En samtale har rørt mig dybt.

Natten til i dag har vi haft kærestens lillesøster på 13 (snart 14) overnattende.
Jeg valgte mig for at gå i seng ved 23-tiden, mens de hellere ville blive længe oppe og se film.

Her til middag efter min kæreste har kørt hende hjem, fortæller han dog at de ikke så særlig meget film. Hans lillesøster var nemlig rigtig ked af det.

Hun har fortalt min kæreste, hvordan hendes forældre (hans far og stedmor) behandler hende og hvordan de taler om andre (deriblandt deres egne børn).

Hun fortalte blandt andet, at engang, hvor hun ikke gjorde som der blev sagt, smed deres far hende op af en væg. Hun bliver ofte skældt ud med en meget hård tone og en enkelt gang har hendes mor nappet hende så hårdt at hun begyndte at bløde af det.

Hun fortalte også, at hendes forældre har meget travlt med hvordan andre folk lever deres liv. Bl.a. har de flere gange omtalt min kærestes tvillingesøster som en alkoholisk luder, der ikke har noget stor fremtid.

De har også talt om os. De har sagt at vores datter på 2 år ikke bliver ordenligt opdraget, hun har ikke en ordenlig rytme, men at det jo var klart med den måde hendes mor er blevet opdraget på. (Det skal lige siges at mine svigerforældre ikke har kendt mig, inden jeg kom sammen med min kæreste og at de kun har mødt mine forældre 3 gange).
Derudover er de overbevist om at min kæreste slår mig, hvilket han ikke gør.
Vi har åbenbart heller ikke styr på vores økonomi og min kæreste bliver aldrig i stand til at få et job.

Min svigerinde er simpelthen så ked af det og flov over sine forældre. Men samtidig er hun bange for, at hun bliver ligesom dem eller selv bliver bagtalt når hun bliver voksen.

Jeg er simpelthen målløs over hvordan de er! Jeg har ikke engang remset alt hvad min kæreste fik at vide op, men jeg føler heller ikke jeg behøver skrive mere, for at have malet et billede af dem.

Nu står jeg bare i den situation at jeg har de her oplysninger og en kæreste og en svigerinde, som begge er rigtig kede af det.

Jeg vil selvfølgelig hjælpe dem alt hvad jeg kan. Men hvordan gør jeg det bedst?
Jeg er rigtig bekymret. Specielt over min svigerinde. Det er jo ikke et rart sted for hende at være.

Min kæreste har aftalt med hende, at hun kan komme til os og få en snak, når hun har brug for det og at hun også må være her, når det hele bliver for meget derhjemme. Men et eller andet sted føler jeg ikke at det er nok

Nu ved jeg ikke hvor tæt du er med din svigerinde, men jeg synes både du og din kæreste skal sætte jer ned og snakke med hende, så hun kan se at hun først og fremmest har støtte.

Så tager I på kommunen og fortæller hvordan tingene står til, sådan at den stakkels pige kan få noget hjælp.

Én ting er, at hendes forældre er bagtalende idioter. Men at råbe og skrige af sit barn og udøve fysisk skade er bare ikke okay!

Har selv stået i din svigerindes situation (dog er min mor dejlig, men hun turde ikke sige fra over for min far, der drak, råbe og til tider var voldelig - for SLET ikke at snakke om de psykiske mén man får af konstant at skulle være "på vagt" i frygt for at det LIGE er dét minut eller dén ting, der udløser et "anfald" hos forældrerne) og jeg ønskede sådan at nogen ville gøre noget.

Jeg håber virkeligt at I får styr på det så hun kan føle sig tryg og glad som en pige i hendes alder burde

Nu ved jeg ikke hvor tæt du er med din svigerinde, men jeg synes både du og din kæreste skal sætte jer ned og snakke med hende, så hun kan se at hun først og fremmest har støtte.

Så tager I på kommunen og fortæller hvordan tingene står til, sådan at den stakkels pige kan få noget hjælp.

Én ting er, at hendes forældre er bagtalende idioter. Men at råbe og skrige af sit barn og udøve fysisk skade er bare ikke okay!

Har selv stået i din svigerindes situation (dog er min mor dejlig, men hun turde ikke sige fra over for min far, der drak, råbe og til tider var voldelig - for SLET ikke at snakke om de psykiske mén man får af konstant at skulle være "på vagt" i frygt for at det LIGE er dét minut eller dén ting, der udløser et "anfald" hos forældrerne) og jeg ønskede sådan at nogen ville gøre noget.

Jeg håber virkeligt at I får styr på det så hun kan føle sig tryg og glad som en pige i hendes alder burde

Tusind tak for dit svar.

Vi vil helt klart snakke mere med hende. Men jeg er også bare bange for at træde ind på et territorium som ikke er mit. Jeg vil helt sikkert bringe dit forslag videre til min kæreste.
Jeg har også tænkt på, om vi skulle tage en snak med deres storesøster, som også er rigtig tæt med min svigerinde. Men jeg ved ikke om det ville være for meget for min svigerinde.

Lige en tilføjelse: Jeg er selv i de tanker at kommunen skal inddrages. Og det var også det første jeg sagde til min kæreste. Men han føler at de først og fremmest skal forsøge at løse det indbyrdes i familien og at vi skal gøre vores bedste for at støtte min svigerinde.

Jeg tror først og fremmest i bliver nødt til at skelne mellem de enkelte elementer. 

Der findes rigtig mange mennesker som bagtaler. Det synes jeg ikke er grund til at indblande kommunen, selvom det selvfølgelig ikke er pænt. Din svigerinde ved tydeligvis godt, at det ikke er god opførsel. Det er stort set også alle teenagepiger, som er flove over deres forældre. Det synes jeg heller ikke er alarmerende. 

Til gengæld skal i reagere hvis hun er udsat for enten fysisk eller psykisk vold. Hvis i mener dette er tilfældet, så bliver i nødt til at kontakte kommunen. Jeg ville dog sikre mig, at der rent faktisk er tale om vold. Hvis det 'bare' er fordi hun bliver talt lidt hårdt til, så er det skam stadig utrolig ulykkeligt, men så synes jeg ikke i skal gå til kommunen. 

Jeg håber det bedste for din svigerinde og jeres familie 

Stakkels pige

Jeg synes I skal få snakket noget mere med hende, og få hende til at føle sig tryg hos jer, så hun ved, at hun altid kan komme, hvis der er det mindste..

En ting er, at de bagtaler og det bare ikke er særlig pænt, men det er ikke at bryde nogen regler..

Men så snart de skader hende, både fysisk og psykisk, så skal der gøres noget ved det, f.eks. indberetning til kommunen..

Det må være hårdt, at stå som tilskuer til en pige i den alder, hvor alt i forvejen kan være svært, og hun så skal slås med sine forældre oveni..

Håber det bedste!

Demosan skriver:

Jeg tror først og fremmest i bliver nødt til at skelne mellem de enkelte elementer. 

Der findes rigtig mange mennesker som bagtaler. Det synes jeg ikke er grund til at indblande kommunen, selvom det selvfølgelig ikke er pænt. Din svigerinde ved tydeligvis godt, at det ikke er god opførsel. Det er stort set også alle teenagepiger, som er flove over deres forældre. Det synes jeg heller ikke er alarmerende. 

Til gengæld skal i reagere hvis hun er udsat for enten fysisk eller psykisk vold. Hvis i mener dette er tilfældet, så bliver i nødt til at kontakte kommunen. Jeg ville dog sikre mig, at der rent faktisk er tale om vold. Hvis det 'bare' er fordi hun bliver talt lidt hårdt til, så er det skam stadig utrolig ulykkeligt, men så synes jeg ikke i skal gå til kommunen. 

Jeg håber det bedste for din svigerinde og jeres familie 

Selvfølgelig skal bagtaleriet ikke blandes ind i det.

De må også gerne have deres meninger om folk. Fred være med det.

Jeg står bare af, når de reagerer med vold mod pigen. Det er der ingen der fortjener, uanset hvor store "møgunger" de er.

AnthonsMor skriver:

Stakkels pige

Jeg synes I skal få snakket noget mere med hende, og få hende til at føle sig tryg hos jer, så hun ved, at hun altid kan komme, hvis der er det mindste..

En ting er, at de bagtaler og det bare ikke er særlig pænt, men det er ikke at bryde nogen regler..

Men så snart de skader hende, både fysisk og psykisk, så skal der gøres noget ved det, f.eks. indberetning til kommunen..

Det må være hårdt, at stå som tilskuer til en pige i den alder, hvor alt i forvejen kan være svært, og hun så skal slås med sine forældre oveni..

Håber det bedste!

Tak for dit svar
Ja det er rigtig svært at se til.
Men ja... Til at starte med vil vi forsøge at vinde hendes tillid og få hende til at føle sig tryg hos os. Og så må vi tage en vurdering derudfra.

Hun taler i forvejen med en psykolog, fordi hun bliver mobbet i skolen. Så jeg vil spørge hende om hun nogensinde har fortalt psykologen, hvad hendes forældre har gjort, eller om det er noget hun måske har brug for at tale med psykologen om.

Jeg vil helst ikke overskrider for mange af hendes grænser. Hun skal føle af vi hjælper hende og ikke at vi går imod hende.