Min yngste søn på 15 har rejst langt i dag efter et sommerhusophold med nogle venner. På allersidste togstrækning glemmer han sin rygsæk - bl.a. indeholdende spritnye, dyre vandrestøvler, som han skal bruge på spejdertur til Østrig på lørdag. Rygsækken er også dyr og ret ny. Vi snakker om 3000-4000 kroner, hvis vi skulle investere i nyt af det hele 
Jeg tudede af frustration efter første opkald til Arrivas servicetelefon - vi kunne håbe, den ville blive indleveret, men der ville gå nogle dage, før den kom ind i systemet, og vi ville få besked. HVIS den blev fundet, altså.
Så ringede jeg igen - og følte mig træls - og spurgte, OM toget mon kørte tilbage igennem vores by, så vi kunne hoppe på og se efter den. Nej - toget skulle videre til Struer (vi bor i Ry ml. Skanderborg og Silkeborg). MEN - hun kunne da lige kontakte lokoføreren, når toget kom til Herning og spørge, om han lige ville se efter rygsækken.
Efter en halv time ringede hun - lokoføreren havde fundet den, og nu var den på vej med toget mod Ry, hvor vi kunne hente den ved ankomst!
Og hjem kom den - og jeg har ikke sagt så dybfølt og hjerteligt tak, som jeg gjorde til både "telefondamen" og lokoføreren, meget længe. Det reddede lige sommerferiehumøret 
Anmeld