Kærestesorger selv om man stadig er sammen?

Vi har været kærester i mange år og har børn sammen. Jeg drømmer om at han frier, og det gør han bare ikke, jeg har helt mistet håbet for hvis ikke efter børn og så mange år sammen, så sker det nok aldrig, føler mig skiftevis dum, uelsket og skuffet. Jeg går rundt med en evig knude imaven og bliver vred, jaloux og ked af det når andre kvinder snakker om forlovelse og bryllup, for hvornår faen bliver det min tur? Hvorfor elsker min kæreste ikke mig højt nok til at fri? Han ved jeg gerne vil giftes inden jeg er 40! :-( Jeg er bare så ked af det og føler jeg kun lever halvt, at mine drømme bliver skidt på i forhold til hans. Det gør det så heller ikke bedre at han tit lige smider en bemærkning om at han nok snart frier så jeg går i et halvt år og glæder mig, for bare at føle mig dum igen, for han frier jo aldrig. Føler mig helt knækket og er sur og ked hele tiden. Og er så træt af bare at spille glad fordi han slet ikke gider giftes hvis jeg brokker mig. Har lyst til at skrige for uanset hvad, gider han mig jo ikke. :-(

Jeg tror ikke han var blevet hvis ikke han gider dig. Hvis du har det sådan når han siger det så sig det til ham. At du har håbet så længe, men at det er hårdt at blive ved med at gå i håbet. Ellers kan du jo være utraditionel og være den som frier.
Her venter vi da det skal være helt rigtigt og perfekt tidspunkt og det rigtige bryllup og bryllupsrejsen. Men sig hvordan du har det. Han er ikke tankelæser.

Anonym skriver:

Vi har været kærester i mange år og har børn sammen. Jeg drømmer om at han frier, og det gør han bare ikke, jeg har helt mistet håbet for hvis ikke efter børn og så mange år sammen, så sker det nok aldrig, føler mig skiftevis dum, uelsket og skuffet. Jeg går rundt med en evig knude imaven og bliver vred, jaloux og ked af det når andre kvinder snakker om forlovelse og bryllup, for hvornår faen bliver det min tur? Hvorfor elsker min kæreste ikke mig højt nok til at fri? Han ved jeg gerne vil giftes inden jeg er 40! :-( Jeg er bare så ked af det og føler jeg kun lever halvt, at mine drømme bliver skidt på i forhold til hans. Det gør det så heller ikke bedre at han tit lige smider en bemærkning om at han nok snart frier så jeg går i et halvt år og glæder mig, for bare at føle mig dum igen, for han frier jo aldrig. Føler mig helt knækket og er sur og ked hele tiden. Og er så træt af bare at spille glad fordi han slet ikke gider giftes hvis jeg brokker mig. Har lyst til at skrige for uanset hvad, gider han mig jo ikke. :-(

Fri til ham.

Ja, han ved at du gerne vil giftes. Er du sikker på at han vil?

Du er nød til at fortælle ham, hvordan du har det, for han kan ikke læse dine tanker, og ved ikke at det virkelig irritere dig, når han driller dig med det. Han ser det jo nok bare som lidt sjov, uden at vide at han faktisk sårer dig.

Anitta Kristiansen skriver:

Jeg tror ikke han var blevet hvis ikke han gider dig. Hvis du har det sådan når han siger det så sig det til ham. At du har håbet så længe, men at det er hårdt at blive ved med at gå i håbet. Ellers kan du jo være utraditionel og være den som frier.
Her venter vi da det skal være helt rigtigt og perfekt tidspunkt og det rigtige bryllup og bryllupsrejsen. Men sig hvordan du har det. Han er ikke tankelæser.

Jeg har tit fortalt ham hvordan jeg føler. Når vi har snakket om fremtidsdrømme har han fortalt hans og jeg mine, og så føre vi hans ud i livet imens min drøm om bryllup ikke betyder en skid. Og jeg vil ikke fri til ham, for jeg gør i forvejen alt for ham og er ret god af mig, denne ene lille ting vil jeg bare så gerne opleve med mig i centrum. Jeg synes bare det er så hårdt at gå og være vildt ulykkelig og nærmest ha kærestesorger selv om jeg jo har en kæreste.. Og jeg hader ordet kæreste, det er noget man er i starten.. Jeg ikke ikke være 70 år og stadig kun være hans kæreste... Jeg vil være nogens kone Øv hvor er det uretfærdigt!

Yurie skriver:

Fri til ham.

Ja, han ved at du gerne vil giftes. Er du sikker på at han vil?

Du er nød til at fortælle ham, hvordan du har det, for han kan ikke læse dine tanker, og ved ikke at det virkelig irritere dig, når han driller dig med det. Han ser det jo nok bare som lidt sjov, uden at vide at han faktisk sårer dig.

Jeg har jo selfølgelig snakket med ham om det mange gange i løbet af de sidste 5 år fordi jeg føler tiden løber fra os. Før der snakkede vi også tit om 'når vi en dag skulle giftes' men det er ligesom om han er blevet gammel, sur og doven. Jeg får enten atvide at han også gerne vil giftes og at jeg bare skal vente. Eller at han sgu ikke gider giftes med en der altid brokker sig. Og jeg bliver rigtig ked af det, for det er jo netop ikke brok, jeg vil bare så gerne giftes med manden i mit liv og jeg forstår ikke hvorfor vi venter. Vi er jo voksne, tre børn, hus, penge osv osv.. Vi bliver jo ikke yngre. Er så træt af bare at være hans kæreste. Føler virkelig at jeg er mindreværd end andre par der er gift. Og så hopper og springer jeg altid for at opfylde hans drømme både i livet, i sengen, og giver ham frihed til de ting der ikke lige indvolvere mig. Synes det hele er noget lort.

Anonym skriver:

Jeg har jo selfølgelig snakket med ham om det mange gange i løbet af de sidste 5 år fordi jeg føler tiden løber fra os. Før der snakkede vi også tit om 'når vi en dag skulle giftes' men det er ligesom om han er blevet gammel, sur og doven. Jeg får enten atvide at han også gerne vil giftes og at jeg bare skal vente. Eller at han sgu ikke gider giftes med en der altid brokker sig. Og jeg bliver rigtig ked af det, for det er jo netop ikke brok, jeg vil bare så gerne giftes med manden i mit liv og jeg forstår ikke hvorfor vi venter. Vi er jo voksne, tre børn, hus, penge osv osv.. Vi bliver jo ikke yngre. Er så træt af bare at være hans kæreste. Føler virkelig at jeg er mindreværd end andre par der er gift. Og så hopper og springer jeg altid for at opfylde hans drømme både i livet, i sengen, og giver ham frihed til de ting der ikke lige indvolvere mig. Synes det hele er noget lort.

Fortæl ham at bare fordi I bliver forlovet, betyder jo ikke at I skal giftes inden for 6måneder. Nogen er forlovede i mange år.

Han lyder lidt som om han ikke rigtig vil giftes, men siger det, fordi du gerne vil.

Men når han siger at du brokker dig, kan det være fordi du nævner det hele tiden? (altså at du bare nævner det) det kan tage lysten fra ham at gøre det, hvis han bliver mindet om det. Det ødelægger lidt overraskelsen.

Det er selvfølgelig pisseirriterende, når man gerne vil noget, som den anden bare ikke gør.

Tænker altså lidt, hvorfor frier du så ikke til ham ?. Skal et frieri være super romantisk med røde roser og violin musik ?. Den gang min kære mand igennem nu 15 år friede til mig foregik det i forgangen på holbæk sygehus ( 3 dage efter at jeg havde født i uge 25) med ordene - når alt det her er overstået så gifter vi os, og ja, det blev vi et par år senere. Jeg kan godt forstå dine følelser, men han er måske ikke så " kreativ" når det kommer til frieri.

 

Hvad med at du frier til ham��☺️

Hvorfor betyder det bryllup så meget for dig?
Altså jeg er da glad for at have oplevet det, men hvis jeg var lykkelig sammen med min partner og børn ville jeg da være fuldstændig ligeglad med om vi havde papir på hinanden.
Synes da det er lidt vildt ligefrem at sige han ikke gider dig fordi i ikke skal giftes.....

Vi har været kærester i mange år og har børn sammen. Jeg drømmer om at han frier, og det gør han bare ikke, jeg har helt mistet håbet for hvis ikke efter børn og så mange år sammen, så sker det nok aldrig, føler mig skiftevis dum, uelsket og skuffet. Jeg går rundt med en evig knude imaven og bliver vred, jaloux og ked af det når andre kvinder snakker om forlovelse og bryllup, for hvornår faen bliver det min tur? Hvorfor elsker min kæreste ikke mig højt nok til at fri? Han ved jeg gerne vil giftes inden jeg er 40! :-( Jeg er bare så ked af det og føler jeg kun lever halvt, at mine drømme bliver skidt på i forhold til hans. Det gør det så heller ikke bedre at han tit lige smider en bemærkning om at han nok snart frier så jeg går i et halvt år og glæder mig, for bare at føle mig dum igen, for han frier jo aldrig. Føler mig helt knækket og er sur og ked hele tiden. Og er så træt af bare at spille glad fordi han slet ikke gider giftes hvis jeg brokker mig. Har lyst til at skrige for uanset hvad, gider han mig jo ikke. :-(

Hvilken type bryllup forestiller du dig? Er det den store tur til mange penge, eller er det rådhusbryllup med lidt hygge bagefter?

Der er jo mange mænd (og kvinder) der synes det er vanvid at smide titusindevis af kroner efter en enkelt dag. Måske din mand har det sådan? Måske han er for stolt til at indrømme at det handler om penge (og hvordan de prioriteres)?

Har du fortalt ham hvordan du føler? Altså ikke bare "jeg vil så gerne giftes", men med de ord du bruger her? At du har kærestesorger, at du ikke føler dig elsket?

Selvom jeg respekterer dit ønske, må jeg indrømme at jeg har det lidt ligesom Loa - jeg synes godt nok at det er mange følelser du binder op på et stykke papir.