At være enebarn

lotchen skriver:

Hvis de ikke har lyst til at få et barn mere, så er det da bare det. Kan godt forstå de synes det er træls at få skeptiske kommentarer

Anonym skriver:

Det må være super irretrende. Selvom jeg ønsker flere børn, så har jeg da alligevel tænkt fordelle ved kun at have et, og forstår til fulde deres beslutning. Men nogle folk har svært ved at acceptere andres valg.

Uanset, hvad man gør, får man irriterende kommentarer.

Enten er det

"Skal I ikke snart have en til?"

eller

"I skal da ikke have en til allerede?"

eller

"Jammen, nu skal I vel ikke have flere?"

osv.

Anonym skriver:

Jeg er lidt nysgerrig i forhold til at høre fra nogle enebørn? Jeg synes alle siger det er synd for barnet, hvis det ingen søskende har, men er det virkelig det?

Jeg har selv en datter, og vi vil gerne have et barn til på et tidspunkt, og nok også i løbet af de næste 2-4 år, men har da alligevel tænkt tanken omkring "bare" at have et barn. Mange ting er vel nemmere med et barn. Her tænker jeg karrierer, rejser, friheden.

Jeg har selv to søskende, og dem er jeg rigtig glade, så kan ikke forestille mig livet som enebarn, men alligevel tænker jeg ikke på det som enebarn værende som noget negativt.

Er i nogle herinde som ved at i kun ønsker 1 barn og hvad er jeres overvejelser omkring det?

Jeg er enebarn og det "forkælet" af slagsen. Jeg har altid godt kunne tænke mig en søster/bror, tilgengæld, har jeg haft en masse tætte kusiner og fætre der har opvejet for det "tomrum" men jeg kan da stadig godt være misundelig på de søskende der har et stærkt bånd til hinanden som voksne. Der er dog ingen garantier for at forholdet mellem søskende bliver stærkt. Min kæreste har virkelig mange halv søskende som han ikke rigtig har et forhold til i dag som voksen :-) Så det er ikke noget du skal få dårlig samvittighed over at vælge fra, hvis det skulle komme til det :-) Jeg tror man tilpasser sig efter hvad der er