NU gider jeg ikke mere!! (Meget langt)

Kæft det er godt gået !!!

Jeg havde faktisk os en kollega (arbejder i børnehave) som bare var røven af en harpe over for "os unge"
Hun er 12-15 år ældre end mig.
Hun var bare konstant på nakken af mig.
En dag fik jeg os nok og for ikke at ende med at lave en scene foran 40 måbende børn, gik jeg ind til lederen, med lyn og torden i mine øjne og beordrede at de måtte få skik på det kvindemænneske for ellers var der mulighed for at jeg ville kvæle hende!!!
Hun blev kaldt til samtale, vi fik en snak og ja.... Det korte af det lange ER...... Hun er idag 6 år senere, en af mine nære veninder og vi (+ lederen og en anden kollega) mødes ihvertfald en gang i måneden, til hygge med mad og vin, til ud på de sene aftentimer
Så (selvom jeg var lidt mere kujon end du og måtte bruge min leder)
Så kan der faktisk komme noget rigtig godt ud af det

Rockertand skriver:

"Du ved slet ikke, hvordan jeg..."

Jeg var med dig helt indtil dette - for jeg vil rigtig gerne vide, hvordan denne sætning ender.
Hun har ingen ret til at have kort lunte eller stresse dig - men måske der er en grund til hendes opførsel? Måske hun er lige så pligtopfyldende som dig og går på arbejde, selvom hun ikke burde? Måske er hun ramt af en eller anden form for personlig tragedie, helbredsmæssig, økonomisk, en stor sorg?

Hvis du skal se bag hendes opførsel - hvad ser du så? - og er det værd at ofre lidt omsorg på?

Ved hun hvad der foregår hjemme hos mig? Nej, for når man er på arbejde, så er man på arbejde, man drager ikke sit personlige liv sammen med sit professionelle. Ved hun at den eneste grund til at jeg holder fast i det arbejde og har fundet mig i så meget som jeg har indtil videre? Nej, for det er mit private liv og jeg vil ikke stå og fortælle dem at jeg er ene forsørger med en husleje på 7500,-, at min far døde sidste år og jeg stadig er i stor sorg, at mine lejere har truet mig og mine børn+mand på livet fordi vi kræver vores husleje.

Der er et prof. liv og der er et personligt liv og hvis du ikke kan bakke dine udtalelser op med det professionelle, så skal du fandeme lære at pakke dine følelser ind.

Hun siger selv at hun ikke har et problem med min arbejdsindsats. Hvad er det SÅ der gør at hun føler hun kan tillade sig at snakke sådan til mig? For jeg er sådan set ligeglad med hendes liv hvis hun som det mindste ikke interessere sig for hvordan MIN situation ser ud.

Jeg forventer ikke at de spørger ind til mit personlige liv og jeg forventer ikke at de behøver at vide det. For jeg er på arbejde ikke i socialklub

Muhmi skriver:

Ved hun hvad der foregår hjemme hos mig? Nej, for når man er på arbejde, så er man på arbejde, man drager ikke sit personlige liv sammen med sit professionelle. Ved hun at den eneste grund til at jeg holder fast i det arbejde og har fundet mig i så meget som jeg har indtil videre? Nej, for det er mit private liv og jeg vil ikke stå og fortælle dem at jeg er ene forsørger med en husleje på 7500,-, at min far døde sidste år og jeg stadig er i stor sorg, at mine lejere har truet mig og mine børn+mand på livet fordi vi kræver vores husleje.

Der er et prof. liv og der er et personligt liv og hvis du ikke kan bakke dine udtalelser op med det professionelle, så skal du fandeme lære at pakke dine følelser ind.

Hun siger selv at hun ikke har et problem med min arbejdsindsats. Hvad er det SÅ der gør at hun føler hun kan tillade sig at snakke sådan til mig? For jeg er sådan set ligeglad med hendes liv hvis hun som det mindste ikke interessere sig for hvordan MIN situation ser ud.

Jeg forventer ikke at de spørger ind til mit personlige liv og jeg forventer ikke at de behøver at vide det. For jeg er på arbejde ikke i socialklub

Så er vi meget forskellige - og jeg synes faktisk, at det er synd for dig, at du arbejder i et miljø, hvor der ikke er kultur for at drage omsorg for sine kolleger, hvor man ikke giver et knus, hvis der er behov for det eller spørger, hvordan man har det, hvis en kollega reagerer anderledes.
Jeg forklejner ikke, at din mand og du har svære betingelser - jeg påpeger blot, at der også er en anden side af sagen end din.

Hvor er du bare sej, så godt gået af dig!