" 2 år og protester.skader det."
Kære Lisbeth
Jeg er SÅ frygtelig nervøs for at komme til at "skade" min lille dreng!
Håber du kan hjælpe os? Vores søn er snart 2år (til august) og er lige kommet rigtig i trodsalderen! Både min mand og jeg har "læst op" på det og er klar på at håndtere det....eller det troede vi ihvertfald ;-).
Det viser sig jo som med så meget andet at man kan være noget så forberedt og alligevel blive overrasket over hvor hjælpeløse man bliver i en reel "trodsalder" situation? ??
Her er en situation, kort beskrevet:
Lillemanden er træt, klokken er 11.45 på en lørdag, vi siger " jeg kan se du er træt, nu går vi ned og sover".. han siger selv "ja" og følger glad og villigt med ned og bliver lagt med sut og dyne. Mor ligger sig ved siden af (vi sover i familieseng). Kort efter sætter han sig op, mor siger stille læg dig ned, han nægter...mor siger det igen et par gange og ender med at lægge ham ned (roligt) og holder på ham imens han "protesterer". Da protesten og gråden er overstået (cirka max 5min) overgiver han sig og lægger sig til at sove. Er det meget forkert at holde ham nede mod hans vilje? Næsten det samme sker hvis han får lov at gå hjem fra supermarkedet, hvis han ikke vil holde i hånd så bliver han sat i klapvognen hvor han så protesterer i 2-5 min.
Åååh vil jo så gerne have at han kan få lov at udforske verden, men det ender meget tit i gråd og arrigskab, hvor han smider med ting!? Hjææælp?
Kærlige sommerhilsener fra mor og far der nok overtænker tingene lidt!
Lisbeths svar
Kære Mor og far !
I har en lille snart to årig som er begyndt at protestere, når der er noget han ikke bryder sig om.
Det er og kan være svært, som forældre at være dem, der bestemmer. Alligevel er det måden at vise sit lille barn. Du er elsket og vi vil det bedste for dig ,og det er os ,der bestemmer..
I skal være dem ,der bestemmer på en kærlig omsorgsfuld måde.
Et så lille barn kan og skal slet ikke forholde sig til ,hvad der skal til for han trives, får nok søvn, den rigtige mad, at han ikke kommer til skade i trafik, i hjemmet, om det er koldt, om det er varmt. Om han skal vaskes, have børstet tænder, i vuggestue, o.s.v.
I hans forældre elsker ham, og I har en fælles holdning til hvordan hans liv skal være, på den bedst mulige måde, så verden også kan blive udforsket i trygge rammer.
Det du beskriver omkring søvn og gåtur hjem lyder i mine ører helt som det skal.
Lidt brok ved søvn i ca 5 minutter det går an. Selvfølgelig bliver han sur når han bliver sat i klapvognen og hellere vil gå- Det er ok, han må gerne blive sur, gal ja endog rasende.
Anerkend hans følelser og sig roligt. Du er så gal og alligevel vil jeg have. du bliver i sengen , at du sidder i klapvognen, og hvad du ellers vil have ham til.
Brug ikke tid på at sige hvad du ikke vil have. heller ikke de alt for lange forklaringer. det dur ikke til en to årig. Små korte beskeder, det giver ham tryghed.
Når I rummer hans følelser, viser i ham, at det kan i sagtens klare, og alligevel ændrer det ikke beslutningen.
At vise følelser er en normal reaktion , I skal kunne rumme og vide alt er i orden. han reagerer helt normalt.
Det er ikke det samme, som det er let, når temperamentet er i kog at tælle til 10 er en god hjælper.
Håber det kan inspirere lidt og skriv igen hvis jeg skal uddybe med flere eksempler.
Rigtig meget held og lykke med den sunde dreng.
Varme hilsner
Lisbeth Jess
.
Lisbeth kan kontaktes til private sessioner i hjemmet.
Se Lisbeths hjemmeside: Dit-barn.dk