søger jeres råd

jeg vælger lige anonym .. men nogle kender mig måske på måden at skrive.. 

sagen er den min kæreste og jeg har været sammen i 5 år og i al den tid har vi ikke brugt beskyttelse men har også sjælendt sex

jeg har de sidste 5 år været total skruk og kærsten ønsker dig også børn.. vi er begge 22 snart bliver kærsten 23. 

men har de sidste 5 år været på kh og det samme har han.. jeg er pga jeg ingen erfaring har i skolen pga alkoholisk mor og jeg har en hjerneskade som giver indlæringsvanskeligheder pga fortidlig født (10 uger)og de sidste 15 år har jeg døjet med dårlige knæ og siden er der kommet en leversygdom dårligt syn og dårlig albue.. så alt i alt min krop er crap.. så har været sygmeldt i 3 år tilsammen med praktik ind imellem.. jeg hader at være på kh og kæmper med jobcenteret om at finde ud af hvad jeg kan og ikke kan.. håber lidt jeg kan få tilkendt flexjob.. men udsigten er laaang for nu har min sagsbehandler været sygmeldt i nogle mdr og kan godt gå længe inden hun kommer tilbage og det skal være hende der føre sagen for dem som bestemmer om man må få flexjob.. 

kærsten er i praktik på et plejehjem og vil gerne arbejde indenfor det men jobcenteret prøver at finde ud af om der er nogle måder de kan hjælpe ham til at få en uddannelse da han ikke er stærk boglig .. (vi begge har gået i special klasse)  det bliver mere og mere brændene ønske.. men er i tvivl om vi duer til at havde et barn med vores skolegang osv.. 

jeg har desværre rigtig uregelmæssig menstration og har haft siden p pille stop for 6 år siden.. tåler ikke nogle form p piller pga leversygdommen.. 

vi dyrker ikke ret tit sex pga jeg har vaganisme (staves nok ikke korrekt.. det er skeden som lukker af hvilket gør at sex og gu osv er rigtig smertefuldt og næsten umulig så jeg har overhoved ikke lyst til sex.. gør det kun fordi jeg kan få et barn.. 

jeg fik for et halv år siden scannet maven fordi de ikke kunne forstå jeg stadigvæk har uregel mens men fandt ingenting .. de sidste 3 mdr har jeg taget æl uden held!! ..

overvejer at kontakte lægen og bede om at få hjælp til at få et barn men er i tvivl om hun vil sige nej fordi

22 år

begge på lav kh

dårlig skolegang,

ingen fremtids udsiger lige nu..

men problemet er vi kommer ingen vegne med jobcenteret og jeg bliver mere og mere depri fordi alle omkring os får børn og det er et kæmpe ønske.. hvad ville i gøre i min sitation ? 

og vil gerne høre om folk med vaganisme som har født 

har været i behandling men hjalp ikke og opgav efter 1,5 år .. 

22 har kigget uden et svar ? 

Det er altid svært at give andre råd, om de bør blive forældre...

Men min mening er, at det at være "ikke så god" boglig ikke bør være en
hindring, der findes rigtigt mange ordblinde på det danske arbejdsmarkedet, og rigtigt mange på arbejdsmarkedet som skal have hjælp til indlæring end på den traditionelle måde.

Mine forbehold ville nok gå på om der er udsigter til om din krop ville kunne få det bedre eller om det bliver værrer med tiden? Hvordan fungere din hjerneskade?

Også ville jeg nok vente til fremtiden blev lidt mere klarlagt end dem er nu, for lige nu ved I vist ikke helt om I skulle være så uheldige at havne som livslange kontanthjælpsmodtagere, og når I fylder 25 år falder ydelsen vist? Og ville I så kunne forsøge et barn?

Mom skriver:

Det er altid svært at give andre råd, om de bør blive forældre...

Men min mening er, at det at være "ikke så god" boglig ikke bør være en
hindring, der findes rigtigt mange ordblinde på det danske arbejdsmarkedet, og rigtigt mange på arbejdsmarkedet som skal have hjælp til indlæring end på den traditionelle måde.

Mine forbehold ville nok gå på om der er udsigter til om din krop ville kunne få det bedre eller om det bliver værrer med tiden? Hvordan fungere din hjerneskade?

Også ville jeg nok vente til fremtiden blev lidt mere klarlagt end dem er nu, for lige nu ved I vist ikke helt om I skulle være så uheldige at havne som livslange kontanthjælpsmodtagere, og når I fylder 25 år falder ydelsen vist? Og ville I så kunne forsøge et barn?

tak for svar..

min hjerneskade indbære at jeg har indlæringsvanskeligheder omkring det bogelige lidt svære ved at lære det men vis jeg får det vist så lære jeg det fint.. og så er mit syn påvirket også .. det ikke slem hjerneskade.. 

min krop bliver desværre aldrig bedre 

og vi kan umulig falde mere i kh ind vi gør nu vi har til sammen udbetalt 10.000 kr  

Anonym skriver:

tak for svar..

min hjerneskade indbære at jeg har indlæringsvanskeligheder omkring det bogelige lidt svære ved at lære det men vis jeg får det vist så lære jeg det fint.. og så er mit syn påvirket også .. det ikke slem hjerneskade.. 

min krop bliver desværre aldrig bedre 

og vi kan umulig falde mere i kh ind vi gør nu vi har til sammen udbetalt 10.000 kr  

Jeg syntes det er svært at rådgive om, for på den ene side så syntes jeg I skal blive forældre hvis I brænder for det. Og på den anden side så syntes jeg det ville være mest fornuftigt at vente indtil fremtiden er mere klarlagt.

Jeg kender en på tæt hold, som har indlæringsvanskeligheder, hun har gået på special skole den gang hun gik i folkeskole og fik aldrig en afgangseksamen. Men der er meget hjælp at få hvis man vil, i dag er hun uddannet sosu medhjælper og er rigtig glad for sit job og vil læse videre. Man er ikke dum fordi man har indlæringsvanskeligheder, så hvis man vil kan man komme langt, det tager bare lidt længer tid...

Som en anden skriver,  så er det svært at rådgive andre om det fornuftige i at få børn. Min kommentar eller råd om man vil, er at fokusere mere på om i som par på nuværende tidspunkt har ressourcerne til at blive forældre. Her tænker jeg ikke kun på økonomi og uddannelse,  men sådan lidt mere samlet set. I har lige nu rigtig mange udfordringer i jeres dagligdag, og mange uafklarede spørgsmål,  som uden tvivl kræver jeres kræfter. Har i også kræfterne til at fokusere 100% på en graviditet og senere et lille barn? I er jo, ihvertfald i mine øjne;-),  unge mennesker,  i har masser af tid til at skabe en mere stabil hverdag og økonomi inden i sætter et barn i verden Giver det mening? 

Jeg kan SAGTENS forstå jeres ønske om at blive forældre - det er noget specielt og stort!

Når det er sagt, så synes jeg det er vigtigt at overveje med sig selv: Kan jeg give et barn det jeg gerne vil? Kan jeg være den forælder jeg gerne vil?

Jeg har haft nogle krav til mig selv og vores familie liv herhjemme, før jeg ville sætte et barn i verden. Og først da de var på plads, fik vi vores datter - selvom jeg var VOLDSOMT SKRUK i nogle år inden da!

Jeg synes I skal søge hjælp/rådgivning/vejledning/svar der hvor i kan: Spørg fx din/jeres læge om h*ns holdning i forhold til det fysiske/mentale. Spørg jeres bank/kommune mht. det økonomiske. Spørg måske jeres familier mht. aflastning/hjælp i hverdagen osv.

Måske får i ikke afklarende svar, men blot andres syn for sagen. Men så har i noget at forholde jer til, og måske noget at tage med i overvejelserne når i træffer jeres beslutning om at gå videre med ønsket om en baby 

Rigtig meget held og lykke