Endnu en dag som skal overstås..

Imorgen er det mors dag. For mange en dag hvor de hygger om deres mor. Det har jeg også gjort i mange år.
Men imorgen skal jeg besøge hende på kirkegården. Hun er i mine tanker dag og nat i øjeblikket. Jeg savner hende, mangler hende! Græder både dag og nat. Vågner igen og igen med en våd hovedpude og røde øjne.
Jeg frygter dagen imorgen, den bliver hård at komme igennem..

Der var så meget vi skulle nå sammen, så meget vi aldrig nåede!
Jeg ved du har det godt hvor du er nu mor, men det var alt for tidligt.

Janni. skriver:

Imorgen er det mors dag. For mange en dag hvor de hygger om deres mor. Det har jeg også gjort i mange år.
Men imorgen skal jeg besøge hende på kirkegården. Hun er i mine tanker dag og nat i øjeblikket. Jeg savner hende, mangler hende! Græder både dag og nat. Vågner igen og igen med en våd hovedpude og røde øjne.
Jeg frygter dagen imorgen, den bliver hård at komme igennem..

Der var så meget vi skulle nå sammen, så meget vi aldrig nåede!
Jeg ved du har det godt hvor du er nu mor, men det var alt for tidligt.

Sender varme tanker

Janni. skriver:

Imorgen er det mors dag. For mange en dag hvor de hygger om deres mor. Det har jeg også gjort i mange år.
Men imorgen skal jeg besøge hende på kirkegården. Hun er i mine tanker dag og nat i øjeblikket. Jeg savner hende, mangler hende! Græder både dag og nat. Vågner igen og igen med en våd hovedpude og røde øjne.
Jeg frygter dagen imorgen, den bliver hård at komme igennem..

Der var så meget vi skulle nå sammen, så meget vi aldrig nåede!
Jeg ved du har det godt hvor du er nu mor, men det var alt for tidligt.

Janni. skriver:

Imorgen er det mors dag. For mange en dag hvor de hygger om deres mor. Det har jeg også gjort i mange år.
Men imorgen skal jeg besøge hende på kirkegården. Hun er i mine tanker dag og nat i øjeblikket. Jeg savner hende, mangler hende! Græder både dag og nat. Vågner igen og igen med en våd hovedpude og røde øjne.
Jeg frygter dagen imorgen, den bliver hård at komme igennem..

Der var så meget vi skulle nå sammen, så meget vi aldrig nåede!
Jeg ved du har det godt hvor du er nu mor, men det var alt for tidligt.

Sender en masse tanker og

Janni. skriver:

Imorgen er det mors dag. For mange en dag hvor de hygger om deres mor. Det har jeg også gjort i mange år.
Men imorgen skal jeg besøge hende på kirkegården. Hun er i mine tanker dag og nat i øjeblikket. Jeg savner hende, mangler hende! Græder både dag og nat. Vågner igen og igen med en våd hovedpude og røde øjne.
Jeg frygter dagen imorgen, den bliver hård at komme igennem..

Der var så meget vi skulle nå sammen, så meget vi aldrig nåede!
Jeg ved du har det godt hvor du er nu mor, men det var alt for tidligt.

Kære du, jeg ved hvor svært det er at miste en forælder alt alt for tidligt (mistede min far da jeg var 16).

mange dage er slemme og mange dage har man bare lyst til at gå i seng og lukke alt og alle ude.

Det er okay at græde og det er sundt, på deres egen forunderlige vis, heler tårerne med tiden et såret hjerte.

Du lærer at leve med det og tænke tilbage på alle de gode dage og timer i har haft i hinandens selskab, det vil tage lang lang tid, men jeg kan næsten love dig at med tiden vil turene til hendes have blive lettere, tal med hende og fortæl hende om jeres hverdag, skriv dagbog, skriv breve til hende, ja de bliver ikke sendt, men det hjælper at give los og lade tankerne flyde og komme til live på et stykke papir.

fortæl ungerne om mormor og hvor fantastisk et menneske hun var.

og husk:

Døden er som et skib der sejler bort med vore kære!
vi står på stranden og ser dem forsvinde og blive mindre og mindre,
 til sidst forsvinder de helt ud i horisonten,
 der hvor himmel mødes med hav. vi ser på hinanden og siger "nu er de væk"
men lige så sikkert er det at der står nogle på den anden side og siger "der kommer de"

dette lille digt, har holdt mig oppe også selvom jeg slet ikke er kristen eller troende

kæmp videre der er lys for enden af tunnelen også selvom alt er sort i sort lige nu

 

Hej med dig...

Vil blot give dig et medfølende kram, ved lige præcis hvordan du har det.... mistede selv min skønne mor for 2,5 mdr siden.. hun døde efter års kamp mod en tumor i hjernen... min fornuft siger det var godt hun fik fred, men hjertet?  det er en helt anden snak...

Jannie

Jeg kender også følelsen... Jeg frygter nærmest den dag, sammen med alle mærke dage osv... Jeg får dagligt tude ture, jeg savner hende mere end noget andet...

Jeg kommer aldrig til at acceptere og forstå det, jeg sidder tilbage med et kæmpe spørgsmål... Hvorfor? 

Det er det hårdeste jeg har været igennem i mit 22 årig liv, og jeg har set meget.... 

Faktisk i dag (D. 9/5/2014) er det præcis 5 måneder siden at min 48 årig mor begik selvmord. Det menneske jeg elskede allerhøjest... Ser jeg aldrig igen.. 1 måneds tid efter hun døde, blev jeg gravid med hendes første barnebarn. 

Jeg kan stadig ikke klare smerten, og nogle gange knækket jeg sammen på gulvet af gråd.. Jeg vil have hende tilbage. 

Jeg forstår dine tanker, og ville selv ønske at jeg kunne springe denne dag over. 

10000 kram herfra! X

Sender en krammer. Skal selv besøge min mor på kirkegården. Hun døde kun en måned efter hun havde fået afvide at jeg var gravid med første barn. Hun var ikke klar og bange. Vi gav hende morfin for smerten, men mest for frygten. Hun viste hvad det betød da hun fik morfin selvom hun ikke kunne kommunikere så kunne jeg se det.

I år er min anden mors dag uden hende og min første mors dag som mor. Det er en fucking hård dag og ja det bliver nemmere men aldrig nemt... Det billede af min mors sidste time er brændt på nethinden og når jeg drømmer er hun altid i live.
Vi havde kæmpet næsten et år for at blive gravid og hun var så lykkelig da jeg på min fødselsdag besøgte hende på sygehuset og også gav hende en gave- nyheden om min graviditet...

Føler med dig og håber du har nogen omkring dig til støtte..

Sender en krammer. Skal selv besøge min mor på kirkegården. Hun døde kun en måned efter hun havde fået afvide at jeg var gravid med første barn. Hun var ikke klar og bange. Vi gav hende morfin for smerten, men mest for frygten. Hun viste hvad det betød da hun fik morfin selvom hun ikke kunne kommunikere så kunne jeg se det.

I år er min anden mors dag uden hende og min første mors dag som mor. Det er en fucking hård dag og ja det bliver nemmere men aldrig nemt... Det billede af min mors sidste time er brændt på nethinden og når jeg drømmer er hun altid i live.
Vi havde kæmpet næsten et år for at blive gravid og hun var så lykkelig da jeg på min fødselsdag besøgte hende på sygehuset og også gav hende en gave- nyheden om min graviditet...

Føler med dig og håber du har nogen omkring dig til støtte..