I morgen går jeg ind i 30. uge, ved ikke hvorfor, men det glæder jeg mig helt vildt til. Synes på en eller anden måde at det er noget stort, ligesom da jeg kom over 12. uge og som da jeg var nået halvvejs i graviditeten!
Det virker så tæt på nu, nu skifter fortegnet (1, 2 og 3) ikke mere for så er det jo tid til at føde når først den hedder noget med 4

Er begyndt at tænke meget over hvordan det bliver ikke at have hende under mit hjerte mere

. Det bliver jo super dejligt at hun kommer ud og det glæder vi os meget til, men jeg tror også at jeg kommer til at savne at mærke hende inde i maven.
Jeg ved at denne graviditet er både første og desværre også sidste gang jeg får lov til at prøve denne fantastiske, vidunderlige oplevelse, det er at have et lille barn i maven og det kan godt gøre mig lidt ked samtidig med at jeg er vildt lykkelig (mærkeligt).
Tænker meget på det og forsøger at nyde det tiden mens den er her og glæder mig over, at jeg har haft og stadig har en fantastisk graviditet.
Måtte bare lige af med mine tanker.
Trine
Anmeld