Ville i...?

Yurie skriver:

Han lyder virkelig som om at han er ligeglad med dig, og at hans søstre/familie er vigtigere. Du er nød til at forklare ham at I er en familie, og at dit barn ikke skal vokse op blandt folk der opfører sig på den måde.

Hvis han vil have en løsning på det, må han også lige komme ind i kampen, du har jo ikke sagt noget ondt til hende, men er blevet svinet til.

To fester? Seriøst, hvad er han 12år gammel?
Det skal være en speciel fest for jer og jeres barn, og hvordan vil han forklare sit barn senere, at han ikke var med til festen?

I skal have en alvorlig snak omkring tingene.

 

Føler jeg virkelig også han er. Har også pakket de fleste af mine ting og kørt dem ned til min far, da den her konflikt tager særdeles hårdt på mig.
Og har sagt at hvis jeg flytter, så må han komme og besøge barnet hjemme ved mig den første tid efter det bliver født. Men det virker ikke som om at han tager det seriøst. 

 

Er helt enig med dig i at han må ind i kampen. Og har forsøgt at få ham "derind", men i stedet giver han sig til at fortælle om hvor hårdt det hele tager på HAM og at vi jo er voksne mennesker.
..... Og sådan er konflikten blivet skubbet ind under tæppet i en længere periode nu....

 

Man skulle tro at han var 12 år gammel. Ærlig talt ville jeg ønske at han var 12 år - det ville give en forklaring på hans "opførsel". 
Men det virker som om han er mere interesseret i at undgå at tage fat i konflikterne med hans familie, frem for at være en del af hans barns liv. Ved ikke om det ændrer sig når barnet bliver født, men det har jeg ikke overskud til at vente på. 

Men hvordan kan man have en alvorlig snak med en mand, der nærmest bare ryster på hovedet hver gang man prøver at snakke med ham om det konflikter.... 
Det gør mig så vred og frustreret at jeg ikke bare kan nyde min graviditet pga. alle de problemer. 

 

Jeg kan godt forstå dig vil jeg lige starte med at pointere! Men mange mænd er rigtig dårlige til at udtrykke sig. Kan det være at han føler, at han ikke har noget at skulle have sagt? Det er jo også ham der fik et barn og måske ville han gerne vise frem til sin søster? 

Lad nu for guds skyld vær' med drama i forbindelse med dåben - det forfølger jer for evig tid. 

Kan du på nogen måde sluge KÆMPE kameler og få talt stille og roligt ud med de to madamer? Jeg ville også være stiktosset, men ville tro på at de grimme ting var sagt/skrevet i vrede og så forsøge at løse det for mandens skyld. 

Derefter skal du og din mand have jer en alvorlig snak om at han skal bakke dig op! 

Alt det bedste til jer og jeres familie 

Lilotte87 skriver:

Jeg kan godt forstå dig vil jeg lige starte med at pointere! Men mange mænd er rigtig dårlige til at udtrykke sig. Kan det være at han føler, at han ikke har noget at skulle have sagt? Det er jo også ham der fik et barn og måske ville han gerne vise frem til sin søster? 

Lad nu for guds skyld vær' med drama i forbindelse med dåben - det forfølger jer for evig tid. 

Kan du på nogen måde sluge KÆMPE kameler og få talt stille og roligt ud med de to madamer? Jeg ville også være stiktosset, men ville tro på at de grimme ting var sagt/skrevet i vrede og så forsøge at løse det for mandens skyld. 

Derefter skal du og din mand have jer en alvorlig snak om at han skal bakke dig op! 

Alt det bedste til jer og jeres familie 

Ved godt at han, som mange andre mænd, er dårlig til at udtrykke sig. 
Men som min far sagde: "Hvis han ikke kan forsvare dig når du har hans barn i maven, hvornår i alverden ville han så kunne gøre det?". 
- Ved godt at han gerne vil vise vores barn frem for hans søstre. 
Men det faster2 har sagt, det var at gå utroligt langt over min grænse.
Og faster1 har ikke sagt tingene i vrede, men konsekvent kaldt mig nedladende ting gennem flere måneder, og når hun så selv udtrykker at hun ikke gider se mig, så kan jeg ikke se en grund til at hun skal med  (Hun har desuden haft råbt af mig til en større fødselsdagsfest jeg holdte for et år siden. Synes ikke det var super fedt at blive råbt af på sin fødselsdag når man står der med 50 gæster - og har ikke lyst til at tage chancen til barnedåben). 

Det med at sluge kameler kan jeg desværre ikke. Kan ikke se hvordan man kan få sig selv til at behandle en gravid person på den måde. Og derfor skal der nogle kæmpe undskyldninger til før jeg overhovedet kan overveje at se gennem fingre med det. 
Men det er sgu ikke rart med al det drama. Og ville da også helst undgå det, men er bare bange for at min grænse er nået.

- Har prøvet at tage den snak med ham, uden held. Han lukker virkelig helt af for det. 

Anonym skriver:

Prøver lige at fortælle historien kort:
Faster1 har gennem en længere periode kaldet mig nedladende ting bag min ryg. Efter at have set gennem fingre med det i et par måneder sank jeg så ned på hendes niveau og begyndte at kalde hende noget mindre pænt. 
Hun skrev så til mig og spurgte hvorfor jeg svinede deres familie til, hvortil jeg svarede at det kun var hende, og hvorfor jeg gjorde det.
Vi blev enige om at droppe al kontakt til hinanden og ikke se mere til hinanden. Skrev så til hende at så gik jeg heller ikke ud fra at jeg behøvede at bede hende om at lade være med at komme når mit barn bliver født, hvilket hun indvilgede i, og så at jeg vel heller ikke begyndte at sende hende en invitation til barnedåben. Først sagde hun at det var fint, men pludselig var det et kæmpe problem.
Nogle timer senere så jeg så på FB at Faster2 havde lavet en status om mig på FB (hun nævnte ikke mit navn, men var 99% sikker), så skrev at HVIS den status handlede om mig, pga. den anden konflikt, så så jeg helst at hun blandede sig udenom da hendes indblanding ikke gjorde noget som helst godt. Hun flippede så helt ud på mig og sagde at jeg skulle "fucke langt væk", så kunne jo regne ud at jeg havde haft ret i min fornemmelse. 
Fik så at vide at jeg ødelagde mit barns far, hvortil jeg så svarede at det eneste jeg gjorde var at bede folk, der ikke kunne behandle mig ordentligt om at blive væk fra nogle af de største begivenheder i mit liv som nybagt mor. 
Og så kom bemærkninger med at jeg var snotdum og at jeg skulle brænde op i helvede. 
Skrev til hende at synes hun skulle stoppe sig selv, inden det gik helt galt, og så beklagede hun sig over at det var mig der havde taget kontakt til hende (hvilket jeg jo ikke havde gjort for at få konflikter med hende, men for at bede hende om at blande sig udenom). 

Manden er lidt af en vatp*k (beklager sproget). 
Men han vil ikke blande sig i konflikten, da han mener at vi er voksne mennesker som selv skal løse vores konflikter. Men synes det er utroligt svært at løse konflikter med folk, der sviner mig til og med folk hvor vi er enige om at vi helst ikke vil se eller tale med hinanden igen. Og da det er mit barn, så synes jeg at det er bedre at hun ikke er der, frem for at det bliver ødelagt for mig. 
Han ville ikke engang sige noget til Faster2 da hun begyndte at svine mig til.
Så ham føler jeg mig ærlig talt ret svigtet af. 

Og han synes det er bedre at vi holder hver vores barnedåbsfest, og så må han holde den uden vores barn hvis det er. 

(okay det blev overhovedet ikke fortalt kort).....

Man kan jo altid i bagklogskabens lys sige du burde have handlet anderledes, men lad det nu ligge.

Men må spørge er din mand der hvor han heller ser I flytter hver for sig grundet denne konflikt? For han har jo også følelser for sine søstre og jeg ville da nødig selv være den der var fanget som en lus mellem to negle. Siger han ja til dig om hans søstre ikke skal komme til barnedåb mister han måske dem, siger han ja til sine søstre mister han måske dig.

Ja han er måske også en vatpik, men han er også en der elsker 3 mennesker som hader hinanden og som vælger ultimatummer - og man skal være varsom med at stille ultimatum for det kan ramme tilbage på en som boomerang. Og for mig lyder det til han siger: jeg vil have mine søstre i mit liv og er du ikke villig til at finde en løsning så er det deres side han vælger. Så er bolden jo egentlig hos dig for han giver vel udtryk for han ikke vil tage opgøret med dem - rigtigt eller forkert skal jeg ikke vurdere

Hvis en person havde skrevet "brænd op i helvede" og at I var "snotdumme" til jer, ville I så invitere vedkommende med til jeres barns barnedåb?
Selvfølgelig ikke!

Men hvis personen var jeres barns faster, ville I så? 

Grunden til at jeg spørger er at jeg for nyligt bad mit barns faster om at blande sig udenom en konflikt jeg havde til den anden faster, fordi hun havde skrevet en meget ubehagelig facebook-status om mig.
Hun gik så straks til angreb på mig og sagde at jeg ødelagde deres familie og deres bror (havde sagt at den anden søster ikke var velkommen, fordi hun havde kaldt mig en masse nedladende ting). Og da jeg så sagde til hende at jeg ikke synes at hun skulle blande sig, så fik jeg så de 'pæne' bemærkninger 
Prøver ikke at spille 'hellig' eller noget som helst i den stil, men jeg kan virkelig ikke forstå hvordan man skrive sådan nogle ting, når man er et voksent menneske og så skrive det til en, som ikke gør andet end at bede en om at blande sig udenom en anden konflikt. 

 

Det er lidt svært at svare på, da vi ikke aner hvad konflikten handler om, og ikke aner hvad din rolle er i sagen. Det lyder umiddelbart som om du også har en del af ansvaret for at konflikten er eskaleret.

Det virker generelt som nogle ret dysfunktionelle familierelationer, hvis jeg skal være ærlig, og det er svært som udeforstående at gennemskue hvorfor og hvordan og hvorledes...

M.h.t. at faren gerne vil holde sig ude af konflikten, kan det jo være fordi han mener at du også har en del af ansvaret og at han derfor ikke er interesseret i at forsvare dig fremfor hans søster. Det lyder egentlig som en rimelig moden indstilling. Men måske han ikke er så god til at kommunikere sin holdning til dig?

Hvis I skal holde barnedåb hver for sig, så synes jeg at du skal komme forbi med baby i nogle timer mellem amninger, så hans familie også kan få lov at opleve baby. Det er jo ligeså meget hans barn som dit.

Jeg synes godt nok der er flere sider i denne sag. Men min første tanke er hvor gamle er i?? Ja undskyld men i min verden er det ikke voksent at kommunikere på facebook eller forsøge at løse konflikter på SMS/facebook..... Finder det heller ikke voksent at du er begyndt at pakke for at flytte, uden at have fået talt ud med din mand?!

Man kan jo ikke holde barnedåb hver for sig - og den ene uden barnet, det giver ikke mening?? Igen barnligt overhovedet at have den tanke.

Dog forstår jeg slet ikke hvorfor I ikke arbejder på at løse konflikterne fremfor at skyde med hvem der skal komme når baby er født og hvem og hvordan jeres barnedåb skal holdes?? Jeres barn er slet ikke født endnu.
Var det en mulighed at snakke med dine svigerforældre??

Jeg er ret sikker på at der er konflikter af forskellige karakter i alle familier, desværre! Det er der bestemt også i min, men jeg sluger hellere kameler end at gøre problemerne større - det er både i forhold til min og min mands familie. Jeg er selv vokset op uden at kende min fars familie, og det har altid gjort ondt på mig - det ønsker jeg ikke for mine egne børn

Tænk jer rigtig godt om - det er ikke kun jer dette her går ud over - men Jeres fælles barn. 

Ih guder for en bornehave 

Men nej jeg havde ikke inv mennekser som ikke bryder sig om mig,eller som jeg ikke bryder mig om.

Man vælger ikke selv sin familie,men man vælger selv om de skal være en del af ens liv . 

Anonym skriver:

Prøver lige at fortælle historien kort:
Faster1 har gennem en længere periode kaldet mig nedladende ting bag min ryg. Efter at have set gennem fingre med det i et par måneder sank jeg så ned på hendes niveau og begyndte at kalde hende noget mindre pænt. 
Hun skrev så til mig og spurgte hvorfor jeg svinede deres familie til, hvortil jeg svarede at det kun var hende, og hvorfor jeg gjorde det.
Vi blev enige om at droppe al kontakt til hinanden og ikke se mere til hinanden. Skrev så til hende at så gik jeg heller ikke ud fra at jeg behøvede at bede hende om at lade være med at komme når mit barn bliver født, hvilket hun indvilgede i, og så at jeg vel heller ikke begyndte at sende hende en invitation til barnedåben. Først sagde hun at det var fint, men pludselig var det et kæmpe problem.
Nogle timer senere så jeg så på FB at Faster2 havde lavet en status om mig på FB (hun nævnte ikke mit navn, men var 99% sikker), så skrev at HVIS den status handlede om mig, pga. den anden konflikt, så så jeg helst at hun blandede sig udenom da hendes indblanding ikke gjorde noget som helst godt. Hun flippede så helt ud på mig og sagde at jeg skulle "fucke langt væk", så kunne jo regne ud at jeg havde haft ret i min fornemmelse. 
Fik så at vide at jeg ødelagde mit barns far, hvortil jeg så svarede at det eneste jeg gjorde var at bede folk, der ikke kunne behandle mig ordentligt om at blive væk fra nogle af de største begivenheder i mit liv som nybagt mor. 
Og så kom bemærkninger med at jeg var snotdum og at jeg skulle brænde op i helvede. 
Skrev til hende at synes hun skulle stoppe sig selv, inden det gik helt galt, og så beklagede hun sig over at det var mig der havde taget kontakt til hende (hvilket jeg jo ikke havde gjort for at få konflikter med hende, men for at bede hende om at blande sig udenom). 

Manden er lidt af en vatp*k (beklager sproget). 
Men han vil ikke blande sig i konflikten, da han mener at vi er voksne mennesker som selv skal løse vores konflikter. Men synes det er utroligt svært at løse konflikter med folk, der sviner mig til og med folk hvor vi er enige om at vi helst ikke vil se eller tale med hinanden igen. Og da det er mit barn, så synes jeg at det er bedre at hun ikke er der, frem for at det bliver ødelagt for mig. 
Han ville ikke engang sige noget til Faster2 da hun begyndte at svine mig til.
Så ham føler jeg mig ærlig talt ret svigtet af. 

Og han synes det er bedre at vi holder hver vores barnedåbsfest, og så må han holde den uden vores barn hvis det er. 

(okay det blev overhovedet ikke fortalt kort).....

He he nej ikke særlig kort

Men synes da på sin vis din mand har ret, og i burde være voksne mennesker der kunne tale ordenligt sammen, om ikke andet så respektere hinanden for din mands skyld.

Det er umenneskeligt at bede ham vælge side efter min mening.

Forstår slet ikke den her kommunikation over facebook, det fremstår enormt teenage agtigt.

Hvorfor ikke aftale et "møde" kalde en spade for en spade og få rettet op på tingene, og komme videre.

I slipper aldrig af med hinanden af ligevel

Så for at svare på spørgsmålet, ja jeg ville invitere dem for at vise at jeg ikke synker så dybt som dem, og for at vise min mand at jeg trods alt gør hvad jeg kan, men ingen tvivl om at jeg brændende ville ønske de blev væk, men så ville det være deres beslutning

Det er min mening.