Glæde/Tvivl, følelser

Hej piger. 

Jeg er 6 uger henne. Jeg har kendt min kæreste i 10 måneder, hvor det har været officielt i 2 måneder. 

Jeg bor stadig hjemme. Dog har min kæreste en lejlighed, dog bor vi lige 150 km fra hinanden. Dog er vi begge færdig uddannet med fast job begge to. Vi begge to, er i midten af 20'erne. 

Jeg glæder mig over, at jeg er blevet gravid, men samtidig tænker jeg: Er det her det rigtige? Burde vi have boet sammen inden jeg blev gravid? Er det her for tidligt? Kan forholdet klare det her? Burde jeg få en abort, selvom jeg altid har været imod abort? Hvordan dælen vil mine forældre reagere? 

Andre der har oplevet lignede følelser? 

Kan gå fra det ene sekundt at være glad over at være gravid, til det næste sekund hvor jeg er ked af det og føler for, at en abort er det rigtige… 

Har du talt med din kæreste om graviditeten? I er jo to i det her selvom det naturligvis i sidste ende er din beslutning! Hvad der er det rigtige valg for dig, ved du kun selv  

MHB skriver:

Har du talt med din kæreste om graviditeten? I er jo to i det her selvom det naturligvis i sidste ende er din beslutning! Hvad der er det rigtige valg for dig, ved du kun selv  

Ja min kæreste ved det godt, og er glad over situationen. 

Han frygter ikke, at vi ikke kan klare det og frygter ikke folks reaktion.

Jeg føler mig bare ikke så glad, som jeg burde være?

Jeg hverken kan eller vil rådgive dig, om du bør beholde barnet eller ej. Det er en af de ting i livet, hvor hjertet har mindst lige så meget at sige, som fornuften. Ville du selv kunne leve med en abort? Uanset hvilken vej du går, skal du jo leve med beslutningen resten af livet.. 

Det er jo et stort skridt at blive forælder, men det ved du garanteret allerede. Havde du ikke allerede været gravid, ville mit råd måske være at være, blot at starte med at komme væk fra dine forældres hjem, og skabe dit eget. Du skriver, du er i midten af 20'erne, så det er jo ikke fordi, du ikke er gammel nok til at flytte hjemmefra?

Nu er der så ikke kun dig selv, men også et kommende barn at tage hensyn til. Så, uanset hvilken vej du vælger at gå, er dette måske et godt tidspunkt at sætte dig ned, og tage et par beslutninger om fremtiden - få et sted at bo, som er dit, få styr på økonomien, overvej hvordan dit liv skal være om et år, om fem år..?

Nu har jeg ikke været så meget inde på din kæreste i det her. Det skyldes dels, at du skriver, at han bor langt væk, og dels, at jeg tror på, at man bør lære at bo alene, før man flytter sammen med en partner. Ikke fordi, det andet ikke kan lade sig gøre, men fordi der ligger en modnings-proces i at bo alene, som er værdifuld senere. 

Under alle omstændigheder, håber jeg på det bedste for dig. 

Tak for svaret- jeg har boet for mig selv, men flyttede hjem for et lille års tid tiden. :-) 

Tak for svaret- jeg har boet for mig selv, men flyttede hjem for et lille års tid tiden. :-) 

Hvorfor valgte du at flytte hjem igen?

Skal du flytte sammen med din kæreste 150 km. væk? Hvad så med dit job?

Jeg er af den opfattelse at ethvert barn fortjener en tryg, stabil opvækst. Og hvis ikke du føler at du er et sted i livet hvor du har styr på tingene, så er det måske ikke det rigtige tidspunkt?

Et vigtigt spørgsmål er: Elsker du din kæreste højt? Er han den mand du vil tilbringe resten af dit liv sammen med?

Hvorfor var jeres forhold uofficielt i 8 mdr.?

Jeg synes i hvert fald at det er meget vigtigt at du lytter til din tvivl. Det er en meget stor og hård opgave at blive forælder, og hvis ikke man er psykisk og følelsesmæssigt klar til den, vil det komme til at gå ud over barnet.