Jeg er lige nu på dag 44 i min cyklus (min absolut længste i 16 måneder) og jeg har i denne cyklus for første gang testet med ægløsningstest, så jeg ved faktisk præcis, hvornår min ægløsning var.
På 17. dagen i min cyklus fik jeg en glad smiley på min digitale ægløsningstest og nu 27 dage senere, har jeg hverken fået min mens eller en positiv graviditetstest 
Jeg testede så sent som i morges, men stadig kun én streg og ikke skyggen af streg nr. 2.
Ved min datter kunne jeg teste positiv allerede dagen inden forventet menstruation, så derfor tror jeg ikke, at jeg er en af dem, der tester sent positiv (selvom håbet lever endnu...).
Jeg er ved at gå ud af mit gode skind og forstår slet ikke min krop, for den viser ingen tegn på hverken mens eller graviditet...
Nogen der kan give mig et lille håb eller nogle erfaringer?
Anmeld