Anonym skriver:
Idag skinner solen. Det er jo en dejlig dag. Eller?
Min kæreste har været væk siden onsdag morgen og kommer først hjem imorgen inden jeg tager på arbejde. Jeg arbejder om aftenen. Jeg har haft det rigtig underligt idag. Savner min kæreste rigtig meget. Vi ses ikke særlig meget mere efter jeg er startet med at arbejde om aftenen. Vi har 2 børn sammen. Føler han prioterer tiden til sig selv og hans hobbys. Det har jeg svært ved at forstå og accepterer. Jeg er super glad for mit job og vil helst ikke arbejde som dagvagt igen. Ihvertfald ikke lige nu. Har mere tid med mine børn og det betyder bare så meget. Men jeg savner virkelig min kæreste. Jeg ringede til ham idag. Han er ude og lave det der er hans hobby. Og jeg fortalte ham hvad jeg tænker og føler omkring tingene.
Jeg føler det er mig der står med alt det praktiske herhjemme. Tøjvask, oprydning, rengøring osv. Han laver for det meste mad. 2 dage om ugen er det mig - på mine fri aftener. Men der er han som oftest ikke hjemme da han er ude. Tænker hvornår skal børnene mærke at vi er en familie? Er så ked af det. Føler mig alene.
Jeg måtte bare lige ud med det. Tak fordi du læste med.
Det lyder som om at i ikke har forventningsafstemt jeres forhold og tiden sammen som familie.
I må have en god snak om hvordan fremtiden skal se ud, og finde ud af hvad i forventer af hinanden og hvad der hver især giver jer energi.
Med hensyn til at du skal stå med alt derhjemme, ville jeg bestemt ikke finde mig i. I er to om at have fået børn og derfor er det også kun fair at han tager sin tørn.
Herhjemme er det lidt det samme som hos jer (der er i hvert tilfælde ligheder).
Min mand arbejder ca. 50 timer om ugen, og derfor er han ikke hjemme mange timer i døgnet, og der står jeg alene med vores datter, og laver også det meste i hjemmet, men nu går jeg også hjemme og studere så hjemmefra. Min mand går til fodbold to gange om ugen, og det går det en del tid med, og det giver ham så meget energi i den anden ende.
Vi snakkede om hvordan tingene skulle være og hvad vi forventede af hinanden inden vi stiftede familie, og det har været så RART. Han tager sin tørn i weekenden, og når han er hjemme er han rigtig meget for væres datter og vores datter forguder sin far. Vi bruger tid sammen som familie i ferier og weekender, og det fungere rigtig godt. Det handler om at acceptere og respektere hinandens og hinandens behov.
Er sikker på at i kan finde ud af det, hvis i får en lang god snak omkring det hele. Så ved i ligesom efterfølgende hvad hinanden behov er og hvordan i ønsker det skal være.
