Fredag d. 18. juli kom Sofie til verden ved planlagt kejsersnit.
Pga. det vi var igennem med Freja havde der været snak om det skulle være vaginal fødsel eller kejsersnit. Jeg havde egentlig bestemt mig for at forsøge naturlig fødsel men da jeg var til en overtidskontrol 40+3 viste det sig at hun stod meget højt. Det kombineret med at jeg var meget umoden dernede og at hun blev vurderet ret stor gjorde at lægen ikke vurderede chancerne for at det ville gå godt ret store så hun anbefalede mig et kejsersnit. Dette blev så planlagt til om fredagen, hvor jeg var 40+5.
Det var lidt en hård kamel at sluge at det skulle være kejsersnit når nu jeg havde sat mig op til det andet. Samt at skal vi have én mere vil det også blive kejsersnit. Men efter det var sunket ind accepterede jeg at det var sådan det skulle blive. Og jeg ville selvfølgelig langt hellere have planlagt KS end at skulle igennem et forløb som Frejas.
Vi valgte det de kalder hud til hud KS hvor man ser hende komme ud og får hende op på brystet med det samme. Alt i alt var det en super oplevelse og vi er bare lykkelige for at hun er kommet sikkert ud. Jeg synes heller ikke jeg er så plaget som sidst. Jeg har da ondt, men det lader til at det går hurtigere fremad end sidst.
Efter to døgn på sygehuset er vi nu kommet hjem og har også fået Freja hjem fra mormor og morfar. Hun har taget rigtig godt imod Sofie. Vi håber det bliver ved med at gå lige så godt. 
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld