"6 måneder, afviser skemad, ligepludseligt."
Kære Lisbeth.
Jeg har en datter på 6 måneder. Hun har fået flaske fra hun var 1 uge gammel. Hun har altid skulle nødes til at spise, men følger sin vægtkurve fint, og vokser flot i længden. Det er dog til tider noget af en kamp med flasken. Vi startede hende derfor op på grød da hun var 4,5 mdr. Vi startede stille og roligt med lidt smagsprøver. Det tog lidt tid før interessen rigtig indfandt sig, men efter tre uger gik det rigtig fint. Hun spiste gerne 100-150 gram, og var ivrig, uanset om det var majsgrød, risgrød eller boghvedegrød.
Pludselig fra den ene dag til den anden vil hun ikke mere. Det har stået på i 14 dage, de første dage spiste hun lidt, men nu kan vi ikke få noget i hende. Jeg kan til nød få 3-4 skefulde ren frugtmos i hende. Jeg har forsøgt med havregrød, øllebrød, most banan, alle mulige grønsagsmos, men lige meget hvad lukkes munden fast i. Hun bliver ikke ked af det undervejs. Hvis man narrer lidt i hende spytter hun det ud igen.
Jeg giver altid noget at holde i under måltider. En gulerod, agurk, melon osv. Dem sutter hun lystigt på.
Hun er ellers glad og rask, ingen tænder på vej. Vi er for nylig flyttet, hvilket hun har håndteret rigtig fint, og er nu kommet på plads. Hun har kunne spise fint i det nye hus.
Jeg prøver 2-3 gange om dagen. Det er vildt frustrerende, da jeg ved hun kan, og enormt tidskrævende, da der også skal gives flaske bagefter.
Hvad kan det skyldes og hvad skal jeg gøre?
Mvh
Mor
Lisbeths svar
Hej !
Ja det er frustrerende når ens barn ligepludseligt går i spisestrejke.
Heldigvis drikker hun flasken, så hun får mad.
Hun er 6 måneder.og har fulgt sine kurver fint. Derfor er der for nuværende ingen grund til bekymring.Det er en fase, måske afhængig af der er sket mange ting omkring hende i forbindelse med jeres flytning.
Nu er der ro på og nu kan hun reagere,
jeg vil foreslå dig at bevare roen, tilbyd hende mad, uden det store pres,
Du kan forsøge at gå over til bondebrød med smøre pålæg, Giv hende det i hånden og se om hun er interesseret i at sutte på brødet.
lad hende få kartoffelmos og en ske til aften, måske vil hun selv putte hånden ned og smage på det. Hun må gerne få fisk og kylling blandet i.
Hvis ikke hun er startet er det en ide at lade hende drikke af en lille kop, lad hende selv være med og holde, det øger interessen.
Giv hende MMe i koppen, så får hun næring af det også.
Du skal nok lige sikre dig hun ikke har blister eller trøske i munden.
Hvis hun har blister kan der smøres med noget gel. er det trøske skal hun have Mucostatin.
Håber det hele løser sig .
Held og lykke med hende og med maden.
Varme hilsner
Lisbeth Jess
Jeg tror det går over hurtigt, når du ikke presser, så kommer hun i gang igen.
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk