1. forsøg af ICSI - mislykket.

Hej. 

Vi er fortvivlet og spændte igang med vores 1. forsøg af ICSI-behandling efter at have forsøgt selv i to år. Vores udfordringer ligger hos min kæreste, hvis tal er langt under 'normal sædkvalitet'. Igår var vi på Fertilitetsklinik for at få taget æg ud efter at have været i hormonbehandling i 10 dage. Desværre har mine æg ikke taget vel imod behandlingen og der var ikke æg nok til at tage ud. I stedet blev vi insemineret - fordi det kunne man lige så godt - og så skal vi forfra med nyt forsøg efter sommerferien. Min kærestes tal var særligt dårlige denne gang, så der er en meget ringe chance for succes denne gang.  

Vi er nedslået, forvirrede og spændte - aldrig har vi været tættere på et positivt resultat, men alligevel føltes det så langt væk. 

Er der andre herinde der har haft erfaring med netop denne situation? Hvordan takler I skuffelsen og forløbet fremadrettet? Og er der rent faktisk nogle der har haft så meget held, at de er blevet gravide på denne måde, selvom de er blevet henvist direkte til reagensglasbehandling? 

Hilsen fra A

Vi har ikke stået i helt samme situation, men jeg fik kun taget 4 æg ud første gang, og de gik desværre alle til grunde, så der var ingen til oplægning.

Vi fik den skuffende opringning på min kærestes fødselsdag, og skuffelsen og knuden i maven var ikke til at holde ud!

Vi endte med at holde et halvt års pause, men det var fordi jeg gik ned med stress grundet arbejde.

Da vi gik i gang igen var klinikken rigtig gode til at sige, at de mente, at de nu havde fundet ud af hvor mange hormoner jeg skulle have, for at det ville give et bedre resultat! Jeg synes faktisk de var super gode til at holde modet oppe hos os.

2. forsøg gik vi over til ICSI fordi mine æg var så dårlige første gang. Denne gang fik jeg taget 9 æg ud mener jeg. Jeg håbede bare på, at der var et æg der var super til oplægning. Vi fik en opringning om, at der var to ikke helt optimale æg, men at de var dog gode nok til, at de ville give det et forsøg og ville anbefale at vi fik lagt begge æg op. Det er jeg lykkelig for at vi sagde ja tak til, for i dag har vi verdens skønneste datter på godt et år

Jeg håber de har fundet opskriften på en baby til jer til næste gang!

Rigtig meget held og lykke

Tak fordi du vil dele din historie med mig - det er jo en skøn én af slagsen 

Jeg er helt overbevist om, at det er tilfældighederne der giver de lykkeligste resultater - det er din historie jo også et godt eksempel på 

Jeg er spændt på hvordan vores historie ender - jeg håber at den vil ende ligeså fantastisk som din. 

Tak for din held og lykke 

Adan skriver:

Hej. 

Vi er fortvivlet og spændte igang med vores 1. forsøg af ICSI-behandling efter at have forsøgt selv i to år. Vores udfordringer ligger hos min kæreste, hvis tal er langt under 'normal sædkvalitet'. Igår var vi på Fertilitetsklinik for at få taget æg ud efter at have været i hormonbehandling i 10 dage. Desværre har mine æg ikke taget vel imod behandlingen og der var ikke æg nok til at tage ud. I stedet blev vi insemineret - fordi det kunne man lige så godt - og så skal vi forfra med nyt forsøg efter sommerferien. Min kærestes tal var særligt dårlige denne gang, så der er en meget ringe chance for succes denne gang.  

Vi er nedslået, forvirrede og spændte - aldrig har vi været tættere på et positivt resultat, men alligevel føltes det så langt væk. 

Er der andre herinde der har haft erfaring med netop denne situation? Hvordan takler I skuffelsen og forløbet fremadrettet? Og er der rent faktisk nogle der har haft så meget held, at de er blevet gravide på denne måde, selvom de er blevet henvist direkte til reagensglasbehandling? 

Hilsen fra A

De siger der er en 15-17% chance ved inseminering.

Og at kvaliteten skal være på 3 mio oprenset.

Chancen er der, men eftersom prøven ikke var for god er den nok minimal  

Ja, og for søren hvor var prøven langt fra 3 mio. oprenset  

Jeg tror at vi begge er begyndt at forholde os til, at det heller ikke er ved denne periode, at vi har heldet med os. 

Jeg synes dog alligevel, at ventetiden er dræbende for det positive sind - vores helt store bekymring er natuligvis, om det dog nogensinde skal lykkes os. Vidste man at det nok skulle være på et tidspunkt, ville ventiden nok ikke være nær så uudholdelig 

 

Tak for din tilbagemelding.