Hejsa,
det er godt nok ikke i forbindelse med en fødsel, men jeg er lige blevet syet i skeden (fik fjernet en cyste i en bartholinkirtel), meget på samme måde som hvis man bristede efter en fødsel.
Operationen gik fint, det nev lidt de første par uger, men så gik det faktisk stort set over. Omkring 3-4 uger efter operationen, mærker jeg mig selv oppe i skeden første gang, og kan mærke at trådene stadig er der. Efter nogle dage, begynder de faktisk at irritere ret meget. Jeg går til egen læge og spørger om han vil fjerne dem (fik at vide på hospitalet at det kunne jeg gøre hvis ikke de opløste sig selv). Det ville han ikke (jeg tror ikke at han tør - han har flere gange fejlvurderet problemer i mit underliv). Nu er det så nået til et punkt, her 5 uger efter operationen, hvor det faktisk gør ondt. Ikke vildt meget og ikke hele tiden, men jeg får ømme jag, det dunker, stråler ned i benet ind imellem o.s.v. Jeg er selvfølgelig vildt nervøs for om der er gået betændelse i - men jeg tror at det er trådene der sidder og gnaver. Sådan føles det i hvert fald mest.
Nu er min læge så (heldigvis) gået på ferie, hvilket betyder at jeg kan kontakte en mere kompetent, og det regner jeg med at gøre i morgen.
Men jeg er ved at gå til af bekymring over det her underliv der er ubehageligt, og jeg vil bare høre om der er andre der har oplevet det samme? Tråde efter fødsel som ikke opløste sig selv og skulle fjernes? Var der gået infektion i, eller gik det nemt? Gjorde jeres egen praktiserende læge det, også selvom det var oppe i skeden?
Håber virkelig på at få nogle svar!

Anmeld