Min kæreste og jeg flyttede fra hinanden for et par måneder siden, efter at have boet sammen et halvt år. Aftalen var vi stadig skulle være kærester, men nu er vi gået fra hinanden.
Han har ikke behandlet mig særligt godt siden jeg flyttede, jeg har haft det meget svært med at være alene, og han har ikke hjulpet, tværtimod fortalt hvor godt han havde det alene. Og ikke givet noget som helst kærlighed, at han elskede mig, savnede mig, eller gerne ville se mig. Når jeg har savnet ham har det altid været sådan noget med "du må da gerne komme over og få noget pik", eller "jeg vil egentlig hels være alene, men hvis du giver et blowjob må du da gerne komme"! Ja, ikke særlig charmerende. I øvrigt har han genoptaget et gammel misbrug og ryger nu ca 2 gram hash om dagen. Ja, vi skal helt sikker IKKE være kærester mere!!
Men jeg savner ham helt vildt
Og er så hårdt ramt på mit selvværd, at han har været så ligeglad med mig og har behandlet mig som lort. Og bare smidt mine børn (ikke hans) og mig ud fordi han lige fortrød. Føler jeg har ofret meget for vores forhold, og så gider han det bare ikke alligevel. Og i stedet for at hjælpe mig videre er han bare et dumt svin. Er så rasende og har svært ved at komme over det. Og føler mig så værdiløs, som affald der bare er smidt på gaden.
Hans mor har altid været på min side og givet udtryk for hvor glad hun var for mig og mine børn. Men har intet hørt fra hende, selvom hun godt ved vi ikke er sammen mere. Hun ved hvordan hendes søn er, og alligevel tænker hun ikke på hvordan jeg har det.
Lyder nok som en sølle idiot... men hvordan pokker kommer jeg videre? Er så vred, det ødelægger alt. Og savner ham og føler mig intet værd. Hænger fast i de tanker og kan ikke komme videre... hjælp!!
Anmeld