Wampires skriver:
Hvis man ikke sørger for at snakke sammen så bliver det måske opfattet af modparten som om at det er okay sådan som tingene er...
hvis man derimod bare bebrejder og råber op en gang imellem om at det er da også for dårligt det hele hænger på mig så stopper den anden med at lytte og så kommer man slet ingen vegne...
det er også mig der står for alt herhjemme... ikke fordi jeg eller min kæreste har lyst til at det skal være sådan, men fordi han har brug for det er sådan for at kunne hænge sammen til at lege med vores søn bare en gang hver anden dag en times tid...
Så UNDSKYLD mig for at læse det udfra min livssituation og hvordan jeg ville reagere...
Jeg vil altså mene at man som forældre deler alt omkring familien/hjemmet næsten 50/50 medmindre andet klart er aftalt, eller man har haft en god snak om at det i en periode er nødvendigt at den ene laver meget mere end den anden. Selvfølgelig skal der skulle kunnes tages hensyn til, hvis den ene er i en stresset periode, eller træt (evt pga sygdom). Men jeg ville under ingen omstændigheder få børn sammen med eller forblive sammen med en mand hvor alt det i hjemmet/børnene alene var mit ansvar. Vi har skabt en familie sammen, og vi passer den sammen..
Og nogle mænd slipper efter min mening al for nemt omkring det, fordi deres koner/kærester pusler for meget om dem. Og det ender med at manden er fritaget for enhvert ansvar og til sidst selvstændighed... De skal tage ansvar, hvad er det ellers vi lære vores børn?
Ei du, hvis man er voksen nok til at starte en familie, så er man også voksen nok til at passe på den!
At vi kvinder så skal lade være med at være efter de kære mænd om hvordan de skal gøre diverse ting, og være sure hvis tingene ikke altid gøres når og hvordan vil vi have det, er en anden snak
Anmeld