Jeg har været på 5 penicillinkure (primcillin) i år alene. Årsagen er tilbagevendende halsbetændelse med streptokokker, og lægen har hver gang sat mig på penicillin. Da jeg skulle have 3. penicillinkur, spurgte jeg direkte, om der var nogle risici ved at få penicillin så ofte, jeg spurgte om jeg kunne risikere at udvikle allergi mod penicillinen eller resistens. Lægen sagde "Nej nej, sådan noget kan ikke ske, så længe du tager alle pillerne i pakkerne. Det sker der ikke noget ved".
Det vælger jeg så at tro på, det er jo lægen selv der siger det. Da jeg så var på min 5. penicillinkur for nylig, får jeg et par dage inde i behandlingen udslæt over det meste af kroppen. Jeg taler med lægevagten, der beder mig omgående at afslutte behandlingen. Han siger, at da jeg ikke har andre symptomer, er der overvejende sandsynlighed for, at et er en allergisk reaktion på penicillinen. Og selvom det ikke er det bedste at stoppe en behandling midt i det hele, er det mere farligt at fortsætte, hvis kroppen har udviklet overfølsomhed. Og så bad han mig blive testet for penicillinallergi hos min læge, da gentagne behandlinger med præparatet gjorde, at man risikerede at udvikle allergi overfor det.
Nu har jeg så været nede og blive testet hos min læge og venter på svar. Hvis nu jeg er blevet allergisk, ville i så klage over min læge, hvis det var jer? Det er ikke noget jeg vil gøre noget mega stort ud af, men jeg synes ikke det er okay, at han siger man ikke kan blive allergisk af det, når jeg direkte spørger, og det så viser sig, at det er løgn det han sagde... Det må være hans job at kunne informere om bivirkninger, når han bliver direkte adspurgt, og hvis han ikke har svaret, så undersøge det.. Så det jeg tænker er at nævne det nede i lægehuset, også så han ikke fejlmeddeler en anden gang.
Håber virkelig ikke jeg er blevet allergisk, det ville være noget rigtig lort!
Sådan så jeg ud på brystkassen da jeg var på den sidste penicillinkur:
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld