Demosan skriver:
Jeg synes umiddelbart det lyder som en dårlig løsning at flytte fra hinanden. Selvfølgelig kan børn leve uden både mor og far, men det mest optimale er vel at barnet vokser op med begge forældre. Det vil heller ikke fjerne barnet permanent fra dets søskende, da barnet jo formentlig så ville skulle være hos far i op til en uge af gangen på længere sigt, måske mens de andre søskende er der. Jeg synes omkostningerne er for store i forhold til hvad du får ud af det.
Må man spørge hvor gamle børnene er? Selvfølgelig skal i ikke acceptere den opførsel, men det ville være nemmere hvis i alle var enige om en plan. Moderen til børnene er ikke villige til at snakke om tingene? Hvis det var en mulighed ville jeg helt sikkert sætte mig ned med hende og tale om tingene, danne en fælles front først og fremmest.
det er bare svært at se at der findes andre løsninger for tiden.. de sidste 2 år syntes jeg virkelig vi har prøvet alt, og når man hver eneste gang ser sit hjem raseret ligegyldigt hvad man gør, så mister man lysten til at være i det..
vi har endda været nødtil at vælge at de weekender min kærestes børn er her, er de weekender mit barn er ved sin far fordi det hele køre helt overgevind med min kærestes børn.
De er 7 og 4 år.
min kæreste og jeg er enige om hvordan tingene er herhjemme, og vi bakker bestemt hinanden op når der er konflikter.. problemet er bare at de er fuldstændig ligeglade, nogen gange kunne man inde i sig selv godt tænke at en røvfuld var på sin plads, selvfølgelig uden at gøre det til virkelighed.. vi har talt med moderen optil flere gange, og hun påstår som sagt det ikke er sådan ved hende, og at hun slet ikke kan genkende den opførsel, hvor flere fælles bekendte fortæller det er det samme ved hende.. Børnehaven/skolen fortæller de også oplever problemerne, og de har ligeledes haft en snak med moderen hvor hun har påstået det samme som overfor os, at hun ikke oplever de ting..
eksempel på en dag når de er her dagen starter kl 7 senest, inden klokken nærmer sig 8 har de første 4 konflikter fundet sted, i form af at tallerkenen smides af bordet, de kaster bestik efter hinanden, slåsser eller smadre ting. hvergang får de timeout på deres værelser, og hver gang bliver man grinet af, slået, bidt og kaldt alt muligt.
det med at ødelægge ting gentager sig gerne over hele dagen.. vi har prøvet at aktivere dem herhjemme og med aktiviteter ud af huset, det sidste har vi opgivet da de ter sig nøjagtigt ligesådan udentil hjemmet, og folk til sidst siger vi er velkommene uden børn.. man har allermest lyst til at sige man ikke ønsker de skal komme her længere 
