Anonym skriver:
Hvor lang tid gik der inden i blev præsenteret for de små poder og omvendt? vi snakker bh-alder...
Hvad bliver i kaldt overfor dem, i det nye forhold og hvor længe gik der inden det evt blev ændret på, hvis det blev ændret?
Jeg mener selv at når den bette er på samvær, skal en eller anden fremmed ny ikke komme og tro hun er noget og fra start af få lov til alt, ligeså også omvendt, dog med forbehold da den bette bor her og der er nødt til at være nogle faste rammer! ex. dvs på hjemmefront når den nye mand er præsenteret og "faldet til hos den bette" må han gerne være med ved afleveringer i bh. men sys ikke en eller anden ny tøs der pludselig er kommet til, skal blande sig...
skal dog siges der er svigt i forbindelse med samvær af mit barn, både ang aftaler, medicin og generelt løgne, så tilliden er smadret i bund. jeg gør alt hvad jeg kan for den bette skal have det godt men blir konstant mødt af modstand.
men har nu mødt denne fyr, vi dater og har snakket om at tage næste skridt, han har et fantastisk forhold til sin eks også ang deres fælles barn, men men men, hvordan forholder jeg mig bedst i situationen? jeg har jo selv masser af baggage med i forhold til mit barn, men vil ikke risikere træde hende over tæerne... (hun har en ny man i sit liv)
skal jeg vise interesse for at møde hende men lade min fyr bestemme tempo? eller bare undlade?
omvendt blir der holdt hen pga mit barn ikke skal stå og hellere vil være hjemme ved den nye.. Jeg har til tider også
bøvl med den bette græder og ikke vil afsted på samvær... så der er det bedst uden en tredige part indblandet :-)
håber på nogle gode konstruktive svar fra jeres erfaringer :-)
Jeg mødte min mands yngste datter efter et nogle måneder.
Dog blev jeg ikke præsenteret som en kæreste, men bare en ven. Vi drak saft hjemme hos mig og det var bare det. De var der højst en halv time..
Derefter mødte jeg hende først rigtigt efter vi flyttede sammen efter et halvt år..
Jeg ville helst ikke blande mig i noget.. Jeg hyggede og legede med pigen, men beslutninger, og irettesættelse stod min mand for.. Langsomt er det så blevet mest mig der står for alt det praktiske. Jeg henter hende ofte og vi aflevere hende så begge.. Nu har vi også været sammen i 5 år, så det er nok meget naturligt at vi deles om det..
Det skal så lige siges at vi har et godt forhold til bio mor, og vi bliver inviteret til fødselsdage ved hendes brødre osv.
Min mands datter var 5 år da vi mødte hinanden.
Vil sige at hvis i kan få et godt forhold op og kører er det langt det bedste. Vi har da haft nogle perioder hvor vi ikke har talt så godt sammen, og det kan mærkes på datteren. Så vi gør hvad vi kan for at bibeholde et godt samarbejde, og prioritere at drikke kaffe ved hinanden, og snakke om hvordan det hele går. Det sker ofte både ved afhentning og aflevering. Er klar over at det ikke er alle der har tid, eller lyst til det..
Lige lidt tanker fra en PAP mor 
(eller verdens bedste papmor, som Sofie siger 
)
