Når alle hader en

Anonym skriver:

Jeg kan godt forstå at ingen elsker mig eller vil ha noget med mig at gøre. Jeg er et meget dårligt menneske som ingen kan lide.
Prøver at gøre hvad jeg kan for at blive holdt bare lidt af. Men lige lidt hjælper det. Denne verden elsker mig ikke mere. Mit liv gør ondt. Kan ikke trække vejret. Hovedet er fyldt af tanker som vil ud. Men jeg kan ikke lade dem komme ud. Det er for farligt...

Anonym skriver:

Jeg kan godt forstå at ingen elsker mig eller vil ha noget med mig at gøre. Jeg er et meget dårligt menneske som ingen kan lide.
Prøver at gøre hvad jeg kan for at blive holdt bare lidt af. Men lige lidt hjælper det. Denne verden elsker mig ikke mere. Mit liv gør ondt. Kan ikke trække vejret. Hovedet er fyldt af tanker som vil ud. Men jeg kan ikke lade dem komme ud. Det er for farligt...

Min første tanke er, hvorfor tror du at alle hader dig? 

Og hvorfor r du et dårligt menneske?

Det Lyder godt nok ikke, som om du har det særligt rart Ofte er det jo bare noget man selv føler i situationer, og så er virkeligheden måske en anden. Men du får lige en krammer

Er du ok?? 

Jeg er sikker på der er mange der kan lide dig, og som ovenikøbet elsker dig. Men det lyder til du er deprimeret, eller er inde i en hård periode i dit liv. 

Nogen gange gør man ting som man fortryder, men det er ikke ensbetydende med at det er utilgiveligt, eller at folk holder mindre af en. Håber du har én som du kan gå til, så du ikke går med de her tanker alene.

Jeg tror, du er din egen værste fjende lige nu, og at du tillægger dine omgivelser nogle negative følelser, de ikke har.  Alle kan ikke elske én, og nogle gange rager man uklar med andre, men så er det op på hesten igen og gøre noget ved det. 

Ræk hånden ud til dem, der står dig nær, og betro dem, at du er nede lige nu og har brug for et kram og en snak - men prøv samtidig at undgå at falde i "Jeg ved godt, jeg ikke er noget værd"-fælden. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg tror, du er din egen værste fjende lige nu, og at du tillægger dine omgivelser nogle negative følelser, de ikke har.  Alle kan ikke elske én, og nogle gange rager man uklar med andre, men så er det op på hesten igen og gøre noget ved det. 

Ræk hånden ud til dem, der står dig nær, og betro dem, at du er nede lige nu og har brug for et kram og en snak - men prøv samtidig at undgå at falde i "Jeg ved godt, jeg ikke er noget værd"-fælden. 

Anonym skriver:

Jeg kan godt forstå at ingen elsker mig eller vil ha noget med mig at gøre. Jeg er et meget dårligt menneske som ingen kan lide.
Prøver at gøre hvad jeg kan for at blive holdt bare lidt af. Men lige lidt hjælper det. Denne verden elsker mig ikke mere. Mit liv gør ondt. Kan ikke trække vejret. Hovedet er fyldt af tanker som vil ud. Men jeg kan ikke lade dem komme ud. Det er for farligt...

Jeg kan godt fornemme hvordan du må have det... Jeg har det lidt på samme måde. Ikke det at ingen elsker mig, men jeg bliver konstant valgt fra arrangementer, fester, hygge, og det sårer mig dybt. Jeg føler mig altid som det 3-hjul og bliver tit skubbet i baggrunden. 

Jeg er selv en meget omsorgsfuld person og interesserer mig meget for, hvordan folk omkring mig har det.. jeg er god til at lytte og er gode venner med alle.. Så er det svært når man føler sig uvelkommen. Men jeg tror nu at du har venner og familie som elsker og holder enormt meget af dig. 

Hvis du har brug for det, må du gerne skrive privat.. 

Anonym skriver:

Jeg kan godt forstå at ingen elsker mig eller vil ha noget med mig at gøre. Jeg er et meget dårligt menneske som ingen kan lide.
Prøver at gøre hvad jeg kan for at blive holdt bare lidt af. Men lige lidt hjælper det. Denne verden elsker mig ikke mere. Mit liv gør ondt. Kan ikke trække vejret. Hovedet er fyldt af tanker som vil ud. Men jeg kan ikke lade dem komme ud. Det er for farligt...

Du må ikke sige sådan noget om dig selv, 

"Jeg kan godt forstå at ingen elsker mig eller vil have noget ved mig at gøre" hufff jeg får tårer I øjene af at læse det  

Har du ingen at snakke med om det du føler? Eller måske søge noget hjælp ?