Jeg må egentlig le lidt af mig selv i dag.
Min søn på 4,5 år vågnede kl 4.30 (!) i nat, og nægtede totalt at lægge sig til at sove igen. Ved ikke, hvad der lige stak ham, for han plejer ikke at være sådan, selv om han er en morgenfugl. Normalt er kl ca 6.15, før dagen starter, selv for ham.
Uanset, så er jeg fuldstændig Zombie i dag, og sidder her og forsøger at tvinge min hjerne til at virke på en blanding af koffein og chokolade. Det, som gør det lidt komisk er, at indtil han fik løst sine problemer med forkert tryk i ørene og for store mandler mm for lidt over et år siden, var stor set hver eneste nat som dette, bare værre, fordi han vågnede ofte i løbet af natten. Så dette her er intet i sammenligning, og den gang måtte jeg jo gå på arbejde hver dag og forsøge at fungere hver dag både som mor og som kollega og lærer og det hele. Det er utrolig så hurtigt man glemmer (fortrænger?) hvor hårdt den slags er. Synes egentlig, at jeg er blevet lidt forkælet, når jeg nu syns, en enkelt nat med for lidt søvn gør dagen efter helt uoverkommlig.
Hatten af for alle jer, som er tvunget til at fungere hver eneste dag år ud og år ind med alt for lidt søvn! Når man ikke står midt i det selv, er det vanskeligt at forestille sig, hvordan man har det.
Anmeld