Hvad tænker i?

Jeg har lige brug for at høre jeres mening 

Min man og jeg planlægger at begynde PB med barn nr. 2 (nr. 1 bliver 2 til sep.) om en måneds tid eller to. Jeg er dog lidt usikker på, om det er en god ide.

Vi har nogle problemer i vores forhold, som vi gerne vil have løst, og derfor er vi begyndt til parterapeut. Vi har kun været afsted tre gange, så det er selvfølgelig lidt svært, at se et resultat allerede nu, men vi arbejder med de ting, som hun har sagt at vi skulle. 
Min mand og jeg elsker hinanden. Vi har de samme værdier og holdninger til livet, og vi har de samme drømme til fremtiden. Men vores forskellige personligheder og prioriteringer gør, at vi får problemer. Det er det vi arbejder på at kunne få til at fungere.

Jeg har i dette forår været i praktik, og det har været rigtig hårdt. Jeg har ikke haft så meget overskud til hjem og familie, og det har gjort mig rigtig trist. Derfor er jeg nervøs for, om det nu også er en god ide at få nr. to, da jeg er lidt bange for, at jeg ikke kan overkomme det.
Men lige i forhold til dette, er jeg også fortrøstningsfuld.
Jeg er nemlig færdig med min uddannelse til januar. Dvs. at hvis vi får en til april/maj har jeg god til til at forberede mig til babys ankomst (der er nok ingen der vil ansætte en gravid )
Når jeg så skal begynde at arbejde igen, har min mand og jeg aftalt, at jeg skal have max. 30 timer om ugen, for at kunne magte både børn og hjem. Ikke fordi jeg skal gøre det hele selv, men fordi det er det jeg prioriterer og fordi min mand har det bedre med at tjene pengene til familien. Dette er vi enige om.
Derudover har jeg helt fri når jeg kommer hjem. Jeg skal ikke forholde mig til lektier og opgaver.

Vi bor i en ejerlejlighed, som vi gerne vil renovere inden vi sælger den igen (det trænger den til). Vi har snakket om, at gøre det til næste sommer. Her vil min mand bruge noget af sin ferie på det + tage en måned fri fra arbejde (han er tømrer, så kan lave det meste selv).
I den tid vi renoverer, vil jeg så skulle stå for to børn. Men, vi kan bo hos mine forældre, så derfor vil jeg ikke være alene om det. 
Vi vil meget gerne få den renoveret snart, så vi kan få det solgt, da vi ikke har så meget plads, og det bliver kun mindre med et barn mere...

Mit spørgsmå til jer er, er det en god ide at begynde på PB?
Tror i vi får vores forhold til at køre godt, inden bebs kommer?
Ser vores plan om job ud til at kunne fungere?
Er det en god ide, at renovere allerede til næste sommer?

Jeg håber virkelig, at nogle af jer vil sige med jeres menig, så jeg ved om det er en god eller dårlig ide. 

Jeg ved oprigtigt ikke, hvad jeg skal mene, men skriver mest, fordi jeg forestiller mig at dette er en af de tråde, som enten slet ikke bliver besvaret, eller måske omvendt bliver til en laaaang debat *G* Og jeg ville synes, det var lidt synd, hvis der slet ikke kom nogen svar, på sådan et gennemtænkt oplæg!

Det er jo kun jer to, der kan vurdere hvor langt der er, før I finder hinanden igen, og de tanker, du skriver, lyder såmen også sunde nok.. Men alt, hvad der kan komme af svar herfra, er baseret på det, du har skrevet, fordi vi andre ikke kender jeres forhold, andet end lige dét. Og det, du har skrevet, er (og vil altid være) farvet af det humør, du lige var i, da du satte dig ned for at skrive det. Så, selvom du har prøvet at skrive objektivt, og få det hele med, så vil jeg stadig gætte på, at det var en god morgenkaffe, du fik idag, for du virker meget optimistisk - og det er jo en god ting!  Men vi andre kan ikke vurdere hvor ofte, eller hvor hurtigt, det gode humør kan skifte, ligesom vi heller ikke ved, hvad det skifter til. Og ditto for din mand.

Nå, men summa summarum - Det er kun jer, der kan vurdere, hvad der er bedst for jer. Det bedste råd, jeg kan komme med, er min mors råd til mig, da jeg allerede som 20'årig fandt at jeg ville have børn;

"Børn skal man først få, når man ikke kan lade være".

lottemusen skriver:

Jeg har lige brug for at høre jeres mening 

Min man og jeg planlægger at begynde PB med barn nr. 2 (nr. 1 bliver 2 til sep.) om en måneds tid eller to. Jeg er dog lidt usikker på, om det er en god ide.

Vi har nogle problemer i vores forhold, som vi gerne vil have løst, og derfor er vi begyndt til parterapeut. Vi har kun været afsted tre gange, så det er selvfølgelig lidt svært, at se et resultat allerede nu, men vi arbejder med de ting, som hun har sagt at vi skulle. 
Min mand og jeg elsker hinanden. Vi har de samme værdier og holdninger til livet, og vi har de samme drømme til fremtiden. Men vores forskellige personligheder og prioriteringer gør, at vi får problemer. Det er det vi arbejder på at kunne få til at fungere.

Jeg har i dette forår været i praktik, og det har været rigtig hårdt. Jeg har ikke haft så meget overskud til hjem og familie, og det har gjort mig rigtig trist. Derfor er jeg nervøs for, om det nu også er en god ide at få nr. to, da jeg er lidt bange for, at jeg ikke kan overkomme det.
Men lige i forhold til dette, er jeg også fortrøstningsfuld.
Jeg er nemlig færdig med min uddannelse til januar. Dvs. at hvis vi får en til april/maj har jeg god til til at forberede mig til babys ankomst (der er nok ingen der vil ansætte en gravid )
Når jeg så skal begynde at arbejde igen, har min mand og jeg aftalt, at jeg skal have max. 30 timer om ugen, for at kunne magte både børn og hjem. Ikke fordi jeg skal gøre det hele selv, men fordi det er det jeg prioriterer og fordi min mand har det bedre med at tjene pengene til familien. Dette er vi enige om.
Derudover har jeg helt fri når jeg kommer hjem. Jeg skal ikke forholde mig til lektier og opgaver.

Vi bor i en ejerlejlighed, som vi gerne vil renovere inden vi sælger den igen (det trænger den til). Vi har snakket om, at gøre det til næste sommer. Her vil min mand bruge noget af sin ferie på det + tage en måned fri fra arbejde (han er tømrer, så kan lave det meste selv).
I den tid vi renoverer, vil jeg så skulle stå for to børn. Men, vi kan bo hos mine forældre, så derfor vil jeg ikke være alene om det. 
Vi vil meget gerne få den renoveret snart, så vi kan få det solgt, da vi ikke har så meget plads, og det bliver kun mindre med et barn mere...

 

Mit spørgsmå til jer er, er det en god ide at begynde på PB?
Tror i vi får vores forhold til at køre godt, inden bebs kommer?
Ser vores plan om job ud til at kunne fungere?
Er det en god ide, at renovere allerede til næste sommer?

Jeg håber virkelig, at nogle af jer vil sige med jeres menig, så jeg ved om det er en god eller dårlig ide. 

Hej med dig

Min ærlige mening er, at jeg ville vente. Nyd at I nu bruger tid på at finde hinanden, og den frihed det er, at jeres datter bliver lidt større. Hun er trods alt kun 2, så venter I et årstid endnu, vil hun have mere tid med sine forældre, I kan få renoveret lejligheden og ikke mindst fundet hinanden - sådan rigtigt.

Ved godt det er svært at vente, når man har vildt meget lyst til en baby, men jeg tror, I vil have godt af lidt ro på i forholdet, inden I skal stå prøvelsen at få en mere

lottemusen skriver:

Jeg har lige brug for at høre jeres mening 

Min man og jeg planlægger at begynde PB med barn nr. 2 (nr. 1 bliver 2 til sep.) om en måneds tid eller to. Jeg er dog lidt usikker på, om det er en god ide.

Vi har nogle problemer i vores forhold, som vi gerne vil have løst, og derfor er vi begyndt til parterapeut. Vi har kun været afsted tre gange, så det er selvfølgelig lidt svært, at se et resultat allerede nu, men vi arbejder med de ting, som hun har sagt at vi skulle. 
Min mand og jeg elsker hinanden. Vi har de samme værdier og holdninger til livet, og vi har de samme drømme til fremtiden. Men vores forskellige personligheder og prioriteringer gør, at vi får problemer. Det er det vi arbejder på at kunne få til at fungere.

Jeg har i dette forår været i praktik, og det har været rigtig hårdt. Jeg har ikke haft så meget overskud til hjem og familie, og det har gjort mig rigtig trist. Derfor er jeg nervøs for, om det nu også er en god ide at få nr. to, da jeg er lidt bange for, at jeg ikke kan overkomme det.
Men lige i forhold til dette, er jeg også fortrøstningsfuld.
Jeg er nemlig færdig med min uddannelse til januar. Dvs. at hvis vi får en til april/maj har jeg god til til at forberede mig til babys ankomst (der er nok ingen der vil ansætte en gravid )
Når jeg så skal begynde at arbejde igen, har min mand og jeg aftalt, at jeg skal have max. 30 timer om ugen, for at kunne magte både børn og hjem. Ikke fordi jeg skal gøre det hele selv, men fordi det er det jeg prioriterer og fordi min mand har det bedre med at tjene pengene til familien. Dette er vi enige om.
Derudover har jeg helt fri når jeg kommer hjem. Jeg skal ikke forholde mig til lektier og opgaver.

Vi bor i en ejerlejlighed, som vi gerne vil renovere inden vi sælger den igen (det trænger den til). Vi har snakket om, at gøre det til næste sommer. Her vil min mand bruge noget af sin ferie på det + tage en måned fri fra arbejde (han er tømrer, så kan lave det meste selv).
I den tid vi renoverer, vil jeg så skulle stå for to børn. Men, vi kan bo hos mine forældre, så derfor vil jeg ikke være alene om det. 
Vi vil meget gerne få den renoveret snart, så vi kan få det solgt, da vi ikke har så meget plads, og det bliver kun mindre med et barn mere...

 

Mit spørgsmå til jer er, er det en god ide at begynde på PB?
Tror i vi får vores forhold til at køre godt, inden bebs kommer?
Ser vores plan om job ud til at kunne fungere?
Er det en god ide, at renovere allerede til næste sommer?

Jeg håber virkelig, at nogle af jer vil sige med jeres menig, så jeg ved om det er en god eller dårlig ide. 

lottemusen skriver:

Jeg har lige brug for at høre jeres mening 

Min man og jeg planlægger at begynde PB med barn nr. 2 (nr. 1 bliver 2 til sep.) om en måneds tid eller to. Jeg er dog lidt usikker på, om det er en god ide.

Vi har nogle problemer i vores forhold, som vi gerne vil have løst, og derfor er vi begyndt til parterapeut. Vi har kun været afsted tre gange, så det er selvfølgelig lidt svært, at se et resultat allerede nu, men vi arbejder med de ting, som hun har sagt at vi skulle. 
Min mand og jeg elsker hinanden. Vi har de samme værdier og holdninger til livet, og vi har de samme drømme til fremtiden. Men vores forskellige personligheder og prioriteringer gør, at vi får problemer. Det er det vi arbejder på at kunne få til at fungere.

Jeg har i dette forår været i praktik, og det har været rigtig hårdt. Jeg har ikke haft så meget overskud til hjem og familie, og det har gjort mig rigtig trist. Derfor er jeg nervøs for, om det nu også er en god ide at få nr. to, da jeg er lidt bange for, at jeg ikke kan overkomme det.
Men lige i forhold til dette, er jeg også fortrøstningsfuld.
Jeg er nemlig færdig med min uddannelse til januar. Dvs. at hvis vi får en til april/maj har jeg god til til at forberede mig til babys ankomst (der er nok ingen der vil ansætte en gravid )
Når jeg så skal begynde at arbejde igen, har min mand og jeg aftalt, at jeg skal have max. 30 timer om ugen, for at kunne magte både børn og hjem. Ikke fordi jeg skal gøre det hele selv, men fordi det er det jeg prioriterer og fordi min mand har det bedre med at tjene pengene til familien. Dette er vi enige om.
Derudover har jeg helt fri når jeg kommer hjem. Jeg skal ikke forholde mig til lektier og opgaver.

Vi bor i en ejerlejlighed, som vi gerne vil renovere inden vi sælger den igen (det trænger den til). Vi har snakket om, at gøre det til næste sommer. Her vil min mand bruge noget af sin ferie på det + tage en måned fri fra arbejde (han er tømrer, så kan lave det meste selv).
I den tid vi renoverer, vil jeg så skulle stå for to børn. Men, vi kan bo hos mine forældre, så derfor vil jeg ikke være alene om det. 
Vi vil meget gerne få den renoveret snart, så vi kan få det solgt, da vi ikke har så meget plads, og det bliver kun mindre med et barn mere...

 

Mit spørgsmå til jer er, er det en god ide at begynde på PB?
Tror i vi får vores forhold til at køre godt, inden bebs kommer?
Ser vores plan om job ud til at kunne fungere?
Er det en god ide, at renovere allerede til næste sommer?

Jeg håber virkelig, at nogle af jer vil sige med jeres menig, så jeg ved om det er en god eller dårlig ide. 

Jeg må desværre også sige at jeg synes pb 2 skal udskydes indtil videre. Min erfaring siger mig at det ikke løser noget som helst at få et barn, det er selvfølgelig dejligt, men det kan nemt vælte læsset og jeg synes i har nok at tumle med.

Jeres nr. 1 er jo også stadig lille og nuttet endnu, så nyd nu hende/ham indtil videre og se om der ikke kommer et mere gunstigt tidspunkt for jer, det kan være det bare er 6 måneder mere der skal til før i har overskuddet.

Held og lykke 

Tak for svarene! 

Umiddelbart tænker jeg også, at det vil være bedst at vente lidt længere tid. MEN det er bare så svært, når vi begge virkelig gerne vil have nr. 2 snart + det passer egentlig bare så godt ind i vores fremtidsplaner!

Men det er helt klart noget vi vil drøfte med vores parterapeut.