerrig og er begyndt at lege med flere)
Anmeld