Hvad mener i?

Hey i søde baby bruger

for ca 2 uger siden fortalte min bedste veninde mig (hun er førstegangs gravid) fortalte mig

skal lige siges hun har haft skidt barndom med en far der slås hende og hendes søskende og bidt dem til de blødte og senere i hendes år ca  fra 15 og til og med 19 årig at blive krænket og blev berørt seksuelt af ham. 

Når til sagen. Hun fortalte mig at hendes skrækkelig oplevelser med hendes far osv det gjort hende til at hade de fleste mænd og bare generelt ordet mand/dreng. 

Hun tilføjet at hun ved og godt klar over at ikk alle mænd er sådan men hun kan ikk lad være med at tænke og hælder mest til og håber at det er en pige hun bære på og ikk en dreng. Hun blev ked af det og ønsker ikk at tænke sådan men hendes ar til mænd kan hun ikk styre sagde hun. 

Så kære damer er det et kæmpe problem hun har? Og hvad skal hun gør ved det? Og er det overhovedet forstående følger hun har?

Hun bør snakke med sin læge om at blive henvist til psykolog. Hun har oplevet noget virkelig virkelig skrækkeligt, og man kan jo ikke bebrejde hende hvis hun ikke stoler på mænd og ikke vil have noget med dem at gøre (hvordan er hun overhovedet blevet gravid?).
Men det skal ikke gå ud over et barn, og det er jo heller ikke sikkert hun gør det når først hun ser det skønne lille vidunder der har brug for kærlighed og omsorg. Men. Hun kan jo desværre ende med at ødelægge sit barn hvis hun får en dreng og hun så nægter at knytte sig til ham, eller bebrejder ham at han er en dreng og ender med at give ham skylden for det hendes far gjorde mod hende. Få hende til lægen.

SandraXOXO skriver:

Hun bør snakke med sin læge om at blive henvist til psykolog. Hun har oplevet noget virkelig virkelig skrækkeligt, og man kan jo ikke bebrejde hende hvis hun ikke stoler på mænd og ikke vil have noget med dem at gøre (hvordan er hun overhovedet blevet gravid?).
Men det skal ikke gå ud over et barn, og det er jo heller ikke sikkert hun gør det når først hun ser det skønne lille vidunder der har brug for kærlighed og omsorg. Men. Hun kan jo desværre ende med at ødelægge sit barn hvis hun får en dreng og hun så nægter at knytte sig til ham, eller bebrejder ham at han er en dreng og ender med at give ham skylden for det hendes far gjorde mod hende. Få hende til lægen.

Som sagt hun er klar over ikk alle mænd er sådan. 

Plus hun er gift med hendes mand og det ham hun skal ha barn med. Hun er lykkelig med ham og kunne ikk forstiller sig et liv uden ham. Men det så også næsten kun ham (en mand ) i hendes liv 

hun fortæller hun er så taknemmelig for at overhovedet hun kan blive gravid (hun blev hurtig gravid) hun er vild lykkelig over det især når hun tænker og ser de kvinder der kæmper i flere år. Og hun fortæller at hun føler ikk at hun fortjener at være så heldig når hun tænker sådan. 

Men hendes ar er så stort og dybt at hun ikk kan lad være