Hvad siger man lige? (lidt langt)

Jeg tror måske jeg på en eller anden måde er raget uklar med min svigerinde. Jeg ved ikke præcist hvad jeg har gjort galt, men sidst min bror og hans familie var her, virkede hun "sur". Da de kom ind af døren, sagde jeg pænt (ikke beordrende eller noget) til deres dreng at han skulle huske at tage skoene af (det øsregnede udenfor) og allerede dér var det galt. Jeg fik et "Det skal jeg nok fortælle ham!" af hende. Og resten af dagen holdt hun sig meget for sig selv og virkede generelt irritabel.

Nu har vi så inviteret hele familien (både min og kærestens) til vores datters første fødselsdag. Min bror melder så tilbage, pr mail, at de kommer, men kun ham og datteren (som er 2 mdr yngre end vores pige). Ingen forklaring eller noget, bare kort og kontant. Det har før ofte bare været min bror og sønnen som har besøgt os, uden svigerinde - og datter efter hun kom til. Men aldrig omvendt.

Der kan selvfølgelig være en god grund til de ikke kommer allesammen, men jeg kan bare ikke få ud af hovedet hvordan svigerinden var sidst og at både hun og drengen nu bliver væk. Og da både kærestens niecer og sandsynligvis også min søster med hendes børn kommer, er det da ærgeligt at min nevø skal udelukkes. Mine forældre bliver da også slemt skuffede, for vi sad lige i foregårs og snakkede om fødselsdagen og der snakkede vi også om at han ville hygge sig når der var flere børn...

Vil gerne ringe og snakke med min bror om det, men hvad pokker siger man? Hvad nu hvis de bliver fornærmede over at jeg spørger ind til det og hvad nu hvis jeg har ret og har gjort svigerinden sur men ikke opfattet det... og hvorfor pokker siger de så ikke noget selv?

Jeg har altid haft et godt forhold til min bror ellers, så det her er lidt nyt... og trist

Anonym skriver:

Jeg tror måske jeg på en eller anden måde er raget uklar med min svigerinde. Jeg ved ikke præcist hvad jeg har gjort galt, men sidst min bror og hans familie var her, virkede hun "sur". Da de kom ind af døren, sagde jeg pænt (ikke beordrende eller noget) til deres dreng at han skulle huske at tage skoene af (det øsregnede udenfor) og allerede dér var det galt. Jeg fik et "Det skal jeg nok fortælle ham!" af hende. Og resten af dagen holdt hun sig meget for sig selv og virkede generelt irritabel.

Nu har vi så inviteret hele familien (både min og kærestens) til vores datters første fødselsdag. Min bror melder så tilbage, pr mail, at de kommer, men kun ham og datteren (som er 2 mdr yngre end vores pige). Ingen forklaring eller noget, bare kort og kontant. Det har før ofte bare været min bror og sønnen som har besøgt os, uden svigerinde - og datter efter hun kom til. Men aldrig omvendt.

Der kan selvfølgelig være en god grund til de ikke kommer allesammen, men jeg kan bare ikke få ud af hovedet hvordan svigerinden var sidst og at både hun og drengen nu bliver væk. Og da både kærestens niecer og sandsynligvis også min søster med hendes børn kommer, er det da ærgeligt at min nevø skal udelukkes. Mine forældre bliver da også slemt skuffede, for vi sad lige i foregårs og snakkede om fødselsdagen og der snakkede vi også om at han ville hygge sig når der var flere børn...

Vil gerne ringe og snakke med min bror om det, men hvad pokker siger man? Hvad nu hvis de bliver fornærmede over at jeg spørger ind til det og hvad nu hvis jeg har ret og har gjort svigerinden sur men ikke opfattet det... og hvorfor pokker siger de så ikke noget selv?

Jeg har altid haft et godt forhold til min bror ellers, så det her er lidt nyt... og trist

Jeg ville ringe og spørge direkte om du havde gjort noget galt.. 
Man skal i mine øjne ikke pakke sådan noget ind i vat.. Så kan du få en forklaring, og du kan give en undskyldning hvis det ER dig der har gjort noget.. Det kan også være at det hele bunder i en uheldig misforståelse..

Jeg kan godt forstå at du er ærgerlig over situationen.. Det ville jeg også være..

Anonym skriver:

Jeg tror måske jeg på en eller anden måde er raget uklar med min svigerinde. Jeg ved ikke præcist hvad jeg har gjort galt, men sidst min bror og hans familie var her, virkede hun "sur". Da de kom ind af døren, sagde jeg pænt (ikke beordrende eller noget) til deres dreng at han skulle huske at tage skoene af (det øsregnede udenfor) og allerede dér var det galt. Jeg fik et "Det skal jeg nok fortælle ham!" af hende. Og resten af dagen holdt hun sig meget for sig selv og virkede generelt irritabel.

Nu har vi så inviteret hele familien (både min og kærestens) til vores datters første fødselsdag. Min bror melder så tilbage, pr mail, at de kommer, men kun ham og datteren (som er 2 mdr yngre end vores pige). Ingen forklaring eller noget, bare kort og kontant. Det har før ofte bare været min bror og sønnen som har besøgt os, uden svigerinde - og datter efter hun kom til. Men aldrig omvendt.

Der kan selvfølgelig være en god grund til de ikke kommer allesammen, men jeg kan bare ikke få ud af hovedet hvordan svigerinden var sidst og at både hun og drengen nu bliver væk. Og da både kærestens niecer og sandsynligvis også min søster med hendes børn kommer, er det da ærgeligt at min nevø skal udelukkes. Mine forældre bliver da også slemt skuffede, for vi sad lige i foregårs og snakkede om fødselsdagen og der snakkede vi også om at han ville hygge sig når der var flere børn...

Vil gerne ringe og snakke med min bror om det, men hvad pokker siger man? Hvad nu hvis de bliver fornærmede over at jeg spørger ind til det og hvad nu hvis jeg har ret og har gjort svigerinden sur men ikke opfattet det... og hvorfor pokker siger de så ikke noget selv?

Jeg har altid haft et godt forhold til min bror ellers, så det her er lidt nyt... og trist

Prøv at sige: 

Det er da ærgerligt at din kæreste/kone og din søn ikke kommer.? Er der nogen bestemt grund til det.? Er hun okay.?

Eller noget ligende.

tror ikke det hjælper med eks. 

" ja hun virkede virkelig indebrændt på mig sidst i var her, så er det derfor hun ikke kommer? Og hvorfor skal min nevø misse den her fødselsdag.?"  

Aabye skriver:

Jeg ville ringe og spørge direkte om du havde gjort noget galt.. 
Man skal i mine øjne ikke pakke sådan noget ind i vat.. Så kan du få en forklaring, og du kan give en undskyldning hvis det ER dig der har gjort noget.. Det kan også være at det hele bunder i en uheldig misforståelse..

Jeg kan godt forstå at du er ærgerlig over situationen.. Det ville jeg også være..

Jeg er allerede vildt ked af det bare ved tanken om, at jeg har sagt/gjort noget helt forkert uden at vide det (sad faktisk og tudede lidt over det igår... jeg kan virkelig ikke klare at folk er sure på mig). Jeg foretrækker at folk fortæller mig det med det samme, hvis de har et problem med mig, istedet for at tie med det indtil det er blevet for meget (som jeg lidt frygter er tilfældet her).

Men ja det er bare en rigtig ærgelig situation, som gør mig både ked af det og skuffet på samme tid

Jegermig skriver:

Prøv at sige: 

Det er da ærgerligt at din kæreste/kone og din søn ikke kommer.? Er der nogen bestemt grund til det.? Er hun okay.?

 

Eller noget ligende.

tror ikke det hjælper med eks. 

" ja hun virkede virkelig indebrændt på mig sidst i var her, så er det derfor hun ikke kommer? Og hvorfor skal min nevø misse den her fødselsdag.?"  

Det var også sådan lidt det jeg overvejede... at sige tak for at de meldte tilbage, men jeg undrer mig lidt over hvorfor de ikke kommer allesammen, for det er da lidt ærgeligt...

Har self. ikke tænkt mig at sige "ja hun virkede lidt sur sidst, så er det derfor de ikke kommer?"

Jeg kan ikke se, at nogen skulle kunne blive fornærmede over, at du ringer og spørger, om der er en særlig grund til, at de ikke kommer, for I har allesammen glædet jer sådan, til, at alle børnene skulle være der. Så må du jo se, hvad han siger. Hvis det er sådan, at hun allerede er fornærmet, bliver hun næppe mere fornærmet af, at du forsøger at rydde op i situationen.

Lykke til med det hele. Rigtig kedeligt, når en god dag kan blive ødelagt af den slags familiefnidder.

Nå, det fik jeg ikke meget ud af. Ringede og snakkede med min bror og sagde at vi glædede os til han og pigen kom søndag og spurgte så hvordan det kunne være de andre ikke kom. Nåmen de havde en legeaftale med svigerindens søster og hendes børn og så kunne drengen jo også lige prøve at have sin mor lidt for sig selv for en gangs skyld, var forklaringen.

Jeg syntes det lugter lidt af en "dårlig undskyldning", men kørte ikke mere rundt i dét. Men fik i hvert fald sagt at det var da i hvert fald alligevel ærgeligt de andre ikke kom og det kunne ellers have været rigtig hyggeligt.

Så må det være sådan. Men øv, er stadig lidt skuffet. Ville da gerne kunne have fortalt min datter i fremtiden at til hendes første fødselsdag, da var alle hendes fætre og kusiner med... 

Anonym skriver:

Nå, det fik jeg ikke meget ud af. Ringede og snakkede med min bror og sagde at vi glædede os til han og pigen kom søndag og spurgte så hvordan det kunne være de andre ikke kom. Nåmen de havde en legeaftale med svigerindens søster og hendes børn og så kunne drengen jo også lige prøve at have sin mor lidt for sig selv for en gangs skyld, var forklaringen.

Jeg syntes det lugter lidt af en "dårlig undskyldning", men kørte ikke mere rundt i dét. Men fik i hvert fald sagt at det var da i hvert fald alligevel ærgeligt de andre ikke kom og det kunne ellers have været rigtig hyggeligt.

Så må det være sådan. Men øv, er stadig lidt skuffet. Ville da gerne kunne have fortalt min datter i fremtiden at til hendes første fødselsdag, da var alle hendes fætre og kusiner med... 

Alle mine fætre og kusiner var ikke med til min første fødselsdag, ej heller de efterfølgende, og helt ærligt, så er jeg fuldstændig ligeglad, så hvis det er din største bekymring, så lad sagen ligge. 

Anonym skriver:

Nå, det fik jeg ikke meget ud af. Ringede og snakkede med min bror og sagde at vi glædede os til han og pigen kom søndag og spurgte så hvordan det kunne være de andre ikke kom. Nåmen de havde en legeaftale med svigerindens søster og hendes børn og så kunne drengen jo også lige prøve at have sin mor lidt for sig selv for en gangs skyld, var forklaringen.

Jeg syntes det lugter lidt af en "dårlig undskyldning", men kørte ikke mere rundt i dét. Men fik i hvert fald sagt at det var da i hvert fald alligevel ærgeligt de andre ikke kom og det kunne ellers have været rigtig hyggeligt.

Så må det være sådan. Men øv, er stadig lidt skuffet. Ville da gerne kunne have fortalt min datter i fremtiden at til hendes første fødselsdag, da var alle hendes fætre og kusiner med... 

Synes det er en helt fair grund......lad det ligge og nyd din datters fødselsdag

Altså helt ærligt, så tror jeg du tænker for meget over det.

Det kan jo bare være, at hun var i dårligt humør den dag eller at hun generelt er inde i en periode, hvor hun ikke har det særlig godt.

Det kan være, at hun har været oppe og skændes med din bror, måske kører parforholdet ikke særlig godt og derfor har de ikke lyst til at tage til fødselsdag sammen.

Som udgangspunkt har du ikke gjort noget galt og der kan være tusind grunde til at hun ikke kommer og at hun var sur den dag. Og ingen af dem behøver at have noget med dig at gøre

Tag det roligt og lad det ligge