Ferie udenbarn (måske mest til skilsmisseforældre)

Til sommer skal vi 14 dage på ferie uden vores dreng på 4 år. Han skal være hos sin mormor og morfar, som han har et nært forhold til og også holdt ferie hos en uge sidste sommer.

Vi vil dog gerne høre fra nogen, der har prøvet det? Hvad har i gjort i forhold til at mindske barnets reaktioner eller støtte det i forhold til at det jo er en omvæltning og at det kommer til at savne en osv. Jeg tænker, at jer der måske er skilt fra jeres barns far eller mor kan have nogen erfaringer?

Ringer i sammen med barnet hver dag, sender billeder osv? Snakker i med barnet op til ferien om det? Og hvad med bagefter?

Ved godt, at der er mange der har en mening, når det drejer sig om begge forældre, der rejser, men tænker at det her IKKE er en debat om, hvorvidt man synes det er iorden eller ej, men altså mere om, hvordan man støtter barnet i at skulle være vækfra sine forælder i en ferie.

Efter min mening er 14 dage alt for lang tid når i begge er afsted.. Men nu har i bestilt, så vil jeg ønske jer god ferie og håber at lillemand også ser de 2 uger som ferie hos mormor og morfar. Har ingen råd til dig, da jeg ikke har prøvet det

Anonym skriver:

Til sommer skal vi 14 dage på ferie uden vores dreng på 4 år. Han skal være hos sin mormor og morfar, som han har et nært forhold til og også holdt ferie hos en uge sidste sommer.

Vi vil dog gerne høre fra nogen, der har prøvet det? Hvad har i gjort i forhold til at mindske barnets reaktioner eller støtte det i forhold til at det jo er en omvæltning og at det kommer til at savne en osv. Jeg tænker, at jer der måske er skilt fra jeres barns far eller mor kan have nogen erfaringer?

Ringer i sammen med barnet hver dag, sender billeder osv? Snakker i med barnet op til ferien om det? Og hvad med bagefter?

Ved godt, at der er mange der har en mening, når det drejer sig om begge forældre, der rejser, men tænker at det her IKKE er en debat om, hvorvidt man synes det er iorden eller ej, men altså mere om, hvordan man støtter barnet i at skulle være vækfra sine forælder i en ferie.

Jeg ville mene at nu i har bestilt billetter osv så kan man ikke rigtig ændre på noget selvom 14 dage er lang tid for en på 4 Men evt snak med mormor og morfar om at der skal ske noget så børnene ikke bare er der hele tiden for så kan savnet til mor og far måske blive rigtig stort Håber i får en god tur

Anonym skriver:

Til sommer skal vi 14 dage på ferie uden vores dreng på 4 år. Han skal være hos sin mormor og morfar, som han har et nært forhold til og også holdt ferie hos en uge sidste sommer.

Vi vil dog gerne høre fra nogen, der har prøvet det? Hvad har i gjort i forhold til at mindske barnets reaktioner eller støtte det i forhold til at det jo er en omvæltning og at det kommer til at savne en osv. Jeg tænker, at jer der måske er skilt fra jeres barns far eller mor kan have nogen erfaringer?

Ringer i sammen med barnet hver dag, sender billeder osv? Snakker i med barnet op til ferien om det? Og hvad med bagefter?

Ved godt, at der er mange der har en mening, når det drejer sig om begge forældre, der rejser, men tænker at det her IKKE er en debat om, hvorvidt man synes det er iorden eller ej, men altså mere om, hvordan man støtter barnet i at skulle være vækfra sine forælder i en ferie.

Det længste jeg har været væk fra min søn er 5 dage, så jeg ved ikke om der er noget der spiller ind når det er så lang tid, men min erfaring er at det er bedst ikke at melde ind hele tiden. Barnet vil konstant blive mindet om sit savn, i stedet for at kunne nyde tiden sammen med dem han/hun nu er sammen med.

Må lige huske at nævne, at mormor og morfar også skal på ferie med ham noget af tiden, så det er nok sådan to sideløbende ferier, mere end at det bare er ham, der bliver plantet, mens vi holder ferie.

Anonym skriver:

Til sommer skal vi 14 dage på ferie uden vores dreng på 4 år. Han skal være hos sin mormor og morfar, som han har et nært forhold til og også holdt ferie hos en uge sidste sommer.

Vi vil dog gerne høre fra nogen, der har prøvet det? Hvad har i gjort i forhold til at mindske barnets reaktioner eller støtte det i forhold til at det jo er en omvæltning og at det kommer til at savne en osv. Jeg tænker, at jer der måske er skilt fra jeres barns far eller mor kan have nogen erfaringer?

Ringer i sammen med barnet hver dag, sender billeder osv? Snakker i med barnet op til ferien om det? Og hvad med bagefter?

Ved godt, at der er mange der har en mening, når det drejer sig om begge forældre, der rejser, men tænker at det her IKKE er en debat om, hvorvidt man synes det er iorden eller ej, men altså mere om, hvordan man støtter barnet i at skulle være vækfra sine forælder i en ferie.