nu ha jeg tænkt over noget en del tid. Jeg ser ofte på billeder med/om børn, dels i kraft af mit job men også i ugeblade, herinde osv
En tendens jeg har bemærket siden jeg fik mit første barn er at der i dag er utroligt meget fokus på børn i forhold til tidligere.
F.eks. er mængden af tråde om børneværelses-indretning steget markant. Der bruges meget tid og penge på at børneværelset skal opfylde ALLE barnets(moderens?) behov.
Det er bare lige et eksempel og ja, jeg ved godt at jeg er på en børne side 
hvor der naturligt nok tales om børn
Mit spørgsmål er måske: Skal/bør børn have alle deres drømme opfyldt? Er det i virkeligheden lige så godt at bo i et værelse der er dekoreret som en jungle som at hygge sig med drømmen om det?
Ja, jeg synes generelt at der er et ekstremt fokus på børn. Hvordan folk indretter deres børneværelser rager mig en papand, det er mere generelt med hvad man må/ikke må, hvad ens børn tager skade af, så må man ikke dit, så skal man huske dat o.s.v., o.s.v. Det er simpelthen for meget.
Hvis man elsker sine børn, giver dem omsorg og tager ansvar for dem, så vokser de op og bliver hele mennesker med solidt selvværd. Alt det andet er bare støj på linjen, efter min mening skabt af medierne for at generere kliks på hjemmesiderne.
Og som konkret kommentar til dit spørgsmål m.h.t. indretning, så står min søns værelse her snart 3 år efter han er blevet født, endnu ikke færdigt. Et hjørne bliver brugt til opbevaring af nogle af vores bogkasser o.s.v. Han er der jo aldrig. Han bruger det til at sove i. Så ja, jeg synes det er moderens behov at et fuldstændigt perfekt børneværelse står klart allerede inden barnet er født. Men som sagt - det er ikke noget der kan bringe mit pis i kog. Men jeg ser det som et symptom på et større problem.
Anmeld
