Anonym skriver:
Ja det gjorde jeg...
Lige fra manden kom hjem startede han med en dårlig stemning, hakkede ned på mig og snerret... I løbet af de sidste par måneder har jeg bedt ham om at tage den lidt med ro herhjemme, istedet for at hoppe og danse rundt og kaste rundt med datterens legetøj, han elsker at larme, kaste og opfører sig rent ud sagt som et barn.. Jeg kan mærke vores barn bliver helt kulleret og urolig af alt det ballade... Har altid sagt vi ikke skal skændes og diskuterer foran barnet, men idag kommer han hjem og kaster en flaske sodavand ned i gulvet, smækker en dør og råber af mig,.. Jeg siger at jeg ikke vil snakke med ham lige nu når han er i det humør, han bliver ved med at prikke til mig og sige kom nu snak som voksne mennesker, svar mig nu, kom nu osv... Jeg bliver helt skør i hovedet, så går ud med tåre ned af kinden, ind på toilettet og tørre tårnene væk, efter mig kommer han og bliver ved, jeg siger stop nu, vi tager den senere, men nej.. Han smækker døren i og går ud! Jeg beslutter derfor at pakke taske og smutte hjem til min mor, tager vores barn og pakker og forlader ham, siger tak for at lytte og skabe rolige rammer omkring vores barn, der står han i døren med tåre ned af kinderne og det samme har jeg, men jeg holder fast og smutter! ;-(
- Jeg føler slet ikke han lytter eller noget som helst, vores barn sover ikke ordentligt igennem endnu, trods en alder på 20 måneder.. Jeg kan mærke H*n har svært ved at falde til ro og natten og aftnen, netop pga alt det postyr der er hele tiden...
Har jeg handlet forkert? - Jeg elsker ham, han er en god far udover dette, men han lytter bare ikke.... Hvad ville du gøre?? Føler mig som er kvaj! Hvis jeg var blevet var jeg bare bukket under og havde vist jeg var ligeglad men følte bare det var på tide at banke i bordet.
Jeg må indrømme at jeg vakler lidt i om det er det rigtige du har gjort.
det er selvfølgelig heller ikke i orden at manden smækker med døre osv. Men det voksne havde nok været at forholde sig rolig og lidt passiv, især så længe du ikke ønsker at tale om det. Du ved i realiteten ikke hvad der går ham på før du spørger ind til det.
og jeg må indrømme at det lyder som om han er meget fysisk, og hvis han konstant bliver hæmmet, så vil der uvilkårligt bygge sig noget frustration op, det kan så også være noget på job der nager ham.
det skal aldrig gå ud over barnet, men er du sikker på at det er hans skyld med hans væremåde (sådan læser jeg det) at barnet ikke sover igennem?
du vælger at tage jeres fælled barn og tage hjem til din mor, og du vælger at gå fra ham medens han står og er ulykkelig (det var du også det er jeg klar over) - jeg er ikke overbevist om, at det at tage barnet fra faste rammer og far der er ulykkelig er sundere end at mor og far får snakket ud om barnet er vågen eller ej.
jeg håber at i har fået løst gårsdagens episode og har fået talt ud og lyttet - begge to - for du skal lytte til ham lige som at han skal lytte til dig.
