happy Ending

Efter 2 års kamp med at komme igennem en fødsel dep, er jeg på toppen har jeg været 1 år nu Valgte min søn skulle i pleje da han var 19 dage, da jeg havde det så psykisk dårligt, var kommet på et mødre hjem med ham da min eks kæreste var vodlig og jeg var meget bange for ham. Han var der ikke for mig under graviditeten, tog selv afsted til skanninger da han hellere vil sidde hjemme og ryge fede var så bange for at gå fra ham, da han altså slog og kørte psykisk på mig
Til vores søns fødsel var han vimmer skæv min søns far det var så pinligt :/. Ja alle de 4 år jeg var sammen med ham var et helved med stoffer og fest, jeg hverken røg eller drak nothing! hadet han gjorde det og gad ikke være i nærheden af ham når han gjorde det og slet ikke når han tog nitter!

Jeg gik fra ham da min søn var 6 måneder, da han var begyndt at være helt skør, heldigvis var min søn i plejefamilie
Så nu sidder jeg her 2 år efter snart og har min søn hjemme om 1 års tid
samvær i hjemmet starter om 5 uger og overnatning her til vinter starter det også skal der ellers bare bygges op på det så han vender sig til at være ved mig igen

Har også fået ny kæreste som jeg faktisk har kendt i 3 år før vi fandt sammen, han er sød og fornuftig behandler mig som en prinsesse

min lille historie..
kvinde på 21 mor til en dreng på 2 dn 14/10

Pyha, jeg har selv været der med en efterfødselsreaktion, men ikke i så slem en grad, håber du kommer rigtig godt ud "på den anden side" 

Synes det er flot at du så aktivt har valgte det bedste for dit barn - hold da op kan slet ikke forestille kig hvor svært det har været. 

Anonym skriver:

Efter 2 års kamp med at komme igennem en fødsel dep, er jeg på toppen har jeg været 1 år nu Valgte min søn skulle i pleje da han var 19 dage, da jeg havde det så psykisk dårligt, var kommet på et mødre hjem med ham da min eks kæreste var vodlig og jeg var meget bange for ham. Han var der ikke for mig under graviditeten, tog selv afsted til skanninger da han hellere vil sidde hjemme og ryge fede var så bange for at gå fra ham, da han altså slog og kørte psykisk på mig
Til vores søns fødsel var han vimmer skæv min søns far det var så pinligt :/. Ja alle de 4 år jeg var sammen med ham var et helved med stoffer og fest, jeg hverken røg eller drak nothing! hadet han gjorde det og gad ikke være i nærheden af ham når han gjorde det og slet ikke når han tog nitter!

Jeg gik fra ham da min søn var 6 måneder, da han var begyndt at være helt skør, heldigvis var min søn i plejefamilie
Så nu sidder jeg her 2 år efter snart og har min søn hjemme om 1 års tid
samvær i hjemmet starter om 5 uger og overnatning her til vinter starter det også skal der ellers bare bygges op på det så han vender sig til at være ved mig igen

Har også fået ny kæreste som jeg faktisk har kendt i 3 år før vi fandt sammen, han er sød og fornuftig behandler mig som en prinsesse

min lille historie..
kvinde på 21 mor til en dreng på 2 dn 14/10

Sikke en historie...men hvor er det godt at du har fået rettet op på livet..og sikke et mod du har, at fortælle din historie.

Jeg vil faktisk anbefale dig at du skrev en bog om det her.
Alt hvad du har oplevet, som du måske kunne bruge til at dele med andre kvinder/mødre, der siden måske vil stå i en lignende situation.

Start med at skrive stikord ned og del dem så op i kapitler, så du ved hvad de enkelte kapitler skal handle om, og sæt dig så ned og skriv din historie.
Få en du kender til at redigere og rette..komme med ris og ros, og snak så evt en masse med forskellige professionelle folk, der kan hjælpe dig med de rent faglige ting i bogen.
Til sidst er det kun at finde en illustrator og så afsted til et forlag.


Held og lykke
Kærligst
Sussie

Inger skriver:

Pyha, jeg har selv været der med en efterfødselsreaktion, men ikke i så slem en grad, håber du kommer rigtig godt ud "på den anden side" 

Det har hellere ikke været nemt, for først og fremmest elskede jeg ikke min søn da han blev født, jeg kunne bare ikke få de moderlige følelser, kunne mærke jeg begyndte at blive helt ligeglad, så jeg måtte se det i øjne, var ikke klar til at tage ansvar på et barn før mit liv var iorden igen efter alle de "ar" jeg skulle hele.

SussieThyssen skriver:

Sikke en historie...men hvor er det godt at du har fået rettet op på livet..og sikke et mod du har, at fortælle din historie.

Jeg vil faktisk anbefale dig at du skrev en bog om det her.
Alt hvad du har oplevet, som du måske kunne bruge til at dele med andre kvinder/mødre, der siden måske vil stå i en lignende situation.

Start med at skrive stikord ned og del dem så op i kapitler, så du ved hvad de enkelte kapitler skal handle om, og sæt dig så ned og skriv din historie.
Få en du kender til at redigere og rette..komme med ris og ros, og snak så evt en masse med forskellige professionelle folk, der kan hjælpe dig med de rent faglige ting i bogen.
Til sidst er det kun at finde en illustrator og så afsted til et forlag.


Held og lykke
Kærligst
Sussie

Tror der er sket for mange nedtur i min fortid, med en masse fyre der som har gjort grimme ting og ham min eks der har smadret livet for mig. Ved ikke hvordan jeg skulle starte og slutte, tror hellere ikke jeg tør, da min eks er sociopat så ville ikke turde udgive en bog, er bange for han plykker knobben af mig. Har set mange ting man slet ikke burde. Da han levede et ret vildt liv

men deler gerne mine historier herinde, føler mig mere tryg her

lille-fisen skriver:

Synes det er flot at du så aktivt har valgte det bedste for dit barn - hold da op kan slet ikke forestille kig hvor svært det har været. 

Det har kostet blod sved og tåre..
Men hverken min søn og jeg kunne være i de problemer der var omkring mig/i mit hoved. Nu udvikler ham og jeg os begge helt vildt godt, er jo kommet dertil jeg er ved at være klar til at få ham hjem efter næsten 2 år plejefamilie hvor jeg selvfølgelig kommer og besøger ham. Han kalder mig mor og er så glad når han ser mig
tror om 1 års tid vil jeg være helt klar til at ha ham fast hjemme dog med støtte

Hvor er du sej!!

Stærkt gået