Børn, forældre og elektronik. :)

http://m.bt.dk/danmark/foraeldre-fortryder-manglende-samvaer-med-boern 

Jeg faldt over denne på facebook, og artiklen er jo ikke en stor nyhed eller et nyt emne for den sags skyld. Det jeg undrede mig over var en del af de kommentarer der kom på denne, og også så mange andre artikler med dette emne. Nemlig påstanden om at "før i tiden, før ipads og smartphones, dér var forældre nærværende og var virkelig sammen med deres børn" Alt det der vi "moderne" forældre får skudt i skoene igen og igen, at vi ikke lever op til.. 

Men så tænker jeg. Og jeg er ovenikøbet blot et 90'er barn! MINE forældre, og mine klassekammeraters forældre (med meget få undtagelser), de har sgu aldrig nogensinde sat sig ned og leget med os. Eller spillet fodbold med os eller lign. Vi legede med os selv eller hinanden (søskende eller legekammerater) og mor og far var travlt optaget af at støvsuge, se nyheder, slå græs, læse avisen eller andet. For mig at se er det da rimelig "same same" om mor er fraværende pga avisen eller ipaden? Eller hvad??  Selv på ferier gik vi alene på legepladsen mens mor og far drak en kop kaffe. (Og jeg indskyder lige, jeg havde en glad og god barndom på trods &nbsp

Dette er ikke for at legitimisere at man sidder med snotten i hverken avis eller iphone, jeg tænker blot om det virkelig var bedre før hen eller om vi mon ikke bare har ændret syn på dét at have børn og hvad det kræver af forældrene? 

Hvad tænker i? Var jeres forældre nede på gulvet og bygge togbane hver eftermiddag efter arbejde?  

Jeg mindes egentlig heller ikke min mor nogensinde satte sig ned og legede med mig, jeg var en del alene hjemme, og når de var hjemme lavede de andre ting imens jeg legede på værelset eller var sammen med legekamerater

og når jeg var hjemme ved mine venner satte deres forældre sig heller ikke ligefrem ned til os 

Har faktisk slet ikke tænkt på det på den måde før du lige nævnte det i dag 

Jeg kan godt se, hvad du mener. Og det er jo sådan set rigtig nok (kender kun min kærestes forældre der virkelig har bygget togbane og bygget borge osv.).

Jeg tror bare, at det giver en anden form for fravær hos børnene, når det lige nettop er telefon eller ipad osv. Når ens forældre ordner de huslige pligter mv., mens man selv sidder og leger, tror jeg stadig, at der er den der "mor og far er her hos mig" følelse. Hvorimod hvis de sidder med hver deres dims i flere timer, så er det en mere "selvoptaget" form for fravær. Tror jeg. Kunne jeg forestille mig i hvert fald.

Jeg bliver selv helt dum i hovedet af voksne (og børn for den sags skyld), der ikke tør løfte næsen fra deres skærm, så jeg kan da ikke forestille mig, at det er så meget mere positivt for børn med deres forældre. 

Jeg kan godt se, hvad du mener. Og det er jo sådan set rigtig nok (kender kun min kærestes forældre der virkelig har bygget togbane og bygget borge osv.).

Jeg tror bare, at det giver en anden form for fravær hos børnene, når det lige nettop er telefon eller ipad osv. Når ens forældre ordner de huslige pligter mv., mens man selv sidder og leger, tror jeg stadig, at der er den der "mor og far er her hos mig" følelse. Hvorimod hvis de sidder med hver deres dims i flere timer, så er det en mere "selvoptaget" form for fravær. Tror jeg. Kunne jeg forestille mig i hvert fald.

Jeg bliver selv helt dum i hovedet af voksne (og børn for den sags skyld), der ikke tør løfte næsen fra deres skærm, så jeg kan da ikke forestille mig, at det er så meget mere positivt for børn med deres forældre. 

Men hvad med avisen og nyhederne på tv? Det brugte specielt min far riiiiigtig meget tid på

Jeg kan godt se din pointe i anderledes fravær ved huslige pligter, men  jeg tror ikke jeg er enig selv syntes jeg mine forældre var røvkedelige når de lavede den slags, og vi skulle altid lige vente hvis de var midt i det nå,  men jeg synes egentlig tit jeg forstår folks holdninger om nærvær netop er at tilsidesætte alt det der "kedelige"  samt self elektronik, til når ungerne er puttet, for vi har jo SÅ lidt tid. Forældre idag stormer hjem for at lege med deres unger inden de død og pine bliver nødt til at lave mad, også her inddrager vi ungerne, for vi skal have så meget ud af det som muligt. Efter maden lader vi opvasken stå, for nu skal vi hygge med børnene inden de skal i seng. Vi bliver påduttet evig dårlig samvittighed over at vores tid er for sparsom sammen med børnene fordi vi jo prioriterer helt tosset ift i "gamle dage", men i virkeligheden tror jeg langt de fleste forældre idag, er mere på med deres børn end deres egne forældre og bedsteforældre var. Netop fordi de klarede alt husligt mens ungerne var i hopla til leg og sjov. Og dengang var det huslige endda måske endnu mere tidskrævende da ikke alle ejede opvaskemaskiner, tørretumblere osv.

Hov og til det sidste, jeg bliver også tosset af at se folk med hovederne i telefonerne konstant, men jeg ville blive ligeså tosset i hovedet hvis det var en bog/avis min partner fx sad med hele eftermiddagen  

Jeg er meget enig med dig!
Jeg synes absolut, det er fint, at vi som samfund har et fortsat fokus på tilstedeværelse, men jeg tror simpelthen ikke på, elektronikken og teknologien gør, at vi mister kontakten til andre mennesker, rent fysisk.

Dengang tegneserierne begyndte at blive voldsomt populære, sagde man også noget lignende og det er immervæk 70-80 år siden.
Man har altid snakket om fraværende forældre, og det tror jeg i virkeligheden kun har noget at gøre med personlighed, og ikke så meget med udefra kommende faktorer.

Jeg tror på, at mennesker i bund og grund er flokdyr og nok skal finde ud at holde ved hinanden, uanset hvilke nye opfindelser der kommer... Ja, de erstatter de forældede opfindelser, men jeg tror ikke på, det nogensinde kommer til at erstatte menneskelige relationer.

Mor11 skriver:

Men hvad med avisen og nyhederne på tv? Det brugte specielt min far riiiiigtig meget tid på

Jeg kan godt se din pointe i anderledes fravær ved huslige pligter, men  jeg tror ikke jeg er enig selv syntes jeg mine forældre var røvkedelige når de lavede den slags, og vi skulle altid lige vente hvis de var midt i det nå,  men jeg synes egentlig tit jeg forstår folks holdninger om nærvær netop er at tilsidesætte alt det der "kedelige"  samt self elektronik, til når ungerne er puttet, for vi har jo SÅ lidt tid. Forældre idag stormer hjem for at lege med deres unger inden de død og pine bliver nødt til at lave mad, også her inddrager vi ungerne, for vi skal have så meget ud af det som muligt. Efter maden lader vi opvasken stå, for nu skal vi hygge med børnene inden de skal i seng. Vi bliver påduttet evig dårlig samvittighed over at vores tid er for sparsom sammen med børnene fordi vi jo prioriterer helt tosset ift i "gamle dage", men i virkeligheden tror jeg langt de fleste forældre idag, er mere på med deres børn end deres egne forældre og bedsteforældre var. Netop fordi de klarede alt husligt mens ungerne var i hopla til leg og sjov. Og dengang var det huslige endda måske endnu mere tidskrævende da ikke alle ejede opvaskemaskiner, tørretumblere osv.

Jamen, jeg giver dig helt ret i at forældre i dag hopper og springer mere for at have den "rigtige" kontakt med deres børn. På en anden måde end vores forældre nok gjorde. Der var det nærmest nok bare at være i samme hus.

Derudover så tror jeg bare stadig at de forældre, der er særligt opslugt af sociale medier (kender nogle stykker, som jeg synes er specielt slemme) kan komme til at få børnene til at føle sig overset eller tilsidesat på en helt bestemt måde. 

Har selv tit oplevet at blive talt til henover en mobiltelefon, og man tænker ærlig talt "er det virkelig så vigtigt, hvad der foregår på facebook lige nu". Og det er dét mentale fravær børnene mærker på en anden måde, tror jeg, end hvis deres forældre lavede alt mulig andet.