Min søn er vred på mig

Jeg har en fantastisk dreng på 6 år, der snart skal i skole. Jeg elsker ham som han er. Selv med hans korte lunte. Netop hans temperament har han fra sin far, og det var dennes årsag vi gik fra hinanden for længe siden. Det må være svært at være til, når man bliver så vred så let.. 

Til sagen, mit dejlige barn virker frygtelig vred på mig. Når han er vred så råber han højt, han kaster med ting og slår og sparker. Jeg kan tydeligt se på ham, at han godt ved hvor gal han er på den hver gang han gør noget overilet, men han kan bare ikke rigtig styre det. Jeg er pædagog og har det desværre med at tolke i det hele og derfor har vi forsøgt os med forskellige metoder. Jeg forsøger altid at bevare roen mens jeg gør ham klart, at det ikke er i orden at slå/kaste med ting. Jeg har forsøgt med pauser (time-outs). Jeg har forsøgt at holde ham, og fortælle ham at jeg passer på ham mens han er vred, jeg har forsøgt at ignorere ham, jeg har forsøgt at konfrontere ham, endda råbe højt tilbage. Jeg har forsøgt alt hvad der er faldet mig ind. Mit temperament er ikke voldsomt af natur, men af og til ser jeg mig selv råbe så højt fordi jeg bliver så skrækkelig vred! 

Hver gang taler vi sammen bagefter. Sætter ord på hvilke følelser der var i spil.. og når altid til et kram. 

Men det er mig der får hele tromlen. Hverken hans far eller min kæreste kan få sådanne vredesudbrud frem i ham. Og jeg vil ikke gå og være påpasselig med hvad jeg siger til ham eller beder ham om. I går åbnede jeg køleskabet for at finde noget mad til ham og køleskabsdøren ramte så hans arm (ligeså stille faktisk) - og han kaster sig på gulvet, bliver helt hysterisk i hovedet og beskylder mig for at have skadet ham og han kan ikke lide mig mere. Jesus kid! Og jeg svarer med "op igen skat, så var det heller ikke værre.. fortæl mig hvorfor du er så vred? Jeg vil ikke have at du slår, du er 6 år - 6årige slår skisme hårdt! Sæt dig lige ned og træk vejret et øjeblik" alt imens han eskalerer og hidser sig endnu mere op. 

Ville ønske jeg kunne berolige ham indefra, han er helt oppe under loftet hver gang han bliver vred (ligesom sin far) .. 

Jeg er virkelig snart på bar bund. Hvordan lærer han dog at styre sin vrede... og hvordan kan jeg hjælpe ham? 

//trætmorvilgernegravesigned

Min dreng havde også sådan en periode hvor han blev enormt vred. Han slog,  bed, kastede med alt osv. Jeg valgte efter et stykke tid at trække mig. Det kan godt være det virker som at give op eller ikke tage ansvar,  men når min søn var kommet derud ,var jeg som at kaste mere ild på bålet. Jo mere jeg prøvede jo værre blev det.  Jeg krøb til mormor som gudskelov ikke bor langt væk og hun kunne få ham ned på jorden igen.  Jeg er af den mening, at hvis jeg kun gør mere skade end gavn og der er en anden der kan, så må jeg sluge min stolthed.  Det gjorde mega ondt og jeg  kan ikke sætte tal på, hvor mange gange jeg har grædt mig i søvn.  Vi kunne også godt snakke sammen bagefter og min dreng var lige så ulykkelig.  I dag har vi ufattelig sjældent disse episoder.  Jeg tror der måske skete alt for meget ,som min dreng ikke kunne sætte ord på eller forstå følelserne af og hvem er så tættest. Det er mor. Så mit råd er. Lad kæresten gå ind ,hvis de har et godt forhold,  og når så din søn er klar så er du der på pletten.  Det er der intet forkert i, tværtimod . Pøj pøj