Føler mig sku lidt til grin... (Langt)

Info inden problemet bliver fortalt; i forhold med min kæreste på ottende år, har sammen et barn på snart 2 og en lille ny på vej om 2 måneder... 

Manden spurgte for noget tid siden om han måtte tage på en "herretur" på motorcykel til Sverige i 6 dage, jeg sagde at med de bækkensmerter jeg render rundt med og at jeg lige har været alene med vores datter i 9 dage, så må jeg sige nej og at det er en dårlig ide! Han bliver lidt øv, men sådan er det, dagen efter finder jeg ud af der skulle have været en del af de andres "veninder" med og det egentlig bare er en druktur.. 

Igår spørg manden mig så, imens kammeraten sidder ved siden af om han må tage på endnu en "herretur" i denne weekend, han ved jeg har en aftale på lørdag og den har jeg haft i lang tid, så han bliver sur og siger min mor bare kan passe vores barn, jeg siger nej, nu må du gøre plads til min aftale.. 

Han bruger hele dagen igår på at tigge og be og forsikre mig om det bare er en herretur, det samme gjorde hans kammerat! Her idag, ser jeg på fjæsen at kammeraten og 16 andre er tagget i en status om at de glæder sig til at drikke hjernen ud og hygge med frie tøjler! I blandt de 16 er 7 piger!!!!  Hmm! Jeg nævner det og han kigger bare på mig og siger "nå, jeg havde forstået det som at det kun var os mænd" - "Men jeg skal alligevel være hjemme og passe ***** for det må din mor åbenbart ikke, jeg kommer sku aldrig ud og hygger mig og lærer nye mennesker at kende!" 

Jeg bliver sku lidt ked, føler mig til grin og føler mig i den grad svigtet, han "får lov" til SÅ meget! Jeg kæmper med smerter hver eneste dag, står med ALT herhjemme, Imens han er på kursus uafbrudt med arbejdet, til DHB og Le Mans !! Imens går jeg her og passer alt herhjemme og når han så har lovet for første gang nogensinde at se efter vores barn på lørdag så er det pludselig galt! Argh.....

Jeg havde virkelig brug for at komme ud med det, for ved sku ikke helt hvordan jeg skal takle det her lige nu. Har mest lyst til at tage diskussionen med ham og sige nu er det nok, men hvordan Søren får man lige sagt det?! 

Tak fordi du gad læse med, og tak for svar på forhånd. 

Anonym skriver:

Info inden problemet bliver fortalt; i forhold med min kæreste på ottende år, har sammen et barn på snart 2 og en lille ny på vej om 2 måneder... 

Manden spurgte for noget tid siden om han måtte tage på en "herretur" på motorcykel til Sverige i 6 dage, jeg sagde at med de bækkensmerter jeg render rundt med og at jeg lige har været alene med vores datter i 9 dage, så må jeg sige nej og at det er en dårlig ide! Han bliver lidt øv, men sådan er det, dagen efter finder jeg ud af der skulle have været en del af de andres "veninder" med og det egentlig bare er en druktur.. 

Igår spørg manden mig så, imens kammeraten sidder ved siden af om han må tage på endnu en "herretur" i denne weekend, han ved jeg har en aftale på lørdag og den har jeg haft i lang tid, så han bliver sur og siger min mor bare kan passe vores barn, jeg siger nej, nu må du gøre plads til min aftale.. 

Han bruger hele dagen igår på at tigge og be og forsikre mig om det bare er en herretur, det samme gjorde hans kammerat! Her idag, ser jeg på fjæsen at kammeraten og 16 andre er tagget i en status om at de glæder sig til at drikke hjernen ud og hygge med frie tøjler! I blandt de 16 er 7 piger!!!!  Hmm! Jeg nævner det og han kigger bare på mig og siger "nå, jeg havde forstået det som at det kun var os mænd" - "Men jeg skal alligevel være hjemme og passe ***** for det må din mor åbenbart ikke, jeg kommer sku aldrig ud og hygger mig og lærer nye mennesker at kende!" 

Jeg bliver sku lidt ked, føler mig til grin og føler mig i den grad svigtet, han "får lov" til SÅ meget! Jeg kæmper med smerter hver eneste dag, står med ALT herhjemme, Imens han er på kursus uafbrudt med arbejdet, til DHB og Le Mans !! Imens går jeg her og passer alt herhjemme og når han så har lovet for første gang nogensinde at se efter vores barn på lørdag så er det pludselig galt! Argh.....

Jeg havde virkelig brug for at komme ud med det, for ved sku ikke helt hvordan jeg skal takle det her lige nu. Har mest lyst til at tage diskussionen med ham og sige nu er det nok, men hvordan Søren får man lige sagt det?! 

Tak fordi du gad læse med, og tak for svar på forhånd. 

Hvis det havde været min kæreste der var sådan. Havde jeg da fået et føl på tværs, når han har lovet han nok skulle tage xxxxxx den dag skulle han lige begynde på sådan noget pis også havde jeg nok fortalt ham at han måtte tage sig sammen og tage sig af sit barn for det er jo lige så meget hans som mit. Og hvis han ikke kan finde ud af det på den måde måtte han pakke sine ting og forsvinde for så kunne jeg lige så godt være alene. Og det har jeg faktisk sagt til min kæreste bare på et andet grundlag.

Anonym skriver:

Info inden problemet bliver fortalt; i forhold med min kæreste på ottende år, har sammen et barn på snart 2 og en lille ny på vej om 2 måneder... 

Manden spurgte for noget tid siden om han måtte tage på en "herretur" på motorcykel til Sverige i 6 dage, jeg sagde at med de bækkensmerter jeg render rundt med og at jeg lige har været alene med vores datter i 9 dage, så må jeg sige nej og at det er en dårlig ide! Han bliver lidt øv, men sådan er det, dagen efter finder jeg ud af der skulle have været en del af de andres "veninder" med og det egentlig bare er en druktur.. 

Igår spørg manden mig så, imens kammeraten sidder ved siden af om han må tage på endnu en "herretur" i denne weekend, han ved jeg har en aftale på lørdag og den har jeg haft i lang tid, så han bliver sur og siger min mor bare kan passe vores barn, jeg siger nej, nu må du gøre plads til min aftale.. 

Han bruger hele dagen igår på at tigge og be og forsikre mig om det bare er en herretur, det samme gjorde hans kammerat! Her idag, ser jeg på fjæsen at kammeraten og 16 andre er tagget i en status om at de glæder sig til at drikke hjernen ud og hygge med frie tøjler! I blandt de 16 er 7 piger!!!!  Hmm! Jeg nævner det og han kigger bare på mig og siger "nå, jeg havde forstået det som at det kun var os mænd" - "Men jeg skal alligevel være hjemme og passe ***** for det må din mor åbenbart ikke, jeg kommer sku aldrig ud og hygger mig og lærer nye mennesker at kende!" 

Jeg bliver sku lidt ked, føler mig til grin og føler mig i den grad svigtet, han "får lov" til SÅ meget! Jeg kæmper med smerter hver eneste dag, står med ALT herhjemme, Imens han er på kursus uafbrudt med arbejdet, til DHB og Le Mans !! Imens går jeg her og passer alt herhjemme og når han så har lovet for første gang nogensinde at se efter vores barn på lørdag så er det pludselig galt! Argh.....

Jeg havde virkelig brug for at komme ud med det, for ved sku ikke helt hvordan jeg skal takle det her lige nu. Har mest lyst til at tage diskussionen med ham og sige nu er det nok, men hvordan Søren får man lige sagt det?! 

Tak fordi du gad læse med, og tak for svar på forhånd. 

Årh hvor forstår jeg bare ikke alle de familiefædre med så store druk og venne behov! Jeg ville slet ikke kunne Være sammen med sådan en type, jaja man skal have lov at "lade op" engang imellem, men flere gange om mdr?? jeg kan sagtens følge dig og synes det er for dårligt du overhovedet skal forsvarer og forklarer (har selv bækkenløsning pt) .. og passe sit eget barn?! Hvad er problemet.. ? Det er da en selvfølge at man som forælder er hjemme ved sit barn , barnet skulle måske bare passe sig selv? Når nej.... hjem til bedsterne med barnet så kan vi te os som tosser imens 

Må nok erkende jeg studser lidt over han kalder det herreture og efterfølgende spiller dum og uvidende. Det havde alene ikke gået i min verden, jeg vil have sandheden og ikke et pyntet ord i håb om at slippe afsted til tøjlefri tur.

Og så synes jeg det lavt han bliver sur over at skulle passe jeres barn, især når han længe har vist det. 

Synes fandme han er mega tarvelig! 

I stedet for at ville rende ude sammen med mennesker og beklage sig, burde han tage sin højgravide kæreste på weekendtur og forkæle dig inden du skal føde og passe hans 2. barn! Mænd! De kan virkelig vade henover ens følelser til tider...og de fleste af dem har ikke den fjerneste ide om hvad vi kvinder går igennem under en graviditet, men de kunne i det mindste lade som om de forstod bare en smule. 

Håber han blir bedre og lærer at sætte pris på hvad du går igennem for jeres familie!