DR søger børn i Københavns-området i alderen 2-8 år til en undersøgelse af brugen af radiokanalen Oline.
DR er i gang med at undersøge små børns radiovaner, og vil derfor gerne i kontakt med nogle forældre, der har børn, som lytter til Oline på enten DAB radio eller nettet. Vi vil gerne besøge børnene og deres familier og interviewe dem om, hvad der optager dem i forbindelse med radiokanalen og undersøge hvornår og hvordan de lytter til den.
Vi forestiller os at komme på besøg hos barnet og dets familie en hverdagseftermiddag eller aften i august eller september, hvor vi laver et interview med familien med fokus på barnets radiobrug.
Besøget vil typisk strække sig over ca. 1 time. Tidspunkt aftales nærmere. Søskendepar er også meget velkomne til at deltage.
Vi er interesseret i barnets normale hverdagsbrug af Oline, så det kræver ingen særlig forberedelse eller forudsætninger at deltage.
Barnet skal blot have lyttet til Oline ugentligt eller hver anden uge inden for det sidste halve år.
Medvirkende familier i undersøgelsen får biografbilletter til en valgfri film for at deltage.
Hvis I vil være med til at hjælpe os med at udvikle vores radiounivers til børn, så kontakt snarest muligt DR-medarbejder, Katrine, på email:
kahm@dr.dk.
Anmeld