hjælp med symptomer/adfærd

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

486 visninger
7 svar
0 synes godt om
18. juni 2014

Anonym trådstarter

det er sådan at min mand det sidste hele til halve års tid har haft en ændring i hans adfærd. han er fuldt (når man snakker med ham om det) klar over det, men han formår ikke at ændre på det.. det går op og ned og pt har han en af de "slemme" perioder, det har varet en lille måneds tid.

han bliver lynhurtgt vred og kan ikke rigtig ligge låg på vreden igen

han går i søvne nogle nætter, det gør han kun i de her "slemme" perioder

han er træt og orker ikke så meget, udskyder ting og får dem så ikke gjort fx gøremål herhjemme osv

han kan til tider blive næææsten hvad jeg vil kalde agressiv når han bliver meget vred

han spiser ikke særlig meget i forhold til at han jo er en fuldvoksen mand

han har enormt ringe selvtillid og selvværd ( det har han dog i og for sig altid haft pga en meget dårlig barndom, ) men det forstærkes altid i disse perioder og alt jeg siger til ham tror han er en irettesættelse eller at jeg "leger hans mor" eller siger mellem linjerne at ham er "snot dum og uintelligent" hvilket jo klart slet ikke er hvad mine budskaber til ham er!

 

 

vi har fået en tid til lægen imorgen og vil beskrive disse ting, men vil bare hører, hvad lyder det som for jer? har tænkt lidt om depression, men han har ikke selvmordstanker osv...

 

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

18. juni 2014

L&V

Anonym skriver:

det er sådan at min mand det sidste hele til halve års tid har haft en ændring i hans adfærd. han er fuldt (når man snakker med ham om det) klar over det, men han formår ikke at ændre på det.. det går op og ned og pt har han en af de "slemme" perioder, det har varet en lille måneds tid.

han bliver lynhurtgt vred og kan ikke rigtig ligge låg på vreden igen

han går i søvne nogle nætter, det gør han kun i de her "slemme" perioder

han er træt og orker ikke så meget, udskyder ting og får dem så ikke gjort fx gøremål herhjemme osv

han kan til tider blive næææsten hvad jeg vil kalde agressiv når han bliver meget vred

han spiser ikke særlig meget i forhold til at han jo er en fuldvoksen mand

han har enormt ringe selvtillid og selvværd ( det har han dog i og for sig altid haft pga en meget dårlig barndom, ) men det forstærkes altid i disse perioder og alt jeg siger til ham tror han er en irettesættelse eller at jeg "leger hans mor" eller siger mellem linjerne at ham er "snot dum og uintelligent" hvilket jo klart slet ikke er hvad mine budskaber til ham er!

 

 

vi har fået en tid til lægen imorgen og vil beskrive disse ting, men vil bare hører, hvad lyder det som for jer? har tænkt lidt om depression, men han har ikke selvmordstanker osv...

 



Stress eller depression ville være mit bud man behøver vikke være selvmordstruet for at være depressiv

Anmeld

18. juni 2014

Babybrain

Ud fra din beskrivelse, lyder det for mig som en depression. Depression har ikke noget med selvmordstanker at gøre som sådan. Man har en meget svær depression, hvis man tænker på selvmord. Tilbagevendende depressioner uden selvmordstanker tror jeg er ret hyppigt hos nogle. Især hvis din man har haft en hård barndom. 

 

Det kunne også være, at han måske har en anden form for psykisk lidelse, evt. som følge af en belastet barndom, men det kan vi jo ikke sige noget om, når vi ikke ved hvordan han beskriver tilstanden. Og så er vi jo ikke læger eller jeg er i hvert fald ikke. Hvad siger han selv om sine symptomer og følelser?

Men godt at I har fået en tid hos lægen, håber det hjælper til noget afklaring. 

Anmeld

18. juni 2014

Anonym trådstarter

Babybrain skriver:

Ud fra din beskrivelse, lyder det for mig som en depression. Depression har ikke noget med selvmordstanker at gøre som sådan. Man har en meget svær depression, hvis man tænker på selvmord. Tilbagevendende depressioner uden selvmordstanker tror jeg er ret hyppigt hos nogle. Især hvis din man har haft en hård barndom. 

 

Det kunne også være, at han måske har en anden form for psykisk lidelse, evt. som følge af en belastet barndom, men det kan vi jo ikke sige noget om, når vi ikke ved hvordan han beskriver tilstanden. Og så er vi jo ikke læger eller jeg er i hvert fald ikke. Hvad siger han selv om sine symptomer og følelser?

Men godt at I har fået en tid hos lægen, håber det hjælper til noget afklaring. 



jamen han siger ikke så meget, han er mere sådan at han lover og ændre det osv, men formår det så ikke. har en tildens til at give alle andre skylden, og er skide bange for at blive efterladt, at jeg skulle gå fra ham fx osv.

Anmeld

18. juni 2014

Babybrain

Anonym skriver:



jamen han siger ikke så meget, han er mere sådan at han lover og ændre det osv, men formår det så ikke. har en tildens til at give alle andre skylden, og er skide bange for at blive efterladt, at jeg skulle gå fra ham fx osv.



Hvis han har en depression eller lignende, så kan han ikke ændre det, selv om han gerne ville. Det er kernen i den slags lidelser.

Snakker i sammen om hvordan han har det? udover at han lover han ændrer sig?

Anmeld

18. juni 2014

Anonym trådstarter

Babybrain skriver:



Hvis han har en depression eller lignende, så kan han ikke ændre det, selv om han gerne ville. Det er kernen i den slags lidelser.

Snakker i sammen om hvordan han har det? udover at han lover han ændrer sig?



Nej det er vi klar over, men vi havde jo ikke forestillet os det kunne Være en depression før nu... det har simpelthen bare ikke Været i vores tanker at der kunne Være en grund til hans ændrede adfærd,  vi har bare ladet os rive med hvis man kan sige det sådan.  

Vi snakker sammen sådan... ja altså det er blevet meget lidt her det sidste halve års tid hvor han også har fået det værre .. Han lukker sig ligesom inde og når han i forvejen altid tror man mener det værste så er det faktisk svært at føre en ordentlig samtale.  Selvom det ikke handler om noget andet end Hvordan han/vi har det, så får han det drejet om til at man bebrejder ham et eller andet, eller han hænger sig i et ord og bliver så vred fordi det vil han ikke finde sig i jeg siger selvom han tager det ud af kontekst. ..

Anmeld

18. juni 2014

Babybrain

Anonym skriver:



Nej det er vi klar over, men vi havde jo ikke forestillet os det kunne Være en depression før nu... det har simpelthen bare ikke Været i vores tanker at der kunne Være en grund til hans ændrede adfærd,  vi har bare ladet os rive med hvis man kan sige det sådan.  

Vi snakker sammen sådan... ja altså det er blevet meget lidt her det sidste halve års tid hvor han også har fået det værre .. Han lukker sig ligesom inde og når han i forvejen altid tror man mener det værste så er det faktisk svært at føre en ordentlig samtale.  Selvom det ikke handler om noget andet end Hvordan han/vi har det, så får han det drejet om til at man bebrejder ham et eller andet, eller han hænger sig i et ord og bliver så vred fordi det vil han ikke finde sig i jeg siger selvom han tager det ud af kontekst. ..



Det er da godt, at I så nu er klar over, at det kan være det. For så er det bedste, at han får noget hjælp til at håndtere det. 

Er han klar over, at han bliver hurtig vred "uden grund"?

 

Det kan være hårdt, at være pårørende til en person med depression. Har egentlig ikke nogen gode råd om det. Jeg ville måske bare afholde mig fra at komme ind på det, som kan gøre ham vred for at bevare freden så vidt muligt. For det hjælper ikke at diskutere det, når det ikke er helt rationelle, logiske følelser. Man skal selvfølgelig ikke acceptere, hvis han er aggressiv, men det er vigtig at være forstående og ikke bebrejde ham, at tingene ikke lige ændrer sig med det samme.

Anmeld

18. juni 2014

Anonym trådstarter

Babybrain skriver:



Det er da godt, at I så nu er klar over, at det kan være det. For så er det bedste, at han får noget hjælp til at håndtere det. 

Er han klar over, at han bliver hurtig vred "uden grund"?

 

Det kan være hårdt, at være pårørende til en person med depression. Har egentlig ikke nogen gode råd om det. Jeg ville måske bare afholde mig fra at komme ind på det, som kan gøre ham vred for at bevare freden så vidt muligt. For det hjælper ikke at diskutere det, når det ikke er helt rationelle, logiske følelser. Man skal selvfølgelig ikke acceptere, hvis han er aggressiv, men det er vigtig at være forstående og ikke bebrejde ham, at tingene ikke lige ændrer sig med det samme.



Problemet er at det er alt der kan Gøre ham sur. Det er ikke alt han bliver sur over,  men han kan blive sur over den mindste ting, så jeg kan ikke rigtig holde mig fra ikke at sige det, eller gøre det eller lign, da det sådan set kan ske han bliver sur uanset hvad . Han ved godt han bliver sur og er små vred og irriteret hele tiden, men ja det er ikke noget han kan styre som han siger 

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.