Usikker på hvad andre tænker

Har haft nogen ubehagelige oplevelser i mit barns tidligere børnehave, der har gjort mig ret usikker. Ikke i forhold til mit barn, men desværre i forhold til hvad andre fx pædagogerne i børnehaven tænker (I know man kan ikke bruge hele livet på den slags)

Men kender i måske de perioder? Ved godt, det er fjollet men hvad gør i hvis i foreksempel får at vide at jeres barn en dag har været meget ked af det? Eller for eksempel har slået eller bidt en voksen?

Altså hvordan reagerer i på beskederne? Og ja ved godt, at det er næsten umuligt aldrig på et tidspunkt i barnets liv at høre, at nu har hun grædt eller nu har hun slået en legekammerat eller sådan noget.

Anonym skriver:

Har haft nogen ubehagelige oplevelser i mit barns tidligere børnehave, der har gjort mig ret usikker. Ikke i forhold til mit barn, men desværre i forhold til hvad andre fx pædagogerne i børnehaven tænker (I know man kan ikke bruge hele livet på den slags)

Men kender i måske de perioder? Ved godt, det er fjollet men hvad gør i hvis i foreksempel får at vide at jeres barn en dag har været meget ked af det? Eller for eksempel har slået eller bidt en voksen?

Altså hvordan reagerer i på beskederne? Og ja ved godt, at det er næsten umuligt aldrig på et tidspunkt i barnets liv at høre, at nu har hun grædt eller nu har hun slået en legekammerat eller sådan noget.

Ved du hvad

Jeg syntes du skal tage pædagogernes ord med et gram salt, de er forhåbentligt professionelle og ved at alle børn laver ballade engang imellem, tror bare det er vigtigt at vi husker at snakke med vores børn om de ting der kan nage dem, og forresten

Er der ikke noget med at pædagogers børn også tit er en stor "udfordring" tror ærlig talt ikke de har noget at lade os andre høre

Så slap du bare af og nyd dit barn



Monica

Troldemommi skriver:

Ved du hvad

Jeg syntes du skal tage pædagogernes ord med et gram salt, de er forhåbentligt professionelle og ved at alle børn laver ballade engang imellem, tror bare det er vigtigt at vi husker at snakke med vores børn om de ting der kan nage dem, og forresten

Er der ikke noget med at pædagogers børn også tit er en stor "udfordring" tror ærlig talt ikke de har noget at lade os andre høre

Så slap du bare af og nyd dit barn



Monica

Tak for din søde besked, de nævnte det også bare da de ved jeg bekymrer mig meget. De sagde hverken, at det var alvorligt eller bekymrende. Det er bare mig, der bliver nervøs og ikke helt ved, hvad jeg skal sige.

Mit barn tog selv initiativ til at tale om det og så lyttede jeg selvfølgelig og bekræftede, at det var okay at blive sur, men selvfølgelig ikke ok at sparke nogen.

Nu er vores datter kun knapt 15 mdr, men hun bed en dag en pædagog (hun havde fjollet med hende og havde haft munden ved hånden også haps) 

Jeg smilede bare af det og snakkede med pædagogen om det (hun gav sig selv skylden lidt i sjov) 

Jeg tænkte at så længe det ikke blev en vane var der ingen grund at at "skælde" så lille en ud over det, og hun ville alligevel ikke forstå det flere timer efter at hun ikke måtte bide. 

 

- Men ja, snak med pædagogerne og guldet om hvad der var sket også gør klart hvad der er i orden og ikke er tænker jeg lidt  

Anonym skriver:

Har haft nogen ubehagelige oplevelser i mit barns tidligere børnehave, der har gjort mig ret usikker. Ikke i forhold til mit barn, men desværre i forhold til hvad andre fx pædagogerne i børnehaven tænker (I know man kan ikke bruge hele livet på den slags)

Men kender i måske de perioder? Ved godt, det er fjollet men hvad gør i hvis i foreksempel får at vide at jeres barn en dag har været meget ked af det? Eller for eksempel har slået eller bidt en voksen?

Altså hvordan reagerer i på beskederne? Og ja ved godt, at det er næsten umuligt aldrig på et tidspunkt i barnets liv at høre, at nu har hun grædt eller nu har hun slået en legekammerat eller sådan noget.

Jeg tager det stille og roligt - evt. tager en snak med en af pædagogerne   

Nu er Bella så stor, så nu kan hun selv sætte ord på hvad hun har lavet i løbet af dagen i børnehaven. Vi har f.eks. haft en lang periode, hvor hun hver dag er kommet hjem med store bidemærker på overarmene. Pædagogerne fortalte os det, men det skete hver dag alligevel. 

Nu er hun blevet rykket til en ny børnehave i sidste uge, og det har hjulpet enormt meget på hendes humør (hendes gamle skulle lukke). Hun er begyndt at få nye legekammerater og snakker om dem 

Ja altså herhjemme, hvor jeg oplever situationen, vil jeg selvfølgelig betone, at man ikke må bide/slå/sparke andre fysiske ting. Men kunne ikke drømme om at skælde ud flere timer efter en episode, jeg ikke engang har overværet. Der har jeg fuld tillid til at pædagogerne forklarer, at det ikke er en okay måde at reagere på i situationen og så støtter ham igennem sin vrede.

Men ja tænker også, at jeg vil snakke med pædagogerne og tog det også stille og roligt i går har egentlig fuld tillid til, at de nok skal sige, hvis situationen udvikler sig alvorligt. Bliver bare så frygtelig usikker ind imellem.

Anonym skriver:

Ja altså herhjemme, hvor jeg oplever situationen, vil jeg selvfølgelig betone, at man ikke må bide/slå/sparke andre fysiske ting. Men kunne ikke drømme om at skælde ud flere timer efter en episode, jeg ikke engang har overværet. Der har jeg fuld tillid til at pædagogerne forklarer, at det ikke er en okay måde at reagere på i situationen og så støtter ham igennem sin vrede.

Men ja tænker også, at jeg vil snakke med pædagogerne og tog det også stille og roligt i går har egentlig fuld tillid til, at de nok skal sige, hvis situationen udvikler sig alvorligt. Bliver bare så frygtelig usikker ind imellem.

Nogle gange bliver jeg også usikker og i tvivl - det hører med til morjobbet  Men jeg er sikker på, at de nok skal tage en snak med dig, hvis det bliver alvorligt