Når alt forsvinder

Jeg r ano, da jeg har fam herinde.

Jeg har 1 rigtig sød forlovet. Sammen 2 børn osv.
Men har 1 underlig fornemmelse i maven, savner ham ik, har ik den der kriller el hva man ska kalde den i maven mere og overvejer meget a gå fra ham.
Vi har i over 1 måned været i gennem meget individuelt, fam og sammen, så tænker om det ka være det?

Hvornår ska man gå fra partner?

Forventer du sommerfugle i maven efter 2 børn? Og når du skriver at du ikke savner ham - efter hvor lang tids adskillelse er der tale om?

Jeg elsker min kæreste, men jeg sidder da ikke og savner ham hvis han er hos en ven en aften. Ligesom jeg ikke får sommerfugle i maven, men jeg kan kigge på ham og føle mig heldig for han er skøn. Og så er der tidspunkter hvor jeg er irriteret på ham og synes han er mindre skøn

Altså man kan ikke i et længerevarende forhold forvente at det er ligesom et nyt forhold - og heldigvis for det, da mine følelser er meget dybere nu end dengang jeg havde sommerfugle i maven. 

 

Diverse problemer skabt af omgivelserne kan virkelig tærre på et forhold...

specielt hvis man ikke husker at snakke det igennem efter der er ro på igen...

 

Overvej at tage en snak om det hele og få lagt alt ud på bordet...

 

Hvis du, når du tænker på ham med lukkede øjne, slet ikke kan få noget positivt frem så er det på tide at lukke og slukke...

Det med at blive sammen for børnenes skyld er ikke særlig godt i længden da børn kan mærke det og de tager det til sig som deres skyld....

også selvom man forsikrer dem om det ikke er det...

Regner ik med sommerfugle og slet ik efter mange år sam.
Men jeg regner med 1 følelse når jeg kigger.
Jeg ved jeg elsker ham, men kan mærke det ik r den samme dybe mer.
Vi snakker om det og han ved mine tanker.

R ik ude på at være sam kun for børnene

Anonym skriver:

Regner ik med sommerfugle og slet ik efter mange år sam.
Men jeg regner med 1 følelse når jeg kigger.
Jeg ved jeg elsker ham, men kan mærke det ik r den samme dybe mer.
Vi snakker om det og han ved mine tanker.

R ik ude på at være sam kun for børnene

Så vil jeg foreslå parterapi. Sålænge du stadig elsker ham er der stadig håb for at det kan fungere og det ville jeg ikke smide væk - især ikke når man har børn. 

R prøvet

Anonym skriver:

R prøvet

hvor længe har i prøvet og hvad mente parterapeuten var jeres problem?

Anonym skriver:

Jeg r ano, da jeg har fam herinde.

Jeg har 1 rigtig sød forlovet. Sammen 2 børn osv.
Men har 1 underlig fornemmelse i maven, savner ham ik, har ik den der kriller el hva man ska kalde den i maven mere og overvejer meget a gå fra ham.
Vi har i over 1 måned været i gennem meget individuelt, fam og sammen, så tænker om det ka være det?

Hvornår ska man gå fra partner?

Kriller i maven og sommerfugle kommer og går..men de eksisterer kun, hvis an i fællesskab holder det ved lige.
Og det kan være svært i dagligdagens trummerum.

Et kan jeg dog sige dig..man går kun fra sin partner hvis man føler det er rædsomt at leve sammen med ham på den ene eller den anden måde.

Og ellers så må I sørme se at tage jer sammen og få genopfundet hinanden.
Man går altså ikke bare fra hinanden fordi der forsvinder lidt kriller.
I har børn sammen..og de fortjener far og mor sammen, hvis man kan.

Så måske skulle I tage og få passet børnene en uges tid og så tage jer en god ferie sammen, der kun handler om jer.
Jeg er sikker på, at hvis I appellerer til familien og forklarer dem, hvor vigtigt det er, at I får noget alenetid sammen, også i hverdagen, en dag om ugen UDEN børn, så vil de sikkert gerne hjælpe jer.
Ellers må I ud og finde jer en barnepige.

Min mand og jeg har været sammen i 15 år og har da vores ups and downs..men hvis ikke man arbejder med at passe parforholdet..så dør det.
Så enkelt er det.
Og jo..jeg savner ham stadig og får sommerfugle i maven..men KUN fordi vi sørger for at holde det i live.

Men du skal også huske, at selvom han er din ridder i rustning, så er han det meste af tiden kun en klovn i sølvpapir..og det er den klovn, man skal huske OGSÅ indeholder ridderen.

Husk at "se" hinanden...hver dag.

Husk kys og kram...hver dag.

Husk at fortælle hinanden, hvor meget I betyder for hinanden...hver dag

Husk de små overraskelser og kærlighedsgestus...hver dag.

Så skal jeres forhold nok overleve..hvis du/I vil.

Kærligst
Sussie

Her har vi været sammen i 8 1/2 år..

Vi har vores gode perioder, hvor vi er som nyforelskede, vi har vores dårlige, hvor vi er sikker på at græsset helt sikkert kan være grønnere på den anden side.. Og så har vi vores perioder hvor hverdagen bare fylder det hele med unger, madpakker, rengøring osv..

MEN, vi ved jo hvor godt vi KAN have det og egentlig også har det når vi mærker efter..

Uanset hvem du er sammen ned, vil der altid gå hverdag i den..

Så hvis du giver tid, så er jeg sikker på at du nok skal kunne mærke følelserne for ham..

Knus herfra