Jeg er interesseret i forløbet efter operationen. Sygemeldinger, gener, problemer osv. Har en datter på 1 år - bør jeg vente til hun bliver ældre? Eller er man klar igen efter et par dage?
Det kommer jo helt an på dit netværk - er du alene med hende fx.
Man må ikke spille bold og være udsat for "ting i hovedet" i op til en måned. Som med alle andre indgreb hvor man laver hul, er der risiko for betændelse. Jeg fik betændelse 2. gang, men fik noget alm. "øjenbetændelsessalve" at putte i øjet og det var egentlig meget harmløst.
Som 13 årig blev jeg opereret i fuld narkose, grundet min alder. Jeg blev under operationen ridset i min hornhinde - det var det der forvoldte flest smerter efterfølgende. Det gjorde også, at jeg fik nogle bedøvende øjendråber, og ellers var det ikke værre end at panodil tog smerterne. Jeg blev opereret en fredag og var i skole igen mandag.
Som 18 årig var jeg i lokal bedøvelse. Det gik helt efter bogen, men det var virkelig ulækkert at kunne høre de klippede muskler over, snakkede om hvad de nu gjorde (altså bare indbyrdes) osv. Men det var helt klart mere "ambulant" (kom hjem samme dag begge gange) at jeg kun var bedøvet i øjet, samt havde fået noget beroligende at slappe af på.
Efterfølgende (altså efter 2. operation) havde jeg rigtig mange smerter. Jeg lå fladt på sofaen i 2 dage og ville helst være helt alene. Jeg så ikke fjernsyn eller noget som helst, og havde ikke lyst til folk omkring mig, for øjnene reagerer virkelig meget, hvis man ikke lukker dem. Så hver gang jeg registrerede en bevægelse flyttede mit øje sig, og det trak i sårene.. Forskellen på de to gange har sikkert været de bedøvende dråber første gang, som lige har taget toppen af operationssåret også.
Jeg blev opereret en torsdag morgen, og jeg var tilbage på arbejde mandag. Allerede lørdag op af dagen (da betændelsen var kommet under behandling) begyndte det at gå fremad. Jeg tog kun panodiler, så afhængig af smertetærskel kan man jo evt. bede om noget stærkere, enten i form af piller eller øjendråber.
Så vidt jeg husker skal man være lidt påpasselig med tunge løft mm. det første stykke tid, så igen - hvis du er alene med din datter er det måske ikke lige nu det skal gøres, men har du mand/forældre/veninder eller noget, som kunne passe hende (og dig) så ville jeg klart få det gjort! Jeg er virkelig glad for jeg har gjort det.
Jeg er næsten 28 år nu, og synes efterhånden jeg skeler lidt rigeligt igen. Hvis jeg bliver tilbudt endnu en operation takker jeg uden tøven ja - trods smerterne bagefter 
Det er det hele værd, og det er trods alt relativt kort tid, især mod den glæde man har det efterfølgende!
Anmeld
