At melde sin priotering ud på en god måde? (langt)

Hej Allesammen

Nu er barslen for længst slut og hverdagen kommer lige så stille krybende. Jeg går pt ledig, men er ind i mellem på kursus og i praktikker. Skal forhåbentligt starte på pædagoguddannelse til sommer.

Nå men her efter sønnens 1 års fødselsdag i januar, har jeg gået og tænkt meget over mine prioriteringer ift. familieliv, venner, kæreste tid osv.

Jeg er nået frem til den konklusion, at jeg ikke bruger min tid på det jeg egentlig virkelig gerne vil og det går mig på. Jeg har en kæmpe familie ud over min nære så som mor, far og søstre. Jeg er opvokset med at man tropper op til alt der inviteres til og der kan godt forekomme stikpiller hvis man ikke lige har været med et par gange.

Jeg har desværre et lidt for stort behage-gen som giver mig dårlig samvittighed over at sig nej til diverse invitationer. Det dilemma jeg står i pt er at vi er inviteret til 2 x 50 års fødselsdag fra kl 11-16 og jeg har faktisk ikke lyst til at tage af sted, af flere grunde. Det passer dårligt med sønnens middagslur, det ligger langt fra hvor vi bor så vi er afhænge af at låne bil eller at køre med nogen og så at vi bare har skullet noget næsten hver eller hver anden weekend siden januar.

Generelt har jeg brug for at få meldt ud til min familie på en god måde at der altså for fremtiden bliver prioriteret anderledes end hidtil. Jeg har brug for at vi som lille ny familie har tid til hinanden, tid til impulsivitet, tid til vennerne også, samt mere tid til hinanden som kærester.

Men jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvordan jeg skal få det gjort, skal jeg skrive en mail, skal jeg ringe rundt eller skal jeg bare sige det ved lejlighed?

Hjælp hvordan vil i formulere sådan en udmelding og hvordan vil i give den?

Jeg syntes bare du ska tage det som det kommer, forstået på den måde, at kommer der en invitation som passer dårligt ind i jeres planer, så siger du bare pænt nej tak, det kan vi simpelhen ik overskue lige nu, da vi har rigtig mange ting om ørene. 

Også self sørge for feks at sende et fødselsdagskort eller ligne i stedet for, så de ik føler sig overset! Vh stine

StineW79 skriver:

Jeg syntes bare du ska tage det som det kommer, forstået på den måde, at kommer der en invitation som passer dårligt ind i jeres planer, så siger du bare pænt nej tak, det kan vi simpelhen ik overskue lige nu, da vi har rigtig mange ting om ørene. 

Også self sørge for feks at sende et fødselsdagskort eller ligne i stedet for, så de ik føler sig overset! Vh stine

Det prøver jeg også på, men synes det er rigtig svært. Jeg er verdens dårligste menneske til at sige nej og især hvis jeg ikke skal noget andet i stedet.

Tror bare jeg gerne vil tage det lidt i opløbet eller hvad man siger. Så jeg får meldt ud at det man hidtil har oplevet og forventet ikke bliver det samme mere.

Jeg hader de stikpiller der kommer og dumme kommentarer om at det er da længe siden, hvorfor ser vi jer aldrig osv. Jeg ses med mine onkler, fastre, mostre, fætre, kusiner, bedsteforældre osv. ca 1 gang om måneden og ofte flere gange. Synes jo ikke selv at vi ses så lidt som nogen påpeger og er ved at få stress af alle de ting der hele tiden inviteres til

StineW79 skriver:

Jeg syntes bare du ska tage det som det kommer, forstået på den måde, at kommer der en invitation som passer dårligt ind i jeres planer, så siger du bare pænt nej tak, det kan vi simpelhen ik overskue lige nu, da vi har rigtig mange ting om ørene. 

Også self sørge for feks at sende et fødselsdagskort eller ligne i stedet for, så de ik føler sig overset! Vh stine

Enig.

Enirt skriver:

Det prøver jeg også på, men synes det er rigtig svært. Jeg er verdens dårligste menneske til at sige nej og især hvis jeg ikke skal noget andet i stedet.

Tror bare jeg gerne vil tage det lidt i opløbet eller hvad man siger. Så jeg får meldt ud at det man hidtil har oplevet og forventet ikke bliver det samme mere.

Jeg hader de stikpiller der kommer og dumme kommentarer om at det er da længe siden, hvorfor ser vi jer aldrig osv. Jeg ses med mine onkler, fastre, mostre, fætre, kusiner, bedsteforældre osv. ca 1 gang om måneden og ofte flere gange. Synes jo ikke selv at vi ses så lidt som nogen påpeger og er ved at få stress af alle de ting der hele tiden inviteres til

Jeg synes ikke du skal ringe rundt og fortælle folk det - det gør det til en meget større sag end det egentlig er.

Altså, det optimale er jo bare at lukke ørerne for deres dumme kommentarer. Det er altså ikke dit problem, hvis de ikke kan acceptere at dit / din families liv er anderledes nu. Og ja, jeg ved godt det er nemmere sagt end gjort. 

Hvis familiemedlemmer inviterer mig til noget, som jeg ikke kan / ikke har overskud til at deltage i, så takker jeg nej. Så må de jo tænke hvad de vil. Jeg vil ikke begynde at diskutere med dem eller komme med lange forklaringer - "Det havde vi desværre ikke tid til denne gang", færdig. Hvis de bliver ved, så går jeg hen til nogle andre og snakker, for jeg gider ikke høre på sådan noget.

Nu kender jeg ikke din familiedynamik, men hvis jeg gerne vil have noget udbredt til resten af familien, så siger jeg det til min mor. Hun siger det typisk til min mormor, og så bredes nyheden derfra.  Jeg ville ikke sige "Nu kommer vi ikke til alle de fester længere" men hellere "Det er godt nok stressende med alt det vi skal nå lige pludselig med en baby og min nye uddannelse, jeg tror ikke jeg har tid til det hele, og jeg føler mig lidt overvældet." Bare sige hvordan du har det. Det er jo ikke som sådan fordi du ikke "gider", men stres er noget værre noget, så du skal passe på dig selv. Jeg priorieter også mit ægteskab før familiefester nogle gange, og selvom min mor har presset mig et par gange, så holder jeg fast i mit nej hvis jeg ikke har lyst. Du må bare bide i det sure æble og tage nej-hatten på. De har ikke ret til at diktere dit liv.

Jeg ville i første omgang svare dem, som har inviteret denne gang, takke for invitationen men beklage at denne gang går det ikke pga at I ikke kan overkomme mere lige nu med en lille baby i huset og en travel hverdag. Det burde de fleste have en vis forståelse for.

Hvis nogen i familien spørger til det/snakker om det så giver du samme svar igjen - evn uddyber lidt.

Og så det samme næste gang.

Efterhånden ved de fleste, at I lige nu er en lille ny familie med en travel hverdag, og det er ikke alt I klarer at være med til. Det burde ikke give sure miner.

Enirt skriver:

Det prøver jeg også på, men synes det er rigtig svært. Jeg er verdens dårligste menneske til at sige nej og især hvis jeg ikke skal noget andet i stedet.

Tror bare jeg gerne vil tage det lidt i opløbet eller hvad man siger. Så jeg får meldt ud at det man hidtil har oplevet og forventet ikke bliver det samme mere.

Jeg hader de stikpiller der kommer og dumme kommentarer om at det er da længe siden, hvorfor ser vi jer aldrig osv. Jeg ses med mine onkler, fastre, mostre, fætre, kusiner, bedsteforældre osv. ca 1 gang om måneden og ofte flere gange. Synes jo ikke selv at vi ses så lidt som nogen påpeger og er ved at få stress af alle de ting der hele tiden inviteres til

Hvis nogen spørger, hvorfor de "aldrig" ser jer, så er det jo let nok at svare, at med en lille baby i huset og en travel hverdag, så kan man ikke overkomme så mange sociale sammenkomster, som man kunne før. Det er jo ikke dig, som er gal på den. Det er jo dem, som ikke tænker sig om. Spørger de, så svar, og så er det rigtig godt, at du holder fokus på, hvad som er vigtig for dig.