forvirret

kender i den følelse af at være total magtesløs?

jeg har været i forhold i snart 7 mdr. min kæreste har 2 børn fra tidligere.

vi har opsagt vores lejlighed/hus og står og skal finde noget nyt til d. 01/07. vi har kigget på mange ting, og hver gang er han helt oppe og køre over det og glæder sig osv. for så en uge efter at ændre mening og ikke ville have lejligheden alligevel.. lige nu står vi altså 1,5 mdr fra at være hjemløs.. :-(

hans arbejde tager ekstremt meget tid.. han arbejder som rejsemontør og ved derfor ikke om han er hjemme i hverdagene. jeg har så fået ham til at sige nej til weekendarbejde så vi i det mindste har hveranden weekend selv.. men også her siger han en ting, for så at ændre det igen en uge senere.  hver gang han siger han vil skifte arbejde og arbejde mindre fordi jeg er vigtigere osv bliver jeg jo sindssygt glad - men han mener det ikke tror jeg for han skiger alligevel ja til de ture hvor han er ude en hel uge.

vi tog en snak igår og jeg fik sagt at jeg ikke helt vidste hvor jeg havde ham.. han svarede jo så at han gerne vil flytte sammen og gerne vil leve sit liv med mig. at han ikke ved hvornår han er hjemme eller om han kommer hjem i hverdage men at han er hjemme i weekenderne - for det meste.

 

jeg kan ikke finde ud af om det er det værd... vil jeg ha en kæreste jeg skal gå og savne hele tiden ? alt skal planlægges efter hans hoved - hvornår han kan ting, hvornår han har børnene, hvornår han skal arbejde.. det er enormt frustrende for mig lige nu, og jeg er ærligt talt snotforvirret for hele situationen.

 

Kæmpe   

Jeg personligt ville ikke kunne holde ud ikke at vide om jeg skal være hjemløs om et øjeblik eller hvordan. Så derfor en ekstra snak. Måske vil det så gå op for ham hvad det egentlig handler om.

Jeg kan kun sige at du skal gøre ham det klart hvad du har behov og brug for. Få afstemt forventninger. 

Gør hvad du føler i dit hjerte 

lige nu er jeg så forvirret at jeg ikke ved hvad jeg føler..

tænker endda at det ville være lettere bare at være single - hvorfor ha en kæreste man skal gå og savne hele tiden ? så hellere være single og ikke savne nogen.

og jeg mener det jo ikke for elsker ham af hele mit hjerte og vil aldrig undvære ham.. men lige for tiden så farer der så mange tanker rundt i mit hovede at jeg slet ikke kan få styr på noget som helst

Anonym skriver:

kender i den følelse af at være total magtesløs?

jeg har været i forhold i snart 7 mdr. min kæreste har 2 børn fra tidligere.

vi har opsagt vores lejlighed/hus og står og skal finde noget nyt til d. 01/07. vi har kigget på mange ting, og hver gang er han helt oppe og køre over det og glæder sig osv. for så en uge efter at ændre mening og ikke ville have lejligheden alligevel.. lige nu står vi altså 1,5 mdr fra at være hjemløs.. :-(

hans arbejde tager ekstremt meget tid.. han arbejder som rejsemontør og ved derfor ikke om han er hjemme i hverdagene. jeg har så fået ham til at sige nej til weekendarbejde så vi i det mindste har hveranden weekend selv.. men også her siger han en ting, for så at ændre det igen en uge senere.  hver gang han siger han vil skifte arbejde og arbejde mindre fordi jeg er vigtigere osv bliver jeg jo sindssygt glad - men han mener det ikke tror jeg for han skiger alligevel ja til de ture hvor han er ude en hel uge.

vi tog en snak igår og jeg fik sagt at jeg ikke helt vidste hvor jeg havde ham.. han svarede jo så at han gerne vil flytte sammen og gerne vil leve sit liv med mig. at han ikke ved hvornår han er hjemme eller om han kommer hjem i hverdage men at han er hjemme i weekenderne - for det meste.

 

jeg kan ikke finde ud af om det er det værd... vil jeg ha en kæreste jeg skal gå og savne hele tiden ? alt skal planlægges efter hans hoved - hvornår han kan ting, hvornår han har børnene, hvornår han skal arbejde.. det er enormt frustrende for mig lige nu, og jeg er ærligt talt snotforvirret for hele situationen.

 

Min mand er også rejsemontør.. Lige pt kommer han dog hjem hver dag.. Det nyder jeg virkelig.. Men vil sige at man vænner sig til at de rejser. Det gør jeg i hvert fald.. Savner ham vildt meget og sover dårligt de første dage, men tror også på at det er sundt at savne 

Anonym skriver:

lige nu er jeg så forvirret at jeg ikke ved hvad jeg føler..

tænker endda at det ville være lettere bare at være single - hvorfor ha en kæreste man skal gå og savne hele tiden ? så hellere være single og ikke savne nogen.

og jeg mener det jo ikke for elsker ham af hele mit hjerte og vil aldrig undvære ham.. men lige for tiden så farer der så mange tanker rundt i mit hovede at jeg slet ikke kan få styr på noget som helst

Man kan nemt få en masse tanker til at vrimle. Især når man står i ekstreme situationer. Som i gør med snart ikke noget hjem. Det kan sagtens være hele situationen der gør at disse tanker omkring at gå fra ham opstår.

Husk de gode ting ved jeres forhold. Hold ud hvis han er det værd. Snak med ham. Det kan være at han har det svært med et eller andet. Måske det at i skal flytte.

Jeg har også mange gange haft tanken at det er lettere at være single. Men så husker jeg på at det ikke altid behøver at være let og at det ikke altid er det laveste sted på gærdet, der er det bedste sted at springe over. Vi har nu været sammen i 7 år. 

Håber det bedste får jer

Det var godt nok også tideligt at flytte sammen, måske har han fortrudt og synes at det går for hurtigt?
Men du vidste vel han havde det arbejde da i mødtes? Synes ikke det er fair at du forlanger han forlader sit job, hvis han springer til jobbet hver gang han får chancen, så er det nok fordi han elsker sit arbejde. Og det er en god ting. Det er ikke fair at han skal droppe det for din skyld. Synes du skal gøre op med dig selv om du kan leve med det. Du skal jo ikke gå og være ulykkelig. Men du skal heller ikke forsøge at ændre på ham, for så bliver han jo bare ulykkelig. Fidusen er at elske folk som de er, finde en hvor tingene ikke skal ændres markant.

SandraXOXO skriver:

Det var godt nok også tideligt at flytte sammen, måske har han fortrudt og synes at det går for hurtigt?
Men du vidste vel han havde det arbejde da i mødtes? Synes ikke det er fair at du forlanger han forlader sit job, hvis han springer til jobbet hver gang han får chancen, så er det nok fordi han elsker sit arbejde. Og det er en god ting. Det er ikke fair at han skal droppe det for din skyld. Synes du skal gøre op med dig selv om du kan leve med det. Du skal jo ikke gå og være ulykkelig. Men du skal heller ikke forsøge at ændre på ham, for så bliver han jo bare ulykkelig. Fidusen er at elske folk som de er, finde en hvor tingene ikke skal ændres markant.

ja det er tidlig at flytte sammen, men han nævne det første gang da vi havde kendt hinanden i 2 mdr..

han har et hus der koster ham mange penge og det står jo bare tomt så kan godt forstå at han gerne vil leje det udog få lidt penge den vej igennem..

jeg forventer ikke at han skal forlade sit job, men det er svært at være i et forholdsvis nyt forhold hvor dn ene part er væk hele tiden og når han endelig er hjemme så er der børn der tager opmærksomheden. han har sagt før at han vil skifte arbejde og gerne vil være mere hjemme - hver gang bliver jeg jo glad.. for bare at finde ud af at han måske ikke helt mente det alligevel.. DET er svært..

ja det er tidlig at flytte sammen, men han nævne det første gang da vi havde kendt hinanden i 2 mdr..

han har et hus der koster ham mange penge og det står jo bare tomt så kan godt forstå at han gerne vil leje det udog få lidt penge den vej igennem..

jeg forventer ikke at han skal forlade sit job, men det er svært at være i et forholdsvis nyt forhold hvor dn ene part er væk hele tiden og når han endelig er hjemme så er der børn der tager opmærksomheden. han har sagt før at han vil skifte arbejde og gerne vil være mere hjemme - hver gang bliver jeg jo glad.. for bare at finde ud af at han måske ikke helt mente det alligevel.. DET er svært..

Børn kræver opmærksomhed, det kan du lige så godt vende dig til. Det gør de også i almindelige forhold hvor man har almindeligt arbejde. Mhtat han ssiger han vil skifte arbejde, kan det tænkes at du brokker dig og er trist og træt af hans arbejde så tydeligt så han føler sig presset til at Love at skifte, for at du ikke skal ødelægge stemningen når han endelig er hjemme? For det er jo lidt tarveligt af dig, for så har han jo intet valg, han kan leve med super dårlig stemning, eller han kan stikke en hvid løgn og se dig lidt glad i en periode. Jeg synes for jeres begges skyld at du skal acceptere at han ikke skifter arbejde og det ikke nytter noget at være sur og trist over det. Find ud af om du kan leve med det eller ej.
Og så ville jeg nok spørge ligeud, om det var for hurtigt at flytte sammen og om han helst vil at I bor hver for sig. For i mine øre lyder det ikke som om han er helt vild med at bo sammen i praksis selv om han nyder at snakke om det.