Nej.
Men har mange kollegaer der har været ude for nylig og tænker på dem tit... hver gang jeg ved der er et hold afsted hvor jeg kender folk er jeg bekymret...ved godt der ofte ikke sker noget alvorligt, men især Helmand er en svær en...der ryger nogle stykker og frygter hver gang det er en jeg kender.
Jeg har selv underskrevet papirer der siger jeg gerne vil udsendes, det skal man som soldat, ellers er det ud af vagten.
Men derfra og så til at tage afsted er der langt, har ikke lysten og håber der går længe før det er min tur.
Endnu en grund til at jeg har valgt militær kariere i Flyvevåbnet og ikke Hæren.
For det første er chancerne for krig mindre, jobsene mere varierede og flere at vælge imellem, man er ikke bare soldat. Og for det andet er det kun for 3 mdr, ikke 6.
Jeg arbejder med militær(delvist cicil) flyovervågning i både en stationær og mobil enhed.
Den mobile er relativt nyoprettet men skal her fra 2010 være udsendelses klar. Dvs når jeg kommer tilbage fra barsel igen.
Går i mit stille sind og håber udlandet ikke har brug for os lige nu, men om 1-2 år i stet for. Så er ungerne lidt større.
Endnu en fordel er at jeg så ikke skal ud på recce opgaver, kører for meget på vejene osv.
Så er glad for mit job i FLV i stedet for HÆREN
Forstår alle de tanker du har, for chancerne er der jo, de er ikke store, men de er der og det er aldrig sjovt for pårørende at vide man er afsted, uanset om det er personens valg eller ej, det gør det ikke ret meget nemmere at håndtere.
