Ønsker brændende et barn til!

Hej allesammen.

Jeg beklager at måtte bruge "anonym knappen", men jeg ønsker ikke at stå frem med mine tanker endnu.

Jeg er 24 år og har en pige på lige knap 3 år. Jeg blev alene med hende for ca. 6 måneder siden.

Planen var at få et barn mere så der ikke var mere end maks 5 års aldersforskel.

Nu hvor jeg er blevet selv er min "drøm" lidt ødelagt. Inden jeg finder drømmemanden og vi får lært hinanden ordentligt at kende går der i hvert fald flere år og jeg har slet ikke lyst til at vente 5+ år på at få den næste. Jeg er hammer skruk og ønsker mig så brændende et barn mere.

Jeg har været helt derude hvor jeg har tænk på at finde en donor. Men jeg (undskyld hvis jeg støder nogen!) ville være så flov over at skulle sige til venner, familie og barnet senere hen at jeg har valgt at få det alene med en ukendt donor. Specielt i min alder.

Jeg forstår godt hvis mange af jer mener at jeg er ung og sagtens kan vente, men jeg ønsker ikke at få flere børn når jeg har rundet de 30år. Der skal mit fokus mere ligge på mit arbejde. (Jeg er allerede uddannet)

Puha. Ved ikke hvad jeg som sådan ville med dette indlæg, måtte simpelthen bare ud med mine tanker 

Jeg tænker, at du er kun 24, så det kunne jo altså sagtens ske at du kan nå at finde manden og få et barn mere på 6 år, hvilket jeg nok synes ville være det mest optimale. Du kunne jo altid give det ihvertfald 4 år mere, og så overvejer donor vejen når du er en 28-29 årig.
Jeg synes bare altid det ville være bedst med en mor og en far, og give familie livet en chance. Forstår godt du vil have barnet inden du bliver 30, men du kan jo også sagtens nå det som sagt.
Tænker også at hvis du så møder din drømmemand om.. lad os sige 1 år, så kan du stadig nå at opbygge et forhold og gode rammer på 3 år, og stadig nå at få et barn inden 30 år
Jeg er en stor tilhænger af familie livet, men synes også du skal følge dit hjerte..
Men hvis du synes det er pinligt, er det så virkelig vejen frem? Hvis man gerne vil have et barn, og vælger donor vejen synes jeg ikke man skal have holdningen at det er pinligt. Bare min holdning

Med hensyn til din datters alder forstår jeg godt du vil have under 5 år, men synes stadig familie livet er så vigtigt, at jeg ville nok personligt selv vælge 7 år mellem dem og få det med en mand jeg elsker.

Men følg dit hjerte!

Anonym skriver:

Hej allesammen.

Jeg beklager at måtte bruge "anonym knappen", men jeg ønsker ikke at stå frem med mine tanker endnu.

Jeg er 24 år og har en pige på lige knap 3 år. Jeg blev alene med hende for ca. 6 måneder siden.

Planen var at få et barn mere så der ikke var mere end maks 5 års aldersforskel.

Nu hvor jeg er blevet selv er min "drøm" lidt ødelagt. Inden jeg finder drømmemanden og vi får lært hinanden ordentligt at kende går der i hvert fald flere år og jeg har slet ikke lyst til at vente 5+ år på at få den næste. Jeg er hammer skruk og ønsker mig så brændende et barn mere.

Jeg har været helt derude hvor jeg har tænk på at finde en donor. Men jeg (undskyld hvis jeg støder nogen!) ville være så flov over at skulle sige til venner, familie og barnet senere hen at jeg har valgt at få det alene med en ukendt donor. Specielt i min alder.

Jeg forstår godt hvis mange af jer mener at jeg er ung og sagtens kan vente, men jeg ønsker ikke at få flere børn når jeg har rundet de 30år. Der skal mit fokus mere ligge på mit arbejde. (Jeg er allerede uddannet)

Puha. Ved ikke hvad jeg som sådan ville med dette indlæg, måtte simpelthen bare ud med mine tanker 

Øv, forstår godt at du ønsker en mere. 

Men ville også lige sige at man ved jo aldrig hvad der sker og hvis du finder en sød mand så behøver der jo ikke nødvendigvis gå flere år før i får et barn 

Jeg synes ikke, der er noget pinligt i at få barn med en donor, hvis man ønsker at få et barn og er enlig. I din situation har du allerede et barn og så tænker jeg, at hvis dit ældste barn har kontakt med faderen, hvordan vil donorbarnet så føle det, når storesøster har både mor og far, men han/hun har ingen far?

Jeg ved godt, at der er nogen, der har børn med forskellige fædre, som de ikke er sammen med og som har forskelligt forhold til deres fædre, men der har man nok fået børnene i den forventning, at man skulle være sammen. Her er det et bevidst valg om at få et barn, der altid vil mangle noget i forhold til storesøster.