lytte til hjertet, eller fornuften!?

Hejsa... 

har virkelig brug for råd. 

har ar mødt den skønneste fyr. Han er selvstændig, bor på Bornholm og er 7 år ældre end jeg. alderen betyder som ikke noget. Jeg selv bor i Vestjylland sammen med min søn. 

men jeg aner virkelig ik hvad jeg skal stille op, er faldet for ham, og ved at han er faldet for mig. 

Han en datter og søn, sønnen er autist.  Hvis vi på sigt finder ud af ar det skal være os to, ja så bør det jo være mig som skal flytte. hans dreng ville få det frygtelig hvis det hel ændres for ham.

Hvad skal jeg gøre? Savner ham virkelig helt ind i hjertet. men der er sku langt til Bornholm fra Vestjylland, er et stort familie menneske og mine venner betyder rigtig meget. 

skal jeg på sigt lade kærligheden få magten og prøve Bornholm. eller ska fornuften sejre? 

Anonym skriver:

Hejsa... 

 

har virkelig brug for råd. 

 

har ar mødt den skønneste fyr. Han er selvstændig, bor på Bornholm og er 7 år ældre end jeg. alderen betyder som ikke noget. Jeg selv bor i Vestjylland sammen med min søn. 

men jeg aner virkelig ik hvad jeg skal stille op, er faldet for ham, og ved at han er faldet for mig. 

 

Han en datter og søn, sønnen er autist.  Hvis vi på sigt finder ud af ar det skal være os to, ja så bør det jo være mig som skal flytte. hans dreng ville få det frygtelig hvis det hel ændres for ham.

Hvad skal jeg gøre? Savner ham virkelig helt ind i hjertet. men der er sku langt til Bornholm fra Vestjylland, er et stort familie menneske og mine venner betyder rigtig meget. 

skal jeg på sigt lade kærligheden få magten og prøve Bornholm. eller ska fornuften sejre? 

 

Uuh ja den er sku svær... Kærligheden er skøn og den kommer ikke bare når som helst.... Men det er altid svært når der også er børn med i det 

jeg tænker... hvad med din søn og hans far? Tænker hvis du rykker kommer han jo frygtelig langt væk fra sin far og vil faderen i det hele tager godkende det?.... Hvis ikke der er en far i billedet er det så et andet issue... Det er også langt for din søn at flytte væk.... Du kommer langt væk fra din familie men det gør han også..... 

Selvfølgelig kan kærligheden sejre og måske du blir lykkelig på Bornholm sammen med kæresten 

Men rigtigt der er mange aspekter i at skulle flytte så langt væk... Så jeg tror du skal lytte til dit hjerte samtidig med du selvfølgelig har din søn med i tankerne... Kan han trives derovre væk fra sin familie... Kan du?? Hvad hvis det ikke går mellem jer og din søn trives der... Vil du så blive boende eller flytte hjem igen.... 

Jeg personligt ville aldrig flytte så langt væk for at bo med en kæreste.... Men der er jo folk der gør det hver dag og de lever lykkeligt til deres dages ende...... Men ingen tvivl om at det skal være en MEGET velovervejet beslutning og ikke en beslutning der skal tages i forelskelsesfasen hvor man i forvejen er overbevist om at man kan gå på vandet 

En mulighed kunne jo være ar tage derover i ferier og se hvordan det hele føles og om man i det hele taget kan holde hinanden ud mere end en weekend  Husk det blir også hverdag på et tidspunkt 

Jeg flyttede fra København til Esbjerg pga. kærlighed.

Jeg havde på det tidspunkt ingen børn og ikke noget der holdt mig fast - udover familien. Men netop derfor var min familie også mit et og alt! (og er det stadigvæk!)

Det var et kæmpe sats, jeg anede ikke hvad jeg gik ind til og hvad jeg evt. ville miste.

Men i dag - 7½ år senere er jeg ikke i tvivl om at jeg gjorde det rigtige! Med kærligheden fandt vi ud af det - også selvom det var svært i perioder. Vi vidste at vi ikke kunne undvære hinanden, og alternativet så godt ud, men ville aldrig blive godt nok!

Vi har i dag en datter, og selvom al vores familie bor på Sjælland, så trives hun fint med dem når hun ser dem en gang i mellem.

Jeg tror måske jeg bare prøver at sige: lyt til hjertet! Resten skal nok komme, og I skal nok finde ud af kompromiser og fælles løsninger på de problemer der må opstå!

Jeg flyttede til Asien for kærligheden... Selvom det ikke holdt, så har jeg ikke fortrudt det et eneste øjeblik, for jeg ved at havde jeg ikke givet det en chance, så havde jeg nok altid tænkt at jeg er gået glip af den store kærlighed og det kunne jeg simpelthen ikke leve med.

Man kan jo altid flytte tilbage

Anonym skriver:

Hejsa... 

 

har virkelig brug for råd. 

 

har ar mødt den skønneste fyr. Han er selvstændig, bor på Bornholm og er 7 år ældre end jeg. alderen betyder som ikke noget. Jeg selv bor i Vestjylland sammen med min søn. 

men jeg aner virkelig ik hvad jeg skal stille op, er faldet for ham, og ved at han er faldet for mig. 

 

Han en datter og søn, sønnen er autist.  Hvis vi på sigt finder ud af ar det skal være os to, ja så bør det jo være mig som skal flytte. hans dreng ville få det frygtelig hvis det hel ændres for ham.

Hvad skal jeg gøre? Savner ham virkelig helt ind i hjertet. men der er sku langt til Bornholm fra Vestjylland, er et stort familie menneske og mine venner betyder rigtig meget. 

skal jeg på sigt lade kærligheden få magten og prøve Bornholm. eller ska fornuften sejre? 

 

Hvor gammel er din søn?